Dine støttemuligheder på arbejdsmarkedet

Du er berettiget til fleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til alle funktioner på arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt for dig at forsørge dig selv på ordinære vilkår, selv med støtte.

Det er dit jobcenter, der vurderer og træffer afgørelsen om, hvorvidt du kan få tilkendt fleksjob.

Et fleksjob er et job, der er skræddersyet, så det tager hensyn til dine særlige behov og funktionsnedsættelser. Det kan både handle om antallet af arbejdstimer og arbejdsopgaverne eller andre relevante forhold.

Læs mere om fleksjob på Borger.dk.

Hvis du har været ude for en sygdom eller ulykke, der ændrer din arbejdsevne, er det muligt at etablere et fleksjob på din nuværende arbejdsplads.

Hvis din arbejdsevne løbende forringes, skal du for at få et fastholdelsesfleksjob have været ansat under din eventuelle overenskomsts sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder. Det betyder, at det skal kunne dokumenteres, at din arbejdsgiver i perioden har forsøgt at kompensere for dine begrænsninger.

Revalidering kan støtte dig i at blive eller forblive selvforsørgende til trods for din funktionsnedsættelse.

Revalidering kan spænde lige fra regulære uddannelsesforløb til opkvalificering, omskoling eller virksomhedspraktik. Revalidering kan også være støtte til at etablere selvstændig virksomhed.

Læs om revalidering på borger.dk.

Har du komplekse problemer ud over ledighed og derfor helt særlige behov for støtte til at komme i arbejde eller uddannelse, kan du få bevilget et ressourceforløb.

Et ressourceforløb er en længere periode – op til 5 år - særligt tilrettelagt med netop de aktiviteter, som kan støtte dig bedst muligt i at udvikle din arbejdsevne.

Ud over beskæftigelsesrettede aktiviteter kan et ressourceforløb også indeholde behandling og træning.

Læs om ressourceforløb på Borger.dk.

Står du med konkrete arbejdsopgaver, som du ikke kan løse på grund af din funktionsnedsættelse, så kan arbejdspladsen med kompensation fra kommunen ansætte en personlig assistent.

Assistenten må ikke udføre dine faglige arbejdsopgaver for dig, men skal bistå dig med funktioner, du selv er begrænset i at udføre. Det kan eksempelvis være en pædagog i en daginstitution, der har en assistent til at varetage oprydning og rengøring efter børnene, eller en telefonrådgiver, der har en assistent til at skrive på computer for sig.

Enten ansættes en udefrakommende person eller også ’frikøbe’ en kollega, som så fungerer som personlig assistent til de specifikke opgaver, du ikke selv kan udføre.

Læs om personlig assistent hos Specialfunktionen job & handicap.

Er du i gang med en efter- eller videreuddannelse, hvor du som udgangspunkt allerede har en tilknytning til en arbejdsplads, kan du få en personlig assistent til at varetage praktiske opgaver. Det kan være sekretærarbejde, hvor der eksempelvis bliver taget notater undervejs i undervisningen. Men det er et krav, at du kan gennemføre uddannelsen fagligt.

Arbejdsgiveren skal ifølge lovgivningen levere de relevante arbejdsredskaber, der skal til for, at du kan udføre dit arbejde, mens du kan ansøge din kommune om andre redskaber, der ligger udover det forventelige. I forhold til tilpasninger af en arbejdsplads kan der ikke bevilliges støtte til store og gennemgribende renoveringer, men kommunen kan i dialog med borger og arbejdsgiver ofte finde gode og holdbare løsninger.

Her tales der om en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, som vil kunne styrke dine muligheder for at komme i arbejde. Det gælder som hovedregel for personer over 30 år, men der er undtagelser fra reglen.

Du kan også ansøge om at få en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis du er under 30 år og har opbrugt din SU, eller hvis du har forsørgelsespligt overfor børn. Du vil med denne støttemulighed få en ydelse fra jobcentret under uddannelsen.

Inden der er gået to år efter endt uddannelse, kan personer med handicap få relevant erfaring i et job med løntilskud. Ordningen gør, at du ikke er nødsaget til at stille dig i ledighedskøen. Det er jobcentret, som skal bevillige løntilskuddet. For nogle kan det være en udfordring at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor kan det være en god ordning at gøre brug af, når du søger job umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Hvis du har et handicap og opfylder de krævede kvalifikationer til en stilling i det offentlige, kan du i din ansøgning gøre opmærksom på, at du søger stillingen med fortrinsadgang på grund af din funktionsnedsættelse.

Hvis du gør det, er arbejdsgiveren forpligtet til at give dig fortrinsadgang til den ledige stilling. Du kan dog kun få fortrinsadgang, hvis arbejdsgiveren vurderer, at du er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Der er altså ikke tale om en jobgaranti ved ansøgning med fortrinsadgang.

Du kan også søge med fortrinsadgang gennem dit jobcenter. I så fald vil jobcentret henvende sig til arbejdsgiveren og gøre opmærksom på, at du søger stillingen med fortrinsadgang.

Læs om fortrinsadgang på borger.dk.

Arbejdsgiveren kan med denne støttemulighed blive kompenseret for sygedage, hvis du har en kronisk og langvarig lidelse.

Normalt skal en arbejdsgiver betale for de første 30 sygedage, men her bliver de kompenseret fra første sygedag, hvis du har mindst 10 sygedage på et år, som relaterer sig til dit handicap.

Fordelen ved ordningen er, at du kan oplyse arbejdsgiver om, at du har et væsentligt sygefravær uden, at det nødvendigvis kommer til at have negativ betydning.

En tilsvarende aftale kan også indgås i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Aftalen går under navnet ’§ 56-aftale’ og løber to år ad gangen. Aftalen indgås mellem dig, din arbejdsgiver og dit jobcenter.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, og har du nedsat arbejdsevne, kan du søge om støtte til at bevare beskæftigelse i din virksomhed.

Læs mere om Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

• Der skal være et formål – Er du i et løntilskud, så vær opmærksom på, at der skal være et konkret formål med ordningen. Har arbejdsgiver givet udtryk for, at der er mulighed for efterfølgende ansættelse på ordinære vilkår eller i et fleksjob, bør der være en klar handleplan for dette, så du ikke blot er gratis eller billig arbejdskraft.
• Tag sagen i egen hånd – Så vidt muligt er det en god idé selv at tage fat i de relevante personer på jobcenteret og holde dig opdateret. Kontakter du selv en potentiel ny arbejdsgiver og har viden om både din egen formåen og de støttemuligheder, der ifølge jobcentret er relevante for netop dig, kan det være med til at nedbryde barrierer og få arbejdsgiver til at se muligheder, de ikke før var bevidste om fandtes.
• Fleksjob og andre støttemuligheder giver mening - Det kan være svært at indstille sig på, at ens arbejdsliv kan ændre sig markant på grund af en funktionsnedsættelse, og der kan fleksjob og andre støttemuligheder være afgørende redskaber til at genopbygge et meningsfyldt arbejdsliv.