75 års jubilæum

UlykkesPatientForeningen fylder 75 år, og det skal fejres på forskellig vis.

I februar 1945 blev grundstenen til det nuværende UlykkesPatientForeningen lagt. På det tidspunkt samledes en række læger og forældre til børn, der havde fået lammelser, for at danne en forening med fokus på at genoptræne børnene, samle viden og give børnene det bedst mulige liv.

I årenes løb har foreningen rettet sin opmærksomhed mod at hjælpe både børn og voksne med alvorlige funktionsnedsættelser videre i livet.

Derfor kan vi i år fejre foreningens 75 års jubilæum. Det gør vi med en række aktiviteter i løbet af året.

Vi udgiver blandt andet en særlig jubilæumsudgave af vores medlemsmagasin, Livtag. Derudover holder vi en række arrangementer for medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartnere. Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen for vores jubilæumsfest for medlemmer i august.