Gå til hovedindhold

Hverdagens urter

Onsdag, 7. maj 2025, kl. 18:00-20:00
Polio- og UlykkesPatientForeningen

Hverdagens urter

 
Bliv klogere på, hvordan du kan bruge hverdagens urter som et værktøj til at håndtere smerter, så de fylder mindre i hverdagen.

Kom med til ’Hverdagens urter’ med skaberen af Nordisk Urtekundskab, Rosanna Damstoft.

Alle der har mødt Rosanna, er uden tvivl blevet inspireret af hendes store kærlighed til og viden om urter, planter og krydderier. 

Hos Nordisk Urtekundskab handler det om URTERNE, deres egenskaber, hvordan du finder og samler urterne, at beundre og elske urterne, teknikker til at brygge naturmedicin som tinkture, ekstrakter, honning udtræk og mere, sundhed og balance, urter til ubalancer (sygdom), urterne som mad, opbevaring og tørring af urter, helt enkelt et liv med urter.

Der udleveres små smagsprøver under foredraget til deltagerne af omtalte urter.

Om Rosanna Damstoft:

Rosanna Damstofts baggrund for at undervise og dele om urterne, er at hun er uddannet phytoterapeut/urteterapeut fra urteskolen – det blev hun i 2017. Sommeren 2018 blev hun færdig med sin uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdoms lærer som hun tog hos læge Ole Købke. Siden har hun taget kurser i medicin planternes kemi.

Udover det har Rosanna Damstoft en ekstremt stor kærlighed til alt med spise og medicin planter, for den sags skyld også andre planter, hendes hjem er fyldt af planter og hun elsker og nyder alle slags planter i naturen, men hun holder sig til at dele om og lave nørderier om medicin og spise planter.
 

Nordisk Urtekundskab: https://nordiskurtekundskab.dk/

 
Frederiksberg København Kreds er vært og byder på kaffe/te, kage og lidt frugt under foredraget. Det er gratis at deltage, når man har tilmeldt sig. Du skal være selvhjulpen eller have tilmeldt hjælper med. Dørene åbnes 30 minutter før.

Tilmeldingen til arrangementet er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Tilmeldingsfristen bedes overholdt af hensyn til bestilling af forplejning.
 
Hvis du har brug for hjælp til tilmelding, kan medlemsafdelingen kontaktes på telefon 36739007.
 
Bemærk: Du er først tilmeldt, når du har modtaget en kvittering på din e-mail.
 
Bliver du forhindret eller forsinket på dagen, så giv gerne besked på mobil: 30410983.
 
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.