Smerter

Hvad er smerter, og hvordan kan de behandles? Læs om smerter generelt og om smerter som følge af forskellige ulykkesskader.

Smerter defineres som den ubehagelige oplevelse man får, når kroppen tager skade. Definitionen tager altså udgangspunkt i den oplevelse, man har. Det betyder også, at smerter kun kan beskrives og vurderes af den person, som oplever smerter, ingen udeforstående kan bedømme andres smerter.

Typer af smerter

Der findes forskellige typer af smerter:

Smerter fra hud, muskler og led (nociceptive smerter): Smerter udløst fra hud, muskler, led og sener er den hyppigste og den smerte, som folk generelt bedst kender. Smerterne beskrives generelt som gnavende, dunkende, og man kan ofte mærke præcist, hvor smerten stammer fra.

Nervesmerter (neurogene smerter, fantom smerter): Smerteoplevelse bliver udløst, fordi nogle nerver er blevet beskadiget og derfor fejlagtigt sender smertesignaler op til hjernen. Sådanne smerter beskrives generelt som brændende, prikkende/stikkende, snurrende, skærende isende eller jagende, og det kan tit være svært at lokalisere, hvor smerterne kommer fra..

Smerter fra de indre organer (vicerale smerter): Denne form for smerte beskrives generelt som diffuse, dybe og borende, og der kan jævnligt være tale om, at smerten opleves som kommende fra et andet sted end der, hvorfra den udløses.

Behandling af smerter afhænger af typen af smerte

Smerter fra hud, muskler og led kan behandles på mange forskellige måder afhængig af årsagen. Træning, fysioterapi, og medicin kan afhjælpe problemer fra muskler og led. I nogle tilfælde kan operationer komme på tale.

Nervesmerter kan være meget svære at behandle. I stedet for almindelig smertestillende medicin, behandles nervesmerter med medicin, der ellers bruges til epilepsi eller depression. Bevarelse af fysisk aktivitet er generelt vigtigt, men konkret træning har sjældent nogen effekt. I de sjældne tilfælde, hvor smerterne er udløst af noget, der trykker på nerven kan operation komme på tale.

Smerter fra indre organer afhjælpes på forskellig vis afhængigt af hvilket organ, der er tale om. For eksempel afhjælpes smerter fra forstoppede tarme bedst af afføringsmidler, og smerter udløst fra hjertet af forskellige former for hjertemedicin. Nogle gange afhjælpes smerterne bedst af operation. Smertestillende medicin bør være den sidste men nødvendig løsning hos nogle.

Smerter som følge af specifikke skader

Kroniske smerter forekommer hos 2/3 af rygmarvsskadede, og hos 1/3 af de med smerter, er smerterne stærke. Smerterne kan hos nogle blive livslange.

Smerter hos rygmarvsskadede kan have forskellige årsager.

Smerter fra muskler eller led forekommer hos 60 procent. De kan skyldes instabilitet i led, forkert siddestilling, unormal belastning af de resterende muskler eller stærke muskel kramper (spasmer). Sådanne smerter kan afhjælpes med mange forskellige tiltag f eks: skinner, bandager, tilretning af hjælpemidler/kørestole, træning, fysioterapi, ergoterapi og medicin. Uddannelse med det formål at få bedre forståelse af hvad, der foregår i kroppen efter en nerveskade kan også være et vigtigt aspekt.

Nervesmerter hos rygmarvsskadede kan forekomme i højde med det område (niveau) som rygmarvslæsionen er på (40 procent), eller det underliggende område (35 procent). Smerterne skyldes læsion af selve nerverne, som sender fejlagtige impulser op til hjernen. Nervesmerter kan være svære at afhjælpe, ofte må der tages flere forskellige tiltag, der ud over medicin kan omfatte lokalbedøvelse, el-stimulation, akupunktur, afslapning, mindfulness eller visualisering. Medicinsk behandling vil ofte være med præparater, der normalt bruges til behandling af depression eller epilepsi.

Læs mere om rygmarvskade

Nerveskade kan resultere i at nerven fejlagtigt sender besked op til hjernen om smerter i det område som nerven forsyner. Ved amputationer kan det opleves, som smerter i det ben/den arm, der er amputeret (fantom smerter). Smerter udløst fra skadede nerver kan være svære at behandle, og der skal hyppigt en kombination af forskellige tiltag.

Læs mere om nerveskade

Smerter ved knoglebrud vil normalt aftage i takt med at bruddet heler. Efter bruddet er helet kan der fortsat være gener i form af hævelse af området. Det afhjælpes generelt af fysisk aktivitet, ved at lægge benet/armen højt, når det hviler og eventuelt ved at bruge støttestrømpe.

Smerter i lang tid efter knoglebrud kan have flere årsager. Der kan være tale om dårlig heling af bruddet, infektion eller at eventuelle skruer og skinne er gået løse. Alle disse tilstande kan afklares af blodprøver, røntgenbilleder eller evt skanninger.

Er bruddet helet godt, kan skruer og skinner stadig genere hos nogen, hvor det i givet fald vil hjælpe at fjerne det indsatte igen.

En del vil opleve at selv et godt helet brud uden isat metal kan værke i flere år for eksempel i forbindelse med vejrskift.

Det er vores erfaring at personer med bækkenbrud har en lidt større en risiko for også i det lange løb at lide af smerter, som er meget komplekse og svære at få bugt med. Forklaringen kan være at de nerver som ligger på indersiden af bækkenet kanvære påvirkede.

Læs mere om knoglebrud

Kaldes også refleksdystrofi eller komplekst regionalt smertesyndrom.

Tilstanden opstår i sjældne tilfælde efter mere kraftige skader typisk på arme eller ben. Den er kendetegnet ved at smerterne er vedvarende brændende jagende eller sviende og er ledsaget af udtalt følsomhed, hævelse og ændret temperatur i området. Samtidig kan huden ændre farve til at være mere hvid og plettet, blå eller rød og der kan komme unormal sveden. På længere sigt kan huden på området blive tynd og blank uden behåring. Led og muskler kan blive stive og negle vokser langsommere end de gør på områder, der ikke er ramte.

Det er ikke sikkert fastslået, hvad tilstanden skyldes, men en accepteret teori er, at der er tale om forstyrrelser i den del af det automatiske (autonome) nervesystem, der kaldes det sympatiske nervesystem. Det automatiske nervesystem regulerer blandt andet blodgennemstrømning og svedsekretion.

På grund af symptomerne vil man være tilbøjelig til at holde armen eller benet i ro, men det vil desværre kunne forværre tilstanden. Man bør derfor bevæge armen eller benet på trods af smerter, gerne understøtte af smertestillende medicin.

Har man symptomer på regional smerte syndrom i mere end 1-2 måneder, bør man kontakte sin læge for hurtigst muligt at komme i mere specifik behandling. Behandlingen kan blandt andet bestå i fysioterapi og medicinsk behandling med forskellige smerter stillende medicin, binyrebark hormon og blokader. Man kan blive henvist til en smerteklinik, som har special viden på området.

Får man den rette behandling i tide, vil der være bedring i 75 procent af tilfældene.

Læs mere om regional smertesyndrom på sundhed.dk

Skader på muskler giver ikke anledning til kroniske smerter i selve musklerne. Derimod kan nedsat muskelkraft give anledning til skævt træk, når led skal bevæge sig, og det kan medføre smerter i leddet og på lang sigt medføre slidgigt.

Smerter efter amputation har hovedsagelig to årsager. Smerter fra selve stumpen, som skyldes dårligt lægte sår, arvævs dannelse eller tryk fra f eks protese, når stumpen tages i brug og belastes. Behandlingen vil primært skulle rettes imod årsagen til smerten, som oftest aflastning af tryk.

Den anden årsag kan være nervesmerter, udgående fra de nerver, som er blevet skåret over i forbindelse med amputationen. Sådanne nervesmerter kan være svære at komme til livs.

Læs mere om amputation

Studier peger på, at op mod 50% vil udvikle en form for følger efter whiplash, hvor nakken er udsat for en pludselig kraftpåvirkning. Mange vil heldigvis opleve at komme sig helt, mens andre vil opleve vedvarende følger blandt andet i form af smerter og begrænsninger som følge af disse.

Det vides endnu ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler disse vedvarende symptomer efter whiplash, mens andre ikke gør. Generelt er der dog enighed om i dag, at en indledende cervikal skade (en overstrækning af nakken) leder til forandringer i det centrale nervesystem, som kan blive overaktiveret og overfølsomt.

Denne proces er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Disse smerter vil typisk centrere sig om nakkeregionen, mens mange også vil opleve hovedpine og smerter i øvrig ryg og skuldre og muligvis med udstrålinger i eksempelvis en arm. Dette vil variere meget fra person til person.

På dansk kalder vi også whiplash for piskesmæld.

Læs mere om piskesmæld