Gå til hovedindhold

Følger af kognitive forstyrrelser

Følger af kognitive forstyrrelser kan vise sig på mange forskellige måder.

I nedenstående oversigt får du et overblik over, hvordan kognitive forstyrrelser kan vise sig inden for forskellige funktioner.

  • Betydning:

    Hjernens effektivitet ved bearbejdning af stimuli (opgaveløsning).

    Hvordan kan forstyrrelser vise sig:

    Et nedsat tempo kan komme til udtryk ved, at det tager længere tid og kræver større indsats for dig at tilegne dig information. Du kan opleve vanskeligheder med at følge med i samtaler, og det går langsommere, når du skal løse opgaver.

  • Betydning:

    Opmærksomhedsfunktionen spænder over forskellige ting bl.a. evnen til at udvælge relevant information i situationen, at skifte fokus, at dele samt at fastholde din opmærksomhed over tid.

    At kontrollere opmærksomheden forudsætter, at du kan hæmme impulser og undlade at lade dig distrahere eller aflede under aktivitet. Det er også nødvendigt at kunne sortere i de sanseindtryk, du udsættes for, og kun fokusere på det, du beskæftiger dig med.

    Opmærksomhedsfunktionen er helt grundlæggende for vores tænknings effektivitet, og forstyrrelser her kan påvirke alle områder i tænkningen herunder indlæring, hukommelse, overblik og evnen til at løse problemer.

    Hvordan kan forstyrrelser vise sig:

    Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser kan komme til udtryk som vanskeligheder med at komme i gang med en opgave og at koncentrere sig om den samme ting over tid, særligt når opgaven er kedelig.

    Måske bliver du afledt af andre opgaver eller irrelevante stimuli under aktiviteter.

    Du kan have svært ved at beskæftige dig med mere end én ting ad gangen og at skifte mellem aktiviteter, fx at have flere opgaver i gang på dit arbejde på samme tid eller at lave mad og føre en samtale samtidig.

  • Betydning:

    For at huske noget, skal det først indlæres. Altså skal det "lagres" i hjernen (indlæring). Kun da kan informationen eller færdigheden senere hentes frem, altså huskes.

    Indlæring og hukommelse baserer sig på forskellige sansemæssige indtryk, fx lyde, som når vi taler sammen eller modtager en besked. Der kan også være tale om visuelle indtryk via vores synssans, som fx når vi lærer et nyt ansigt at kende. Indlæring og hukommelse understøttes også af andre sansemæssige stimuli som fx dufte, temperatur og smerter.

    Hvordan kan forstyrrelser vise sig:

    Forstyrrelser kan vise sig ved, at det er svært at indlære information eller nye færdigheder. Det kan være svært at huske fx beskeder. Måske oplever du det som om, at en lille forstyrrelse er nok til at glemme det, som lige er blevet sagt.

    Du kan have en oplevelse af, at du bedre husker ting, der ligger længere tilbage i tiden end det, som er sket for nylig.

    Du kan opleve, at du glemmer navne og ansigter, og at du har svært ved at huske de ord, du skal bruge.

    Du kan også opleve vanskeligheder med at bevare overblik i samtaler og aktiviteter.

  • Betydning:

    Begrebet eksekutive funktioner omfatter evner relateret til mental styring og kontrol. Det er fx evnen til at formulere et mål eller en aktivitet og at planlægge og igangsætte handlinger mod dette mål. Det omfatter også evnen til at tilpasse sig de skiftende omstændigheder og krav, som du møder, dvs. skifte strategi, når dette er hensigtsmæssigt.

    Begrebet omfatter også evnen til at regulere og kontrollere følelser og adfærd i en given situation.

    Hvordan kan forstyrrelser vise sig:

    Såkaldte eksekutive forstyrrelser kan vise sig som nedsat evne til at igangsætte aktivitet samt at fastholde dit engagement.

    Du kan have svært at udtænke en strategi, blive "på sporet", tænke fleksibelt og skifte imellem strategier.

    Du kan have nedsat overblik og nedsat evne til at vurdere konsekvenser af handlinger.

    Du kan have vanskeligt ved at kontrollere følelser, tanker og adfærd, fx have tendens til at" tale før du tænker" eller have en kort lunte.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus.