Hvis hjernen er utryg, fungerer vi ikke

Ved senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse stammer mange af de kognitive og fysiske problematikker fra hjernens forsøg på at sikre vores overlevelse, fortæller neurolog.

Når neurolog Helmer B. Pedersen taler om hjernen, bruger han udtrykkene kaptajnen og maskinrummet for at billedgøre nogle af de mekanismer, der indtræffer, hvis man eksempelvis har været udsat for piskesmæld eller hjernerystelse.

- Kaptajnen er i den her sammenhæng vores hjernes pandelapper. Vores kaptajn er intellektuel og har overblikket. Han sidder oppe på broen og kan se, at der er sket noget med os, men vi overlevede, så faren er drevet over. Hvis han glemmer at fortælle det til dem nede i maskinrummet, vores primitive hjerne, så bliver de ved med at reagere mod det, som om de stadig befinder sig i en livstruende situation. Det resulterer i både fysisk og kognitive vanskeligheder, fordi maskinrummet vil sørge for at immobilisere os, indtil de er sikre på, at alt er godt igen, forklarer Helmer B. Pedersen, der er speciallæge i neurologi og tilknyttet Glostrup Fysioterapi & Træning.

Han har igennem hele sit faglige virke, som blandt andet ledende overlæge på neurologiske afdelinger, haft en særlig interesse for netop hjernerystelse og piskesmæld og har mødt mange mennesker, som døjer med næsten identiske senfølger.

- Både patienter og mange behandlere fokuserer på, at når det er nakken, der gør ondt, så må vi behandle den. Det ligger lige til højrebenet. Men det får typisk ikke smerterne og ubehaget til at gå væk, hvis man har senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse og er kronisk smertepatient. For det er i hjernen, problemet sidder. Det er derfor, at man skal træne hjernen, så den kan gøre de samme ting som før, men bare uden, at den bliver panikslagen, pointerer Helmer B. Pedersen.

Primitive reflekser og mekanismer

Sker der noget, som din hjerne vurderer truer dig, så reagerer den prompte. Normalt er det en essentiel og helt afgørende refleks.

Hjernen er gearet til, at vi skal overleve, det er simpelthen det første og vigtigste.

- Hjernen arbejder sådan, at den modtager inputs fra omverdenen, som den bearbejder og finder ud af, hvad der skal ske på baggrund af de informationer. Hjernen er gearet til, at vi skal overleve, det er simpelthen det første og vigtigste. Den skal reagere med det samme ved en akut trussel, for der er ikke tid til at stå og tænke over det, hvis der kommer et tog imod dig, siger Helmer B. Pedersen og supplerer:

- Problemet opstår, når din hjerne sidder fast i den her tilstand. Så benytter hjernens maskinrum sig af smerte og sørger derigennem for, at nu kan du ikke foretage dig noget som helst, for så er du i sikkerhed. Har du store smerter i baghovedet og i nakken, så skal du nok sidde stille. Problemet er, at det bliver ved og ved, hvis ikke kaptajnen siger, at nu skal vi finde tilbage til, hvordan vi fungerede, før vi kom til skade. Så hvis hjernen er utryg, så fungerer vi ikke.

Hjernens bestræbelser på at holde os i ro udspringer af vores primitive hjerne, også kaldet den gamle hjerne eller krybdyrhjernen.

- Det er nogle primitive reflekser og mekanismer, som er meget lig dem, man ser ved dyr, der samlet set gør, at man får kognitive problemer, smerter, og stivhed i muskler. Den her del af hjernen sætter simpelthen en kæp i hjulet. Det resulterer i, at man bliver grounded, og det er også formålet, fordi hjernen jo er overbevist om, at vi er i akut fare.

Kaptajnen skal have redskaber

Det er altså ikke kun smerte, som hjernen bruger som våben for at immobilisere os. Langt de fleste, som døjer med senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse, vil kunne nikke genkende til, at de er massivt ramt kognitivt.

- Hjernen fungerer som en helhed. I den bagerste del af hjernen har vi de specialiserede områder, som indeholder de ting, vi kan. Pandelappen er kaptajnen, som sørger for, at de her områder spiller sammen på fornuftig vis. Hvis det er pandelappen, man kommer til skade med, så sker der altså ændringer i vores adfærd og initiativer, siger neurolog Helmer B. Pedersen og tilføjer:

- Samtidig har maskinrummet, vores primitive hjerne, forskellige remedier at reagere med, og én af dem er at lukke ned for nogle af de intellektuelle processer, og så kan det altså være meget svært at udføre sit normale arbejde. Igen gør hjernen det her for at holde os i ro, så der ikke sker yderligere med os.

Det gælder om at give kaptajnen nogle redskaber til at fortælle dem nede i maskinrummet, at nu kan de sænke paraderne, for vi skal nok klare det her.

En løsning på den fastlåste situation, som mange med senfølger sidder i, kan findes i træning af hjernen.

- Det gælder om at give kaptajnen nogle redskaber til at fortælle dem nede i maskinrummet, at nu kan de sænke paraderne, for vi skal nok klare det her. Det kræver tålmodighed og de rigtige øvelser, så man ligeså stille bygger på og gør hjernen tryg igen ved alle de ting, som du kunne, inden du kom til skade, afrunder neurolog Helmer B. Pedersen.

Kaptajnen og maskinrummet

Langs undersiden af frontallappen (pandelappen) er den intellektuelle kaptajn placeret. Kaptajnen er kendetegnet ved kognition, beslutningstagning og handlekraft efter nøje overvejelser samt igangsætning af målrettede bevægelser. Men kaptajnen kan blive slået ud af kurs ved eksempelvis et piskesmældstraume eller hjernerystelse, og det kan have store konsekvenser for, hvordan vores hjerne, nervesystem og krop fungerer.

Nede i maskinrummet, den centrale ”gamle” hjerne, adlyder de kaptajnen. Maskinrummet reagerer samtidig prompte og per refleks med beskyttende tiltag (protective responses) på pludselige tildragelser, der forekommer dem at være livstruende.

De reagerer imidlertid på ubearbejdede oplysninger (raw data), idet der ikke er tid til overvejelser. Når maskinrummet tror, at vi konstant er i fare, kan den fremkalde symptomer: Kognitive begrænsninger, syns- og ligevægtsproblemer, svimmelhed, balanceproblemer, lys- og lydoverfølsomhed, træthed, bekymringer samt spændingshovedpine, smerter, stivhed/ømhed i nakke-/skulder- og rygmuskulaturen. Alt sammen med hensigten, at vi skal holde os i ro, så der ikke sker os mere.

 Artiklen er bragt i marts 2021.