Gå til hovedindhold
Efter de første to-tre uger
Hvis du ikke oplever en tydelig, gradvis bedring inden for to til tre uger, anbefales du at søge vejledning og udredning hos fagfolk, der kan hjælpe med dine symptomer. Du bør altså gøre noget aktivt.
Når symptomerne varer ved ud over de første fire uger, skyldes det ofte flere forskellige faktorer. Der er blandt fagfolk og forskere enighed om, at vedvarende symptomer skal forstås ud fra en såkaldt bio-psyko-social forståelsesmodel. Ud fra en sådan model forstår man symptomer som resultatet af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, hvoraf mange ikke er specifikt knyttet til hjernerystelsen.
De biologiske faktorer er de forhold, der knytter sig direkte til den fysiologiske forstyrrelse af hjernen og til et eventuelt fysisk traume, og de vil sædvanligvis fylde mest i de første uger.
De psykologiske faktorer omhandler forhold, der gælder for dig både før og efter hjernerystelsen. Det er fx dine strategier i forhold til at håndtere belastning stress, angst og depression. Det kan også være reaktioner, der kan komme som følge af påvirkningen og symptomerne, f.eks. bekymringstendens og tristhed.
De sociale faktorer siger noget om de livsomstændigheder, du står i. Der kan være fremmende og begrænsede faktorer i familie og øvrigt netværk eller blandt kolleger/på arbejdspladsen. Ledighed er en faktor, der kan være en betydelig stressor i sig selv.
Det er naturligvis vigtigt at erkende eventuelle fysiske skader som følge af den udløsende hændelse samt søge behandling for det, som kan behandles, fx smerter fra nakke eller ryg. På samme vis er det vigtigt at erkende eventuelle psykiske symptomer såsom depression og angst og søge behandling for disse.
Det kan være nødvendigt at blive undersøgt af én eller flere fagspecialister, som kan afdække eventuelle behov for behandling og træning.
Hvad siger forskningen om effekten af behandling?
I praksis anvendes en række tiltag til behandling af længerevarende symptomer. Man har dog endnu ikke med afsæt i forskningen kunnet pege på en standardbehandling. Forskningen tyder på, at der er effekt af visse interventioner. Det drejer sig om følgende områder:
- Information og rådgivning om hjernerystelse og håndtering af symptomer givet tidligt i forløbet
- Gradueret fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne håndtere fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet
- Vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed
- Manuel behandling, hvor behandleren fokuserer på nakken og rygsøjlen
- Psykologisk behandling, hvor der arbejdes med sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner og mestringsstrategier
- En tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats
Der er muligvis også effekt af optometrisk samsynstræning for at afhjælpe symptomer, som skyldes, at synsfunktionen er påvirket efter hjernerystelsen.
Der er som ovenfor beskrevet enighed blandt forskere og klinikere om, at længerevarende symptomer efter hjernerystelse er en kompleks tilstand, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer bidrager til symptombilledet.
Kilde: National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, januar 2021.
Symptomer der kræver behandling
Nedenfor er nævnt de mest almindelige symptomer, hvor behandling kan være nødvendig. En eventuel behandling skal tilpasses den enkelte.
-
Du anbefales at kontakte din egen læge med henblik på undersøgelse af mulige årsager. Symptomerne kan skyldes dysfunktion i det vestibulære system (’ligevægtssystemet’ i det indre øre), og du bør udredes og eventuelt behandles for øresten.
Der findes en simpel og effektiv behandling for øresten. Svimmelhed kan også have sammenhæng med nakkeproblemer, hvorfor det kan være relevant at blive undersøgt for dette.
-
Du anbefales at tage kontakt til din egen læge, der kan henvise til fysioterapeut. Det kan også være relevant at opsøge kiropraktor.
Behandleren bør være opmærksom på, hvorvidt der har været tale om en påvirkning af nakke, evt. svarende til en piskesmældslæsion, som kan være udløst af samme traume som hjernerystelsen.
-
Hovedpine er et af de mest almindelige symptomer efter hjernerystelse og rammer mellem 30-90%.
Hovedpine er et symptom, der kan udløses af mange forskellige faktorer og er en del af forskellige sygdomsbilleder. Hovedpine er også et almindeligt og ufarligt symptom hos raske personer. Hovedpine kan have sammenhæng med nakkeproblemer eller spændinger i nakke, skuldre eller kæbe.
Du kan selv sørge for at undgå at springe måltider over og sikre væskebalance. Du kan bruge håndkøbsmedicin ved lejlighed, men søg råd om behandling, hvis du oplever at have et mere permanent behov.
Der er risiko for medicininduceret hovedpine, hvis du fast indtager smertestillende medicin, som kan købes i håndkøb.
-
På både kort og længere sigt er det vigtigt at være opmærksom på psykiske reaktioner og symptomer.
De fleste oplever det som en stor belastning at have længerevarende følger efter en hjernerystelse, og det kan medføre bekymringer og stress.
En del udvikler over tid depression eller angst. Uden behandling kan disse tilstande være hindring for, at du får det bedre.
-
Tal med din egen læge, hvis din søvn er forstyrret. For megen søvn er også udtryk for en forstyrrelse. Læs mere om søvnbesvær.
-
Efter en hjernerystelse kan der opstå symptomer knyttet til synet, fx dobbeltsyn, sløret syn og læsevanskeligheder.
Hvorvidt en given person med langvarige symptomer vil få gavn af træning hos en neuro-optometrist er svært at sige. Forskningen omkring neurooptometrisk træning er fortsat utilstrækkelig i forhold til at give en entydig klinisk anbefaling omkring samsynstræning.
Hvis nogle symptomer varer ved, kan der også være behov for en generel helbredsundersøgelse inkl. blodprøver med det formål at udelukke andre sygdomme eller tilstande, fx stofskifte-forstyrrelse.
Der er typisk ikke én faktor, der er årsag til, at det er svært at komme sig og genvinde funktionsniveau (fx en fysisk problematik knyttet til nakke, en kronisk smertetilstand eller en depression). Sociale forhold kan også have betydning, fx ledighed eller bekymring for at miste sit arbejde eller manglende støtte i det sociale netværk. Endvidere kan faktorer, som var til stede inden hjernerystelsen, også have betydning, fx tidligere stress, angst eller depression.
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen.
Hos neuropsykologen ryddes fejlfortolkninger af vejen
I sin korteste form er neuropsykologi defineret som sammenhængen mellem hje ...
Hjernerystelse - Det kan du selv gøre
Det er individuelt, hvor mange langvarige symptomer man har efter en hjerne ...
Hvis hjernen er utryg, fungerer vi ikke
Ved senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse stammer mange af de kog ...