Gå til hovedindhold

Hvilke behandlingstilbud findes der?

Hvilke tilbud og muligheder, du tilbydes i sundhedssystemet, afhænger af hvilke skader, ulykken medfører. Det offentlige tilbyder visse behandlinger, men du kan også have brug for selv at finde et supplement.

Et langvarigt forløb efter et piskesmældstraume kan påvirke dig både psykisk og socialt. Som piskesmældsskadet kan du derfor have glæde af behandling hos en psykolog.

Der er mange veje gennem sundhedssystemet efter en ulykke. Hvilke tilbud og muligheder, du har, afhænger af hvilke skader, ulykken medfører. Nogle tilbud vil du få gennem det offentlige, og i andre tilfælde kan du have brug for selv at finde et supplement til den behandling, du får tilbudt. Det er en god idé at undersøge, om du har en forsikring, der dækker udgifter til eksempelvis genoptræning eller medicin.

Du er ekspert i dig

Uanset hvilke fagpersoner du møder, er det et godt udgangspunkt at se al behandling som et partnerskab. Behandleren er den faglige ekspert, men du er ekspert i dig. Ingen ved mere om dig end dig, og din viden er afgørende for behandleren. Derfor er dialogen mellem dig og behandleren vigtig.

De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik spurgt om. Enten fordi vi glemte det undervejs, eller fordi vi ikke brød os om at spørge. Det er en skam, for spørgsmål er vigtige. Når du stiller spørgsmål, bliver du bedre rustet til at tage de beslutninger, der er rigtige for dig – på et kvalificeret grundlag. Det sikrer også, at du bliver hørt, og at lægen får indblik i din situation, i dine ønsker og i de ting, der bekymrer dig.

Du kan bruge disse spørgsmål som inspiration:

  • Kan du forklare det med andre ord?
  • Det her er nyt for mig. Vil du sige det igen?
  • Hvem kan jeg ringe til, hvis jeg får smerter?
  • Der er noget, som bekymrer mig, skal jeg sige det nu?
  • Kan min pårørende komme med?

Når du er i behandling

Mange ulykkesramte skal til en række undersøgelser, behandlinger og opfølgninger gennem en længere periode. Nogle gange er det din egen læge, der er tovholder på behandlingen, og i andre tilfælde vil du være tilknyttet en hospitalsafdeling. Uanset hvilken behandling, du modtager, er det vigtigt, at du ved, hvad behandlingen betyder for din hverdag. Skal du f.eks. have genoptræning, forhindrer din medicin dig i at drikke alkohol eller køre bil, og hvornår må du dyrke motion efter en eventuel operation.

Der kan være flere måder at behandle de samme symptomer på. Nogle passer bedre til dig og din måde at leve på, så det er vigtigt, at du kender de forskellige muligheder og tager stilling. Spørg ind til dine muligheder, så du i samråd med lægen kan tage stilling til hvilken behandling, der passer bedst til dig.

Det kan du f.eks. spørge om:

  • Hvilke bivirkninger kan jeg forvente?
  • Hvad er næste skridt i mit forløb?
  • Bliver jeg helt rask af behandlingen?
  • Hvem giver kommunen eller hjemmeplejen besked om min situation?
  • Skal jeg til kontrol eller flere undersøgelser?
  • Er der noget, jeg ikke må gøre?
  • Hvem har ansvaret for min behandling?
  • Hvad giver undersøgelsen svar på?
  • Er der andre måder, jeg kan blive undersøgt for de samme symptomer?

Det kan du selv gøre

  • Spørg til forskellige behandlingsformer og bed om informationsmateriale.

  • Lav en liste over al den medicin, du tager – også naturmedicin. Skriv ned hvad medicinen hedder, hvordan den virker, hvilke bivirkninger den har, og hvor længe du har taget den.

  • Hold tæt kontakt med din læge og sørg for at fortælle, hvis du får nye gener, så det bliver noteret i din journal. Fortæl også lægen, hvis du har dårlige oplevelser med den medicin, du tager eller den behandling, du får, så I kan finde en anden løsning.

  • Inviter et familiemedlem eller en ven med, når der skal tages beslutninger, og du får vigtig information.

  • Skriv dagbog over forløbet i din behandling. Hvilke undersøgelser har du været til, hvilken behandling har du fået, hvordan var effekten, hvor mange smerter har du, hvilken medicin får du osv.

    Skriv også ned, hvis du kommer i tanke om noget, du skal spørge lægen om. Det gør det nemmere at huske til næste konsultation.

  • På hjemmesiden sundhed.dk kan du se din egen journal og finde alle de informationer, sundhedsvæsenet har registreret om dig. Det kan give et godt overblik.

Gode råd til din behandling

  1. Få dækket udgifter
    Husk, at du kan anmode om at få udgifter til behandling som følge af din skade dækket. Det kan være udgifter til genoptræning, medicin eller hjælpemidler. Undersøg mulighederne for offentligt tilskud samt muligheder via ansvarlig skadevolders forsikring eller egen ulykkesforsikring, sundhedsforsikring mv.
  2. Gem kvitteringer
    Det er en god idé at opbevare kvitteringer for f.eks. behandlinger, transport til og fra behandling og medicin. Hvis der ikke er en kvittering, bør du holde styr på hvilke udlæg, du har haft.
  3. Få alle gener dokumenteret
    Hav løbende kontakt med din læge og sørg for, at samtlige helbredsgener dokumenteres – det kan eksempelvis være vedvarende smerter eller hukommelses besvær.
  4. Behandling på privathospital
    Husk, at du har ret til at blive udredt inden for en måned. Overstiger ventetiden på en behandling 30 dage, har du ret til at vælge behandling på et privathospital. Kontakt hospitalets patientvejleder for mere information.
  5. Frit sygehusvalg
    Hvis du benytter dig af retten til frit sygehusvalg, skal du være opmærksom på, at det kan have konsekvenser for din ret til befordring.
  6. Stil spørgsmål
    Det er vigtigt at stille spørgsmål for, at du bliver bedst muligt rustet til at træffe de beslutninger, der er rigtige for dig.
  7. Tag en pårørende med
    Det er godt at være flere til at høre og huske, hvad der bliver sagt.
  8. Tag symptomer alvorligt
    Hvis du har symptomer, du eller lægen ikke kan forklare, så bed om at blive henvist til en specialist.

Fire gode råd at huske på:

  • Stil spørgsmål
  • Tag en pårørende med
  • Hav tjek på din medicin
  • Kend det næste skridt