Gå til hovedindhold

Hvad er en rygmarvsskade?

At have en rygmarvsskade betyder en skade på nerver i rygmarvskanalen.

En patient sidder ved en maskine i træningscentret i Rødovre.

Selve nervesystemet består af hjerne, rygmarv og nerver. Rygmarven ligger beskyttet i en kanal inde i rygsøjlen, og samlingen af nerver i rygsøjlens længde er en forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen. At have en rygmarvsskade betyder en skade på nerver i rygmarvskanalen.

I Danmark lever omkring 3000 mennesker med væsentlige følger efter en rygmarvsskade, og hvert år kommer der 130-160 nye tilfælde. Omkring halvdelen opstår traumatisk ved en ulykke som fx en trafik- eller faldulykke, hvor ryggen brækker, mens resten skyldes sygdomme som fx en svulst, blødning, diskusprolaps, betændelse eller medfødt misdannelse som rygmarvsbrok.

Selve rygsøjlen består af ryghvirvelknogler, der hver giver plads til nerverne, som kommer ind og ud af rygmarven. Ryggen inddeles på følgende måde: de øverste hvirvler kaldes cervikale og findes i nakken (C1-C8), så kommer de thorakale i brystkassen (T1-T12), de lumbale i lænden (L1-L5) og nederst de sakrale, som dækker korsbenets/halebenets område (S1-S5).

Skadens omfang afhænger af, hvor på rygmarven skaden befinder sig, og hvor udbredt den er. Jo højere placering, jo flere områder på kroppen og funktioner i kroppen kan blive påvirket. En rygmarvsskade medfører enten tetraplegi (skade i nakkeregionen – C1-C8) eller paraplegi (skade fra T1 og ned), og det er ligeledes af betydning for følgevirkningerne, om skaden er komplet eller inkomplet.

Tetraplegi beskriver en skade på rygmarven i halsdelen, og det kan medføre påvirkning af både arme, krop og ben, og en meget høj skade over 4. halshvirvel kan påvirke åndedrætsfunktion. Hvis skaden er placeret neden for halsen, kaldes det paraplegi, hvor kroppen, blære/tarm og seksualfunktion samt ben kan påvirkes.

Omfanget af en rygmarvsskade kan ikke altid afgøres ud fra scanninger og forskellige undersøgelser ved skadestidspunktet. Ofte vil der derfor i den første tid være stor usikkerhed forbundet med, hvordan den rygmarvsskadedes fremtid vil se ud.

En rygmarvsskade kan ikke helbredes, men mange af følgevirkninger kan blive behandlet eller lindret/afhjulpet/kompenseret på forskellig vis.