Gå til hovedindhold
Fra sygemelding til afklaring
Bliver du ramt af en ulykke, som gør dig uarbejdsdygtig i større eller mindre grad, er det nyttigt selv at vide lidt om, hvordan dit forløb kan se ud, frem til du har afklaret, om du kan vende tilbage til dit job.
Vi tager i nedenstående udgangspunkt i en lønmodtagers situation.
Hent ovenstående illustration som pdf
Intet forløb er ens, men optimalt set kan et godt forløb se sådan ud:
Ulykke sker
Sygemelding fra arbejde
Løbende kontakt med arbejdsgiver og jobcenter (med sygefraværssamtale, fastholdelsesplan, mulighedserklæring mm.)
Eventuel delvis raskmelding
Fuld raskmelding og tilbagevenden til arbejde uden yderligere støtteforanstaltninger
Sådan forløber dog ikke alles vej gennem systemet, så vi har samlet en kortfattet, men bred oversigt over de elementer, du kan komme til at støde på, inden du til sidst står med en endelig afklaring på din situation
Sygemelding
Efter en ulykke skal du altid huske at sygemelde dig, og det gør du ved at kontakte din arbejdsgiver, hvis du er i arbejde.
Sygemeldingen skal ske på første sygedag, og er du ude af stand til at tage kontakt selv, kan du få en pårørende til at gøre det.
Er du ansat under overenskomst eller aftale om ret til løn under sygdom, betaler arbejdsgiveren som udgangspunkt løn under sygdom i de første 30 sygedage. Arbejdsgiveren skal søge refusion i kommunalt regi og skal overlevere til kommunen, at de har en medarbejder, der er syg.
Senest fire uger efter din første sygedag skal arbejdsgiveren indkalde dig til en afklarende samtale, hvor der drøftes, hvordan og om du kan komme tilbage på arbejde – en såkaldt sygefraværssamtale.
Sygedagpenge – op til 22 uger
Formålet med jobcentrets sygedagpengeopfølgning er på linje med arbejdsgiverens at fastholde og sikre, at du hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde – hvis det altså er muligt.
Perioden, hvor du kan modtage sygedagpenge, er som udgangspunkt begrænset til 22 uger.
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor de ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og dine behov og forudsætninger.
Forlængelse af sygedagpengeperiode
Du kan få forlænget din sygedagpengeperiode yderligere alt efter din situation, hvis du opfylder én af nedenstående forlængelsesmuligheder på revurderingstidspunktet (efter de 22 uger):
Det skønnes nødvendigt med virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning til afklaring af arbejdsevnen. Sygedagpengene kan forlængelse i op til 69 uger.
Den sygemeldte venter på eller er under lægebehandling, som skønnes at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 134 uger.
Kommunen har vurderet, at den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde.
Den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom.
Der er rejst en arbejdsskadesag.
Kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag, eller der er tale om en oplagt sag om førtidspension.
-
Måske er du ikke tilbage på fuld tid, og dine opgaver har måske ændret sig for en periode, så de passer til din helbredssituation. Det vigtigste er, at du er tilbage i job.
Arbejdsgivere er forpligtede til at yde rimelig tilpasning, og dermed hjælpe og støtte den sygemeldte medarbejders tilbagevenden, hvis det er muligt.
Mange arbejdspladser er heldigvis positive og fleksible i forhold til at finde individuelle løsninger. Åbenhed og konstruktiv dialog mellem medarbejder, arbejdsgiver og jobcenter er her altafgørende.
Vær opmærksom på, at der findes en række støtteordninger, som er gode at være bevidst om, da de både kan gavne dig og din arbejdsplads.
-
Dette kommer i spil, når de syv forlængelsesmulighederne (se punktet Forlængelse af sygedagpengeperiode) ikke er aktuelle, men hvor du stadig er uarbejdsdygtig.
I et jobafklaringsforløb får du af jobcentret tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Som udgangspunkt kan du her i op til to år få udbetalt en ressourceforløbsydelse, som svarer til kontanthjælpssatsen.
Forløbet er individuelt tilpasset, tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i dine forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Målet er, at du kommer tilbage i beskæftigelse eller begynder på en uddannelse.
-
Er målrettet dig, der har en varig nedsat arbejdsevne, hvor der er behov for revalidering i form af ny uddannelse eller en form for virksomhedsforløb eller -praktik.
Målet er, at du kan blive selvforsørgende inden for et andet erhverv.
For årtier siden blev mange omskolet til at blive for eksempel pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer, hvis de ikke kunne fortsætte i det, de kom fra.
Efter 31. januar 2026 er det ikke længere muligt at få bevilliget revalidering.
-
For at blive berettiget til fleksjob skal du have en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen. Som udgangspunkt kan du arbejde færre timer, eller også er intensiteten af din arbejdsindsats væsentlig lavere end i ordinære ansættelser.
Du får løn fra din arbejdsgiver i de timer, du arbejder, mens du får et fleksløntilskud fra jobcentret, som supplerer op, så det i alt svarer til en løn på normale vilkår.
Er du i arbejde, kan du også få et fastholdelsesfleksjob, hvis du ønsker at blive på arbejdspladsen. Lønvilkårene er i så fald de samme som i et ordinært fleksjob.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan du også få et økonomisk tilskud under fleksjobordningen, som blandt andet afhænger af overskuddet i din virksomhed.