Her kan det offentlige hjælpe

Har du pådraget dig en hjerneskade, eller har du kognitive vanskeligheder, så findes der offentlige tilbud og hjælp, som kan gavne i et forløb, hvor du højest sandsynligt er presset på ressourcer, og hvor hverdagslivet har svært ved at hænge sammen.

I næsten alle kommuner (94 ud af 98) findes der en hjerneskadekoordinator, som kan være en spilfordeler i dit forløb samt indgangen til mange af de kommunale tilbud og instanser, du med fordel kan benytte dig af.

En anden mulighed er landets 40 kommunikationscentre, som tilbyder skræddersyede forløb på området.

Du kan få et uddybet indblik i de to tilbud her.

Det kan virke uoverskueligt at holde styr på og navigere i offentlige tilbud, instanser, love og rehabiliterings- eller genoptræningsplaner, når du har pådraget dig en hjerneskade eller har kognitive udfordringer efter en ulykke. Hvordan og hvor får du den hjælp, du behøver, når du ikke længere er indlagt? Her kommer de kommunale hjerneskadekoordinatorer ind i billedet.

I næsten alle landets kommuner kan du selv, dine pårørende, din læge, sygehuset eller et neurocenter kontakte en hjerneskadekoordinator, og det kan komme dig til gode i længden, så du kan reservere dine ressourcer til at komme dig så vidt muligt og leve med skader i en ny hverdag.

Overblik og en sammenhængende indsats

En hjerneskadekoordinator kan skabe et overblik over den pallette af offentlige muligheder, du har, og som passer til netop din situation, så der skabes en sammenhængende indsats i dit forløb.

Det kan være, at du har brug for behandling hos kommunale fysio- eller ergoterapeuter, det kan være, at du kunne have gavn af hjælpemidler i hverdagen eller psykologsamtaler til at få styr på de tanker, som følger med i den pressede situation, du befinder dig i. Hjerneskadekoordinatoren har kontakt med mange dele af det kommunale system og kan derfor agere vidensperson, sparringspartner og spilfordeler for dig.

Hvis du har behov for det, kan en hjerneskadekoordinator også være med på sidelinjen, når du er i kontakt med eksempelvis dit jobcenter. Det er ikke for at kontrollere dig, men for at støtte og vejlede. I mange tilfælde vil det kun være en fordel, at der er et mellemled, som kan oversætte og sørge for, at det bliver en tryg situation og en god sagsbehandling, hvor alle synspunkter bliver hørt, og der samtidig tages hensyn til din situation. Sigtet er dermed også, at kommunikationen og samarbejdet bliver godt hele vejen rundt.

Fokus på hele dit liv

Livet er naturligvis ikke det samme som før, når kognitionen har ændret sig, og en hjerneskadekoordinator vil forsøge at tage hånd om hele dit liv. Har du små børn, kan det være, at du eller I har brug for særlig støtte eller hjælp. Det er derfor ikke udelukkende dig som skadet, der tages udgangspunkt i, men også pårørende eller din familie, da de uden tvivl også er påvirket af situationen.

I nogle kommuner har man oprettet diverse netværk, du selv eller dine pårørende kan deltage i for at blive klogere på problematikkerne, men i ligeså høj grad for at få andre at spejle sig i og tale med.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan hjerneskadeindsatsen er organiseret, hvilke eksakte grupper, som tilbuddene omfatter, samt placeringen i det kommunale system. I nogle kommuner findes der deciderede hjerneskadeteams. Derfor er ovenstående beskrivelse ment som den hjælp, du typisk vil kunne få, når du har kontakt med en hjerneskadekoordinator.

Fælles for alle kommuner er, at indsatsen på området skal hjælpe dig tilbage til det bedst mulige liv under de nye vilkår. For nogle vil det sige, at genoptage sit arbejde, få tilkendt fleksjob eller pension. Det kan også være helt andre mål, som du har for dit nye liv, og der kan en hjerneskadekoordinator være med til at vejlede, rådgive og guide dig i den rigtige retning.

Omdrejningspunktet for landets kommunikationscentre er arbejdet med mennesker, som på den ene eller anden måde er kommunikativt udfordret. Det er derfor et bredt felt, som rummer syn-, hørelses-, tale-, hjælpemiddel- og hjerneskadeområdet.

Ikke alle centre tilbyder forløb på alle de førnævnte områder, ligesom nogle centre er specialiseret i for eksempel hørelse eller syn.

40 centre rundt omkring i Danmark

Har du enten pådraget dig en hjernerystelse, som du oplever senfølger af, eller har du fået en hjerneskade, kan det være en god idé at medtænke et kommunikationscenter i den samlede plan for at komme tilbage til livet på nye vilkår. Der findes 40 centre spredt ud over hele landet, som dækker enten kommunalt eller regionalt.

Du kan se mere på DTHS.dk og finde det center, som er relevant for dig.

Det hjælper de med

Sigtet er, at et kommunikationscenter kan hjælpe dig med at begrænse følgerne af dine udfordringer, så du kan kommunikere og klare udfordringerne i din hverdag og samtidig forbedre chancerne for at opretholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Én af fordelene ved at være tilknyttet et kommunikationscenter er muligheden for at begynde et forløb, enten individuelt eller på hold, der er skræddersyet dine behov. Det kan eksempelvis være, at det ville være relevant for dig at blive klogere på kompenserende strategier, energiforvaltning eller strukturering af hverdagen. Mange har også gavn af at blive klogere på hjernens opbygning og funktion, og hvad der sker med hjernen efter en skade, og hvordan du tilpasser dig de nye vilkår.

Bemærk, at tilbud og indsatsområder varierer fra center til center. Hvor lang tid, du er tilknyttet et center, er meget op til dit behov og den faglige vurdering med afsæt i lovgivningen. Nogle bliver udelukkende rådgivet og vejledt i form af enkelte samtaler, mens andre deltager på et eller flere forløb, som kan strække sig over måneder.

Det er i denne sammenhæng også vigtigt at skelne mellem lovgivninger: Mange af landets kommunikationscentre leverer nemlig ydelser efter Loven om specialundervisning for voksne, når de vejleder, rådgiver og underviser mennesker med senfølger efter hjernerystelse.

Typisk vil du derfor være nået langt i din fysiske genoptræning, før det kan blive aktuelt at komme på et kommunikationscenter. Der opereres også med udtrykket undervisningsparat. At være undervisningsparat vil i mange tilfælde sige, at du er både fysisk og psykisk klar til at engagere dig i faste undervisningsforløb. Lider du for eksempel af stærke smerter, vil du typisk blive anbefalet at komme i et forløb på en smerteklinik i første omgang.

Sådan kommer du i gang

Visitering til et forløb på et kommunikationscenter følger ikke altid samme skabelon, men følgende gælder for flere af centrene: Her kan du selv kontakte kommunikationscenteret, ligesom dine pårørende, fagpersoner eller kommunale instanser kan rette henvendelse om at påbegynde et forløb.

Som første skridt tager kommunikationscenteret typisk kontakt til hjerneskadekoordinatoren i den kommune, du kommer fra. Herefter foretager kommunikationscentret en udredning og bruger den som afsæt til at tilrettelægge et forløb i dialog med dig.

At der er tale om tværfaglige teams på kommunikationscentrene er meget væsentligt, fordi den samlede indsats kalder på en høj grad af tværfaglighed. Faggrupperne i hjerneskaderådgivning, som altså også dækker over senfølger efter en hjernerystelse, kan være neuropsykologer, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker, og de bliver sat i spil ud fra de behov, du har.

Udover forløb og undervisning for dig som skadet har flere af centrene også forskellige kortvarige tilbud til pårørende, hvor der blandt andet fokuseres på viden om, hvad det vil sige at have kognitive vanskeligheder, samt hvordan man tackler hele situationen som pårørende.

Ring til UlykkesLinjen

Har du spørgsmål til ovenstående eller behov for rådgivning og vejledning i forhold til din situation efter en ulykke, så kontakt UlykkesLinjen på tlf. 3673 2000 eller via info@ulykkeslinjen.dk

Vi har telefontid alle hverdage kl. 9-15.