Spørgsmål og svar om webinarer

Læs de typiske spørgsmål og svar om webinarer her.

Et webinar er et online foredrag. Det betyder, at du kan være med via pc, tablet eller telefon via en internetforbindelse.

Vi bruger Zoom som platform. Du kan læse mere om Zoom på www.zoom.us

Du deltager via din computer eller via din smartphone/tablet via det link, som du får tilsendt, når du har tilmeldt dig webinaret. Vi anbefaler, at du deltager via din computer. 

Man kan hverken se eller høre dig i webinaret.

Når du tilmelder dig, skal du angive dit navn og din mailadresse. Det navn, du angiver i tilmeldingen, er det samme navn, som du optræder med i webinaret. Både underviseren og de øvrige deltagere vil kunne se dit navn i webinaret, ligesom de kan se det, hvis du skriver i chatten.

Hvis du gerne vil være anonym, kan du fx vælge at kalde dig ”Julemanden” eller ”XXX”, når du tilmelder dig. Så er det det navn, der fremgår, når du deltager i webinaret.

Når du har tilmeldt dig et webinar, får du tilsendt en bekræftelsesmail med et link til webinaret. Linket virker, når webinaret starter.

Hvis det er første gang, du skal deltage i et Zoom-webinar, skal du downloade Zoom-programmet. Downloaden startes automatisk, når du trykker på det link, du har fået tilsendt i forbindelse med tilmeldingen.

Næste gang du vil deltage i et Zoom-webinar, skal du blot trykke på linket, når webinaret går i gang.

Hvis du vil deltage via din mobiltelefon, skal du først og fremmest downloade app’en Zoom fra enten App Store eller Google Play.

Når du har downloadet app’en skal du gå ind i din mail og finde linket til webinaret. Når du trykker på linket nu, kommer du direkte ind i webinaret.

Vi anbefaler, at du deltager via en computer – Chrome fungerer bedst.

Du kan starte med at gøre følgende:

  • Luk ned for alle programmer
  • Hvis det ikke virker, kan du prøve at tilgå arrangementet fra en anden browser
  • Alternativt kan du tilgå arrangementet via din smartphone ved at downloade Zoom appen

Vi anbefaler, at du logger på i god tid, så du kan teste, om lyden virker.

Du kan også teste din lyd på forhånd her 

Hvis din lyd mangler:

  • Tjek, om du har sat din computer på lydløs. Slå lyden til, hvis det er tilfældet.
  • Skru op for lyden på computer, smartphone eller tablet.
  • Tjek – via dit kontrolpanel på computeren – hvilken kanal lyden er sat til at komme ud af (fx headset eller computerens højtalere)

Hvis du stadig ikke kan få lyd på (eller hvis du mister lyden undervejs), kan du prøve at løse problemet ved, at:

  • logge af webinaret
  • lukke alle browservinduer
  • logge på webinaret igen via linket

Når du har tilmeldt dig webinaret, får du kort tid efter tilsendt en mail med et link til webinaret. Dette link fører dig ind til webinaret.

Du får også tilsendt en automatisk påmindelse om webinaret dagen inden og 1 time inden webinaret starter.

Vi anbefaler, at sidder klar i god tid, så du kan teste, om alt virker.

I Zoom webinar har du som deltager mulighed for at engagere dig på næsten samme måde som ved et fysisk arrangement. Du kan stille spørgsmål og kommentere via chatten – både med underviseren og de andre deltagere. Derudover kan du række hånden op, deltage i polls/afstemninger.

Man vil på intet tidspunkt kunne se dig, ligesom din mikrofon heller ikke er slået til.

Ja, efter webinaret får alle, der har tilmeldt sig, tilsendt et link, som er aktivt i 14 dage efter afholdelse af webinaret. Du kan derfor se webinaret, præcis når det passer dig.

Du har dog kun mulighed for at stille spørgsmål og deltage i polls, når webinaret afholdes live.