Neurologens bedste råd

Skal overlæge og neurolog Jakob Christensen give dig, der har fået en hjernerystelse, ét godt råd. Så er det, at tage det alvorligt fra starten.

Overlæge og neurolog Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital arbejder til daglig med mennesker, der har pådraget sig hjernerystelser. Hans vigtigste budskab er, at man skal tage sin hjernerystelse alvorligt – helt fra begyndelsen.

Hvis du har fået diagnosen hjernerystelse, er der lægevidenskabeligt set tale om, at du har haft en kortvarig påvirkning af dit nervesystem. Dit hoved er blevet rystet, og du har måske haft et kortvarigt bevidsthedstab eller for eksempel haft svært ved at bevæge din arm eller haft problemer med at tale. 

- En hjernerystelse er defineret ved, at dit nervesystem kun har været kortvarigt påvirket. Når vi scanner dit hoved efterfølgende, finder vi ikke tegn på, at der er andet galt med din hjerne. Der er ikke nogen blødninger, og med de scanninger vi har til rådighed i dag, kan vi ikke se, at der neurologisk set er noget i vejen, forklarer Jakob Christensen.

Manglende viden om langtidssymptomer

Neurologer arbejder stadig på at få mere viden om emnet. Man undersøger blandt andet, om man kan lave nogle bedre scanninger, som kan vise mindre skader, man ikke kan se på scanninger i dag. Man undersøger, om det kan være nogle af hjernens nervefibre, der er rykket over, og om det er dét, der gør problemet. Men man har endnu ikke sikkert kunne finde noget helt overvejende, som kan forklare symptomerne.

- Vi ved ikke, hvorfor nogle på lang sigt får rigtig mange symptomer efter at have slået hovedet. Der sker et eller andet, men det er ikke noget, vi kan se på en scanning. Hvad det er, der sker, som giver de her langtidssymptomer – som for eksempel vedvarende hovedpine og koncentrationsbesvær – det ved vi faktisk meget lidt om, og vi ved endnu mindre om, hvad vi skal gøre for at forhindre det, forklarer Jakob Christensen.

Noget af det, der ser ud til at virke, er at få ro i dagene lige efter hjernerystelsen:

Det vigtigste budskab er, at du skal tage det alvorligt. Særligt helt tidligt. Det er dét, vi kan se, når vi observerer vores patienter. Prøv at lytte til din krop.

- Vi ved, at det er svært det her med synsindtryk, og at hjernen skal forholde sig til noget, som bevæger sig foran øjnene. Så at læse og se fjernsyn er ikke særlig godt, og det er noget, man skal undgå lige i starten. Man skal også undgå at løbe eller hoppe, men det finder man hurtigt ud af.

For langt de fleste vil symptomerne efter en hjernerystelse forsvinde inden for et par dage eller i hvert fald inden for et par uger. Men der er desværre også nogle, hvor symptomerne ikke forsvinder, og generne bliver længerevarende eller kroniske.

Man kalder tilstanden for kronisk, hvis man har symptomer efter 3-6 måneder efter selve hjernerystelsen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man aldrig vil slippe for symptomerne igen. Hjernen er plastisk, så selvom man får en hjernerystelse, kan man måske godt træne det op igen.

Tag hånd om det primære problem

Neurolog Jakob Christensen anbefaler, at man kontakter sin læge, hvis symptomerne ikke aftager. Det er vigtigt at få tjekket, at der ikke er noget andet galt. Og ellers handler det om at tage fat på de symptomer, der er det primære, og forsøge at gøre noget ved dem.

- Hvis den primære udfordring er smerter i nakke og skuldre, kan du måske have gavn af fysioterapi. Hvis problemet mere decideret er hovedpine, kan du kortvarigt prøve med noget smertestillende, men det er vigtigt ikke at fortsætte for længe, da hovedpinepiller i sig selv kan fremkalde smerter. Hvis du nærmere har problemer med det kognitive – for eksempel indlæring, hukommelse og fokusering – kan man få hjælp til strategier til at håndtere det. Så kan man som regel træne det op lige så langsomt, forklarer Jakob Christensen.

Tag det alvorligt, find ro og øg langsomt

Har du fået en hjernerystelse, og er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til det, er Jakob Christensens vigtigste råd, at du skal tage det alvorligt fra starten:

- Det vigtigste budskab er, at du skal tage det alvorligt. Særligt helt tidligt. Det er dét, vi kan se, når vi observerer vores patienter. Prøv at lytte til din krop. Du skal holde dig fra at se fjernsyn og læsning, og så skal du gå i gang langsomt-langsomt, hvor du stille og roligt prøver dig frem. Du skal ikke lægge dig helt hen på sofaen, du skal langsomt øge dine aktiviteter, og lytte til, hvordan din krop reagerer på det. Det er det vigtigste.

Artiklen er bragt i januar 2021.