Der skal være plads til familieliv og interesser

Til trods for kroniske smerter og kognitive følgevirkninger, så skal der være plads til familieliv og interesser.

Psykolog Lars Kristian Bak fra Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Universitetshospital behandler smertepatienter hver eneste dag, og han oplever, hvordan familieliv og interesser ofte må vige til fordel for arbejde eller andre opgaver. Det tærer på patienternes sparsomme ressourcer.

- Der er faktisk mange, som simpelthen er indrettet sådan, at de ikke vil give op, selvom både hjerne og krop råber stop. De bliver måske ved til de besvimer, eksempelvis ved at arbejde for meget. Det ligger dybt i mange, at man bestemt ikke skal være doven, og man skal heller ikke være pylret. Det er forventningen fra én selv og i mange tilfælde også fra omgivelserne, siger psykolog Lars Kristian Bak, som supplerer:

En sund balance i livet er måske det vigtigste overhovedet, så man kan leve et meningsfuldt liv og ikke ender med at føle sig utilstrækkelig i alt, man foretager sig.

- Desværre ser vi mange bruge næsten alle ressourcer på at kunne klare deres arbejde, og så kniber det gevaldigt med at kunne være med i familielivet, og man har samtidig skåret alle sine interesser væk. Der er en samfundsmæssig holdning til, at bare man kan arbejde, så er alt andet faktisk underordnet.

Tilstræb en sund balance

På Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Universitetshospital oplever Lars Kristian Bak, at mange patienter konstant prøver at arbejde, udføre opgaver og involvere sig i mere, end de egentlig magter:

- Så går det også ud over eksempelvis hukommelsen, fordi man konstant er udmattet. Før man kan sige, hvor meget af ens hukommelsesproblemer, der er blivende, skal man derfor arbejde på at få balance i tingene igen. En sund balance i livet er måske det vigtigste overhovedet, så man kan leve et meningsfuldt liv og ikke ender med at føle sig utilstrækkelig i alt, man foretager sig.

Mentale ressourcer til familieliv

En måde at finde den rigtige balance er ifølge Lars Kristian Bak at blive helt skarp på at prioritere sine sparsomme ressourcer.

- Man kan forestille sig en cirkel med tre lige store dele: En del af energien bruges på arbejde, en på familieliv og så en tredjedel til egne interesser, venner eller for eksempel motion. Der skal efter en arbejdsdag være energi og mentalt overskud til at være tilstede i et familieliv, og du skal også have ressourcer til interesser og sociale kontakter. Vores patienter synes ofte, det er svært, og det forstår jeg godt, udtaler psykologen.

- Der er ofte et jobcenter i den anden ende, som siger, at du skal arbejde alt det, du overhovedet kan. Jeg plejer at sige til folk, at de har en pligt til at vise, hvad de kan på et arbejdsmarked, men ikke mere, end de kan, fortsætter Lars Kristian Bak.

Hverdagen skal hænge sammen

Hvornår man rammer sin grænse, kan kun den enkelte mærke.

- Det kan være, når smerterne stiger, eller når man kan mærke, at bliver jeg ved med det her, så kan jeg ingenting bagefter og er nødt til at sove om aftenen eller i weekenden for overhovedet at blive klar til at tage på arbejde igen. Det vil sige, at den tid, som du kunne bruge på din familie eller interesser, forsvinder. Du er ikke forpligtiget til at arbejde de timer, du overhovedet kan overleve, for din hverdag skal stadig hænge sammen, siger psykolog Lars Kristian Bak fra Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Universitetshospital. Han uddyber:

- Det kan der selvfølgelig være forskellige holdninger til, men for os at se, er det en vigtig del af at leve med sine smerter. Er din hjerne konstant på grænsen til at lukke ned, så holder det ikke i længden. Det er ikke et liv at leve, og det fører kun til, at man får flere smerter og problemer, og så knækker filmen på et tidspunkt alligevel.

Artiklen er bragt i januar 2021.