Hvad kan fagpersonerne hjælpe dig med i smertebehandling?

Kroniske smerter er en kompleks størrelse, som påvirker og ofte former store del af dit liv. Derfor kan det være en god ide at opsøge et tværfagligt team af fagpersoner, som kan hjælpe dig til en bedre livskvalitet.

Der findes desværre ikke én effektiv kur mod kroniske smerter. Ofte er der brug for at anskue smertebehandling fra flere vinkler samtidig. Det gøres bedst af et tværfagligt team, som kan forholde sig til hele din dagligdag i både et fysisk, psykisk og socialt perspektiv. På den måde kan de vurdere hvilken behandling, rådgivning og støtte, der skal til for, at du samlet set får en bedre livskvalitet.

Er du i behandling for dine smerter – eller skal du til at begynde på det – vil du derfor kunne støde på mange forskellige faggrupper, der hver især bidrager til en tværfaglig behandling.

Se herunder hvad de enkelte fagpersoner, kan gøre for dig.

En psykologs arbejde er helt essentielt, når man skal lære at leve med sine smerter. Psykologen kan hjælpe dig med at håndtere den krise og proces, som du går igennem, når du skal acceptere, at det liv du kendte før, ikke kan fortsætte på samme måde.

Uanset hvilken problemstilling du har i dit liv som smertepatient, så er psyken enormt afgørende for din samlede situation. En psykolog vil kunne give dig strategier for, hvordan du kan leve med dine smerter. Det kan handle om tanker, adfærdsmønstre og for eksempel noget så konkret som at give sig selv lov til at ligge brak, hvis dine smerter overmander dig.

En psykologs arbejde kan både foregå igennem individuelle samtaler og i gruppeforløb. I sidstnævnte vil sigtet være, at en del af smertebehandlingen sker gennem at lytte til andre i samme situation og gøre sig erfaringer ad den vej. Det kan have en afgørende betydning for både erkendelsen af, at du har et forandret liv samt den sorgproces, der for mange opstår efter selve erkendelsen.

Fysioterapeuter står for at tilrettelægge og udforme øvelsesprogrammer for dig, hvis du er smertepatient. De kan også finjustere og skrue op og ned på allerede eksisterende træning, som du laver i din hverdag. Der kan nemlig være en samlet gevinst i at have en fagperson på sidelinjen, der kan vejlede i, om du laver øvelserne korrekt.

Det er langt fra udelukkende det fysiske, som fysioterapi i smertebehandling handler om. For at kunne vejlede bedst muligt og favne både krop og sind, går fysioterapeuter et lag dybere. Det kan være i at finde det helt rette aktivitetsniveau for den enkelte – hverken for lidt eller for meget. Det handler også om at se og definere, hvad der motiverer dig som kronisk smertepatient, og hvordan det passer ind i din hverdag at foretage øvelserne. Vil du hellere svømme end at sidde på en kondicykel? Får du motion, der passer til dig, når du går med din hund?

En del af en fysioterapeuts arbejde kan også bestå i at undervise i kroppens opbygning og funktioner, herunder nervesystemet, som oftest spiller en afgørende rolle for mulighederne, når det kommer til fysisk aktivitet. Som smertepatient har du en forandret krop, som du skal blive tryg ved igen, og det spiller ind på mange processer i hverdagen. Derfor gør fysioterapeuter også meget ud af at bruge visuelle redskaber i smertebehandlingen. Redskaberne kan blandt andet hjælpe med at prioritere dine aktiviteter og give en bredere viden om, hvordan smerter, tanker, adfærd og træthed alt sammen spiller ind på fysikken og påvirker hinanden indbyrdes.

Du vil ofte støde på sygeplejersker i smertebehandling på et smertecenter eller i et tilsvarende forløb. De er kittet mellem de andre indsatser og faggrupper i behandlingen, og det er både store og små ting i hverdagen, som sygeplejersker kan hjælpe dig med; lytte og spørge ind og måske sende dig videre til lægen, psykologen eller fysioterapeuten, hvis det er nødvendigt.

Helheds- og omsorgspleje er helt centralt i en sygeplejerskes arbejde i smertebehandlingen, og det kommer for eksempel i spil, hvis du går med bekymringer om at blive opsagt fra dit arbejde, hvis du gerne vil være gravid til trods for kroniske smerter eller har andre problematikker i hverdagen. Det er ofte en sygeplejerske, der taler med dig om diverse følgevirkninger eller blot om livet som smertepatient.

Sygeplejerskerne indtager også en vigtig rolle i den medicinske behandling og følger dig undervejs. De har i samarbejde med en læge overblik over virkning, bivirkninger, og de kan give gode råd til at indtage medicinen eller undgå gener. Samtidig kan en sygeplejerske støtte en smertepatient i den omlægning, man laver, hvis man for eksempel skal trappe ud af et morfinpræparat eller afprøve ny medicin.

En læges rolle i smertebehandling bliver du hurtigt bekendt med som smertepatient. Det er nemlig din egen privatpraktiserende læge, som henviser til eksempelvis et smertecenter eller lignende forløb. På et smertecenter vil det igen være en læge, som er én af de første personer, du møder, når du er visiteret. Lægen er altid kontaktperson i behandlingen og står for at tage journal.

Bruger du smertemedicin eller skal begynde på det, er det en læge, som afgør hvad der bliver ordineret, i hvilket omfang samt varighed. Det er også lægen, der justerer undervejs og tager hånd om eventuelle følgevirkninger.

Lægen bliver en form for tovholder i din smertebehandling og vil konstant have et indblik i de grene af den tværfaglige behandling, som du ellers støder på. På den måde kan en læge samle op og lave en samlet vurdering af din situation.

Det er et bredt felt, en læge opererer indenfor, når det kommer til smertebehandling: Hun eller han taler med dig om det samlede forløb, om udfordringer, følgevirkninger og om dine tanker som kronisk smertepatient. Vurderes det, at du vil have gavn af andre forløb eller at tale med andre fagpersoner, eksempelvis en psykolog, vil en læge henvise dig videre. En læge kan også varetage gruppeforløb på et smertecenter, hvor det handler om temaer relateret til smertehåndtering.

En ergoterapeuts rolle i smertebehandling kommer i høj grad til udtryk i hverdagens aktiviteter. De går helt ned i detaljen for at kortlægge og tilrettelægge alle de hverdagsaktiviteter, som en smertepatient foretager sig i hverdagen, med fokus på livskvalitet. Der kan nemlig være en væsentlig gevinst at hente ved at justere eller nytænke fremgangsmåder.

Du kender måske til, at der kan være aktiviteter i løbet af en dag, som er vanskelige at udføre eller som udløser smerter. Her ser ergoterapeuten på energiforvaltningen i forhold til pauser og analyserer, hvordan du kan kompensere eller arbejde med, at det bliver lettere at gennemføre.

Måske er der også aktiviteter, som du har bedst af helt at skære fra i din dagligdag, fordi det fremprovokerer smerter?

Brugen af visuelle redskaber, som kan give en anden forståelse af din situation, herunder smerter, er også en vigtig del af ergoterapien i smertebehandling. Redskaberne kan du se eksempler på i vores værktøjskasse.

Generelt er ergoterapi meget overførbar til hverdagen, og terapeuterne vejleder ikke blot, men træner også deres patienter i aktiviteterne. Det vil sige, at de går med i køkkenet, laver påklædningstræning og justerer på den måde, man udfører sine gøremål på – hele tiden med det for øje at aflaste, så der opnås et mere tåleligt smerteniveau dagen igennem samt mere energi og overskud til at leve med både udfordringer og smerter.

En sygdom eller ulykke kan påvirke hele tilværelsen, og derfor spiller socialrådgivere også en vigtig rolle i tværfaglig smertebehandling. Det kan for eksempel være, at du i en kortere eller længere periode ikke er i stand til at passe dit arbejde, din uddannelse eller dét derhjemme. Det kan føre til mange spekulationer om bl.a. økonomien og om fremtiden.

Her kan det være relevant at inddrage en socialrådgiver, der kan hjælpe med at skabe et overblik over din situation og de muligheder og rettigheder, du har. En socialrådgiver kan rådgive og hjælpe dig fx i forhold til sygedagpenge, fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, støttemuligheder ift. hjælp i hjemmet, transport og meget andet.

At genvinde overblikket og finde frem til rette instans eller myndighed kan ofte være udfordrende og uoverskueligt, når man er smertepatient. Socialrådgiveren kan derfor også tilbyde rådgivning og vejledning om mere generelle socialrelaterede problemer, rettigheder og koordinering på tværs af sektorer og forvaltninger. Og vil i den forbindelse ofte kunne hjælpe med introduktion til relevante samarbejdspartnere, lokale kommunale tilbud mm.

 

Hvor finder du hjælp?

Den tværfaglige behandling finder du fx på mange af landets smertecentre og smerteklinikker. Tal med egen læge om at få en henvisning. Du kan se en oversigt over landets smertecentre her.

UlykkesPatientForeningen driver Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, hvor der også er muligheder for tværfaglig behandling. Læs mere på specialhospitalet.dk.