På arbejdsmarkedet

Bliver du ramt af en ulykke, som gør dig uarbejdsdygtig i større eller mindre grad, er det en god idé at være armeret med viden om, hvad du kan forvente at blive mødt med, og hvordan dine muligheder ser ud. Vi tager i nedenstående udgangspunkt i en lønmodtagers/ansats situation.

Download en pdf af illustrationen her (pdf)

Ingen forløb er ens, men optimalt set kan et godt forløb se sådan ud: 

    • Ulykke/sygdom.
    • Sygemelding fra arbejde.
    • Løbende kontakt med arbejdsgiver og jobcenter (med sygefraværssamtale, fastholdelsesplan, mulighedserklæring mm.).
    • Eventuel delvis raskmelding.
    • Fuld raskmelding og tilbagevenden til arbejde uden yderligere støtteforanstaltninger.

Sådan forløber dog ikke alles vej gennem systemet, så vi har samlet en kortfattet, men bred oversigt over de elementer, du kan komme til at støde på, inden du til sidst står med en endelig afklaring på din situation.

Efter en ulykke skal du altid huske at sygemelde dig, og det gør du ved at kontakte din arbejdsgiver, hvis du er i arbejde.

Sygemeldingen skal ske på første sygedag, og er du ude af stand til at tage kontakt selv, kan du få en pårørende til at gøre det.

Er du ansat under overenskomst eller aftale om ret til løn under sygdom, betaler arbejdsgiveren som udgangspunkt løn under sygdom i de første 30 sygedage. Arbejdsgiveren skal søge refusion i kommunalt regi og skal overlevere til kommunen, at de har en medarbejder, der er syg.

Senest fire uger efter din første sygedag, skal arbejdsgiveren indkalde dig til en afklarende samtale, hvor der drøftes, hvordan og om du kan komme tilbage på arbejde – en såkaldt sygefraværssamtale.  

Formålet med jobcentrets sygedagpengeopfølgning er på linje med arbejdsgiverens at fastholde og sikre, at du hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde – hvis det altså er muligt.

Perioden, hvor du kan modtage sygedagpenge, er som udgangspunkt begrænset til 22 uger.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor de ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og dine behov og forudsætninger.

Du kan få forlænget din sygedagpengeperiode yderligere alt efter din situation, hvis du opfylder én af nedenstående forlængelsesmuligheder på revurderingstidspunktet (efter de 22 uger):

  • Det vurderes som overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
  • Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengeperioden kan i dette tilfælde forlænges i op til 69 uger.
  • Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og det skønnes, at man vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
  • Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
  • En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
  • Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
  • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Måske er du ikke tilbage på fuldtid, og dine opgaver har måske ændret sig for en periode, så de passer til dig, men du er tilbage i job, og det er det vigtigste.

Arbejdsgivere er forpligtede til at yde rimelig tilpasning, og dermed hjælpe og støtte den sygemeldte medarbejders tilbagevenden, hvis det er muligt.

Mange arbejdspladser er heldigvis positive og fleksible i forhold til at finde individuelle løsninger. Åbenhed og konstruktiv dialog mellem medarbejder, arbejdsgiver og jobcenter er her altafgørende.

Vær opmærksom på, at der findes en række støtteordninger, som er gode at være bevidst om, da de både kan gavne dig og din arbejdsplads. 

Læs mere om dine støttemuligheder her

Det kommer i spil, når de syv forlængelsesmulighederne (se foregående punkt Forlængelse af sygedagpengeperiode) ikke er aktuelle, men hvor du stadig er uarbejdsdygtig.

I et jobafklaringsforløb får du af jobcentret tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Som udgangspunkt kan du her i op til to år få udbetalt en ressourceforløbsydelse, som svarer til kontanthjælpssatsen.

Forløbet er individuelt tilpasset, tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i dine forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Målet er, at du kommer tilbage i beskæftigelse eller begynder på en uddannelse.

Er målrettet personer med en varig nedsat arbejdsevne, hvor der er behov for revalidering i form af ny uddannelse eller en form for virksomhedsforløb eller -praktik.

For årtier siden blev mange omskolet til at blive for eksempel pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer, hvis man ikke kunne fortsætte i det, man kom fra. Desværre bliver revalidering ikke benyttet så meget længere. Årsagen skal blandt andet findes i, at det er en dyr løsning for kommunen på kort sigt, men muligheden eksisterer altså fortsat i lovgivningen, og bliver brugt i flere kommuner med god effekt. 

For at blive berettiget til fleksjob skal du have en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevne. Som udgangspunkt kan du arbejde færre timer, eller også er din arbejdsindsats’ intensitet væsentlig lavere end i ordinære ansættelser.

Du får løn fra din arbejdsgiver i de timer, du arbejder, mens du får et fleksløntilskud fra jobcentret, som supplerer op, så det i alt svarer til en løn på normale vilkår.

Er du i arbejde, kan du også få et fastholdelsesfleksjob, hvis du ønsker at blive på arbejdspladsen. Lønvilkårene er i så fald de samme som i et ordinært fleksjob.

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du også få et økonomisk tilskud under fleksjobordningen, som blandt andet afhænger af overskuddet i din virksomhed.

I modsætning til jobafklaringsforløbet, er ressourceforløbet relevant for dig, hvis du har mere komplekse udfordringer udover en fysisk funktionsnedsættelse, samtidig med at du har været ude af arbejdsmarkedet i en lang periode. Det er typisk, hvis du har fysiske, psykiske og sociale udfordringer, at der er behov for en særlig tilrettelagt indsats.

Forløbet er en meget specifik, håndholdt indsats, hvor jobcentret kan sætte forskellige ting i værk.

Målet er stadig at forbedre arbejdsevnen, så du kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet, men her kan fokus være på behandling rettet mod at bedre din sociale eller psykiske situation.

Et ressourceforløb kan strække sig i op til fem år ad gangen, og ydelsen svarer til kontanthjælp. Fra 1. januar 2022 ændres perioden fra fem til tre år – dog fortsat med mulighed for forlængelse for visse aldersgrupper

Det er absolut sidst udvej at blive tilkendt førtidspension, og det forudsætter, at alle andre muligheder for selvforsørgelse er afklarede og udtømte.

Samtidig skal alle behandlingsmuligheder i forhold til at forbedre eller udvikle arbejdsevnen som udgangspunkt være afprøvet eller kunne udelukkes. Dette gælder særligt, hvis du er under 40 år. 

 

UlykkesPatientForeningens anbefaling

Mulighederne er med andre ord mange i forhold til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet efter en ulykke eller et sygdomsforløb.

Opfordringen fra UlykkesPatientForeningen er, at du indgår i konstruktiv dialog med jobcenter, arbejdsgiver, dine behandlere, eventuel fagforening og andre relevante instanser i forhold til at planlægge et så godt og individuelt tilrettelagt forløb som muligt.

Har du spørgsmål til ovenstående eller behov for rådgivning og vejledning i forhold til din situation efter en ulykke, så kontakt UlykkesLinjen på tlf. 3673 2000 eller via info@ulykkeslinjen.dk