Sundhedspersonale

Vi kan hjælpe med at skabe ro og overblik for dine ulykkespatienter.

Uanset om du er offentligt eller privatpraktiserende læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller på anden måde arbejder professionelt med mennesker, der har været ude for en ulykke, er du velkommen til at ringe til Ulykkeslinjen.

Formålet med UlykkesLinjen er at støtte ulykkespatienter og deres familier ved at skabe overblik over, hvordan man bedst kan tackle de udfordringer, der kan opstå efter ulykken.

Du kan også henvise dine patienter til UlykkesLinjen.

Ring til UlykkesLinjen

Ring på 36 73 20 00. Vi har telefontid alle hverdage kl. 9-15.

Du kan også sende os en mail på info@ulykkeslinjen.dk.

Vi er klar til at bidrage med at skabe ro og overblik for alle implicerede efter ulykken.

Erfarne rådgivere og eksperter

Ved telefonerne sidder en erfaren gruppe af socialrådgivere parat med råd og vejledning. UlykkesLinjens vejledere kan henvise dine patienter videre til et team af eksperter i ulykker, blandt andet jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter.

Læs om vores team af eksperter

Bestil materiale

Vi har informationsmateriale klar til både personale og patienter, som du er velkommen til at bestille til din afdeling, klinik eller praksis.

Bestil materiale på UlykkeLinjens hjemmeside

Hvem står bag Ulykkeslinjen

UlykkesPatientForeningen driver UlykkesLinjen, som er skabt i samarbejde med:

  • Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
  • Rigspolitiet
  • Rådet for Sikker Trafik
  • Forsikring & Pension

Offerfonden støtter UlykkesLinjen.