Gå til hovedindhold

Bearbejd sorgen

For at kunne acceptere de ændrede livsomstændigheder, en ulykke medfører, er det vigtigt, at du får bearbejdet den sorg, der knytter sig til ulykken og de tab, den har medført. Det kan både være konkrete tab af legemsdele og førlighed eller tab af identitet, drømme, håb og fremtid.

Et langvarigt forløb efter et piskesmældstraume kan påvirke dig både psykisk og socialt. Som piskesmældsskadet kan du derfor have glæde af behandling hos en psykolog.

Tidligere var det en udbredt antagelse, at sorg forløb stort set ens hos alle mennesker. Sorgforløbet var således inddelt i en række faser med tilhørende sorgopgaver, der skulle løses.

Succeskriteriet var en følelsesmæssig adskillelse fra det mistede, som viste sig ved, at den sørgende var i stand til at acceptere tabet, lægge det bag sig og komme videre med sit nye liv.

I dag betragtes sorg som et langt mere individuelt forløb, der sjældent afsluttes definitivt, selv om du i en eller anden forstand kommer ud på den anden side. I den nye sorgforståelse arbejder man således med sorg i to spor: det tabsorienterede spor og det genoprettende spor.

Sorg bearbejdes i to spor

Det tabsorienterede spor handler om at håndtere sorgens smerte og dermed om savn, minder og længsel efter det mistede. Det kan for eksempel være de følelser af vrede, afmagt, skyld, skam og ked-af-det-hed, som melder sig hos en far, når han ikke længere kan spille fodbold med sin søn.

Det genoprettende spor handler om at håndtere den nye hverdag, hvor du skal eksperimentere med at finde nye roller og skabe en ny identitet. Her handler det om at finde ud af, hvad du som far kan, som kan give den samme glæde, som fodbolden tidligere gjorde – måske håndbold, tegne, høre lydbøger eller se en film.

Til tider vil minderne om det mistede, fylde mest, mens du til andre tider vil have fokus rettet mod at skabe dig en ny tilværelse. Pointen er, at den enkelte bearbejder sorgen i individuelle doser.

På et tidspunkt vil du med stor sandsynlighed have arbejdet så meget med sorgen, at du lever en god og meningsfuld hverdag på nye præmisser. Særlige begivenheder kan vække sorgen til live igen og kan betyde, at du i en periode må bearbejde nye aspekter. Sorg er altså snarere noget, du skal leve med, end noget, der skal gennemleves. For mange ulykkesramte og deres familier kan det være befriende at vide, at den sorg, der er knyttet til de mange forskellige tab, som en ulykke medfører, ikke er noget, I definitivt kommer over.

Sådan håndterer du sorgen

Netop fordi sorg og krise er en individuel, fleksibel og dynamisk proces, er der ikke en måde, som er bedre at håndtere den på end en anden. Hvordan det er hensigtsmæssigt, at du håndterer den, afhænger af hvilket af sorgens to spor du befinder dig i.
I det tabsorienterede spor er det hensigtsmæssigt at fokusere på at bearbejde dine følelser. Det kan være, du kan finde hjælp i at skrive dagbog om dine tanker og følelser, eller du kan tale med en ven om oplevelsen og dine reaktioner. Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at det altid er godt at tale med nogen. Til tider kan du sagtens have behov for at fortrænge virkeligheden for at kunne overleve følelsesmæssigt. Det er der ikke noget forkert i, når blot det er en blandt mange strategier i en fleksibel proces.

I det genoprettende spor vil det være hensigtsmæssigt, at du overvejende fokuserer på problemerne og forsøger at løse de praktiske opgaver for stille og roligt at etablere en ny hverdag. Det kan for eksempel være ved at søge viden, rådgivning og behandling eller anskaffe dig nødvendige hjælpemidler

Forskellige reaktioner – giv plads til hinanden

Den reaktion, der optræder i forlængelse af en krise, ændrer sig over tid og hænger blandt andet sammen med hvor i sorgproces-sen, I hver især befinder jer. Ofte ses det, at den nære pårørende kommer senere i gang med den sorgproces, der knytter sig til ulykken, fordi pårørende sædvanligvis bruger det første lange stykke tid på at varetage praktiske opgaver.

Derfor kan det ske, at når du som ulykkesramt er kommet så langt, at du begynder at arbejde med at etablere en ny hverdag på nye præmisser, er dine nære pårørende i den del af processen, hvor de begynder at forholde sig til, at jeres samliv og hverdag aldrig bliver det samme. Når den ene part i relationen befinder sig i sorgens genopbyggende spor, mens den anden befinder sig i det tabsrelaterede spor, oplever I verden fra to helt forskellige perspektiver, og det kan være vanskeligt at få etableret en konstruktiv kommunikation.

Det har også betydning for sorgprocessen, om du tidligere har oplevet tab, og hvordan det er blevet håndteret. Hvis du har nylige tab med i bagagen eller tidligere har oplevet tab, som ikke er blevet bearbejdet hensigtsmæssigt, øges risikoen for en kompliceret reaktion, når nye tab kommer til. Omvendt kan det nye tab medvirke til, at tidligere tab bliver bearbejdet, og de dermed kan lægges bedre til rette i rygsækken.

Alle følelser er rigtige

Forskning tyder på, at kvinder generelt set er mere emotionelt sørgende. Det betyder, at de finder det hjælpsomt at tale med andre om deres tanker og følelser. Mænd derimod fremtræder ofte mere handlingsorienterede i deres sorg og lytter hellere til andres tanker og erfaringer for at kunne finde konstruktive løsninger. Det kan skabe problemer, når den ene part gerne vil tale, mens den anden hellere vil finde løsninger. I sådanne situationer er det vigtigt at finde en balancegang, så ingen af jer føler jer unødigt afviste. En mulighed kan være at finde en nær fortrolig at tale med.

Mange faktorer spiller altså ind på sorg pro ces-sen, og det er vigtigt at understrege, at ingen reaktioner er mere rigtige end andre. Alt fra vrede, ked-af-det-hed, skyld, skam, fortvivlelse og fornægtelse er naturlige reaktioner, som gennem kortere eller længere tid kan sæt te deres aftryk på familielivet eller parforholdet.

Når svære kriser som en ulykke rammer parforhold og familieliv, er det vigtigt, at alle jeres reaktioner og behov bliver rummet og accepteret, også når de ikke umiddelbart forekommer forståelige.

Krise og sorg kan være et springbræt til udvikling. Det er langt fra alle, som oplever, at ulykken giver dem en forståelse af den dybere mening med livet, men det er ikke usædvanligt, at familier, som lykkes med at give hinanden plads, sidenhen kan berette at de føler, de er blevet stærkere sammen og har fået nye prioriteter i livet.

Se også: