Når de kognitive funktioner påvirker hinanden

Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse.

Det er helt naturligt at have kognitive vanskeligheder, hvis du er overbelastet enten fysisk eller psykisk, for eksempel som følge af stress, angst, depression, PTSD, manglende søvn eller kroniske smerter.

De kognitive udfordringer behøver derfor ikke at betyde, at du har en hjerneskade.

For nogle, hvis du har været udsat for en ulykke og pådraget dig en rygmarvsskade, piskesmæld eller hjernerystelse, kan kognitive problematikker, lige såvel som fysiske skader, begrænse dine muligheder for at leve videre på samme måde som før. Mange ulykkesskadede vil nikke genkendende til, at det kan påvirke aktivitets- og deltagelsesniveauet i hverdagen, hvis man kognitivt ikke fungerer som før. I sidste ende kan det være med til at kickstarte en ond spiral, hvor du ikke kan leve livet efter de værdier, du har.

Kognitive funktioner påvirker hinanden

Graden af kognitive udfordringer kan svinge markant fra person til person, og det er ikke altid, at man umiddelbart kan finde en forklaring på, hvorfor noget er påvirket og andet ikke. Der findes dog en række metoder og figurer, som kan give en dybere forståelse af kognitionen, og hvordan basale funktioner kan influere hinanden. Én af disse er Den kognitive pyramide, som er hierarkisk opbygget og opdelt efter kognitive funktioner.

 

At vi har en vågenhed og har mental energi, som illustreret i bunden af pyramiden, er grundlaget for, at vi kan foretage os noget som helst. Mange med kognitive problemer oplever, at deres hukommelse er enormt dårlig, og de kan måske blive bange for, om det er begyndende demens. Men ofte er det ikke selve hukommelsen (som findes længere oppe i pyramiden), den er gal med, men i stedet skyldes det, at man simpelthen mangler energi, og det kan have en mærkbar indflydelse på både korttids- og langtidshukommelsen.

Næste led i pyramiden er den kognitive funktion, der handler om at kunne modtage og bearbejde sanseindtryk, som også er afhængig af vågenhed og mental energi.

Dernæst kommer et led, der kredser om opmærksomhed. Kan man holde sin opmærksomhed i lang tid, så begynder man at kunne koncentrere sig. Der er også et element af tempo i leddet: Hvis eksempelvis samtaler begynder at gå for hurtigt, så kan det være svært at følge med. Går det for langsomt, så bliver du derimod afledt af dine egne tanker og misser informationer.

Evner man at koncentrere sig i en vis udstrækning giver det et fundament for at kunne indlære, ligesom en god hukommelse er vigtig, så man ikke begynder forfra hver gang.

Over det led kommer sprog og visuelle færdigheder, og øverst i Den kognitive pyramide finder vi de mest komplekse styringsfunktioner, hvor man kan planlægge, problemløse og igangsætte handlinger og samtidig bevare overblikket inklusiv selvmonitorering. Der er altså mange elementer og funktioner, pyramidens lag, som kan påvirke ens evne til at kunne udføre de mest komplekse handlinger.

Energiforvaltning og struktur

Den kognitive pyramide fremlægger ikke løsninger på at bedre kognitive vanskeligheder, men den kan være med til at give en bedre forståelse. Det kan føre til, at man stiller sig selv spørgsmål om, hvor det kan være gavnligt at sætte ind, hvis man oplever væsentlige kognitive udfordringer:

Får du søvn nok? Får du hvile nok, så hjernen kan slappe af? Har du for mange hverdagsaktiviteter, der tærer på din energi? Kan du skære ned? Kan du omstrukturere?

Får du søvn nok? Får du hvile nok, så hjernen kan slappe af? Har du for mange hverdagsaktiviteter, der tærer på din energi? Kan du skære ned? Kan du omstrukturere?

Energiforvaltning kan være helt afgørende for dit generelle overskud, hvis mange ressourcer går til smerter, manglende søvn, stress, svære sociale interaktioner eller lignende. 

Det er ikke muligt at finde universelle løsninger, som passer til alle, for skader og problematikker varierer naturligvis meget. Samtidig er det også forskelligt, hvilken bagage vi hver især kommer med, og det kan have betydning for, hvad der passer bedst til dig. For mange hjælper det dog at have en form for støtte til struktur på hverdagen.

Et eksempel kunne være en dagligdagsmorgenrutine. Hvis det føles som en helt uoverskuelig opgave at få børnene op, få dem i tøjet, sørge for morgenmad, børste tænder og måske smøre madpakker, så kan man prøve at liste alle elementerne op, så man kan følge med og se, hvor man kom til.

Mange får også et godt udbytte af at bruge kalendere, forskellige guidelines eller ved at dele opgaver og projekter op i helt små bidder. 

Artiklen er bragt i april 2021.