Hvad er smerter?

Smerter defineres som ’en ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse, som er forbundet med, eller som ligner, at den er forbundet med en vævsskade eller en mulig vævsskade’.

Det skal forstås sådan, at smerter tager udgangspunkt i den oplevelse, du har, og smerten kan opstå, når kroppen kommer til skade. Men smerter kan også opstå uden, at der er en skade i kroppen. Det betyder også, at smerter kun kan beskrives og vurderes af den person, som oplever smerter, ingen udenforstående kan bedømme andres smerter.

Typer af smerter

Der findes forskellige typer af smerter:

• Nociceptive somatiske smerter:Smerter, der er udløst fra hud, muskler, led og sener, er den hyppigste type af smerter og den smerte, som folk generelt bedst kender. Smerterne beskrives ofte som gnavende eller dunkende, og du kan typisk mærke præcist, hvor smerten stammer fra.
• Nociceptive viscerale smerter:Smerter fra de indre organer. Denne form for smerte beskrives generelt som diffuse, dybe og borende, og det er almindeligt, at du oplever, at smerten kommer fra et andet sted end der, hvorfra den udløses. Det kan derfor være sværere at udrede denne type af smerter.
• Neuropatiske smerter (nervesmerter):Smerter der opstår som følge af en skade eller sygdom i sansenerverne, hvorved der sendes smertesignaler op til hjernen. Sådanne smerter beskrives generelt som brændende, prikkende/stikkende, snurrende, skærende isende eller jagende. De signaler, der giver anledning til nervesmerter, opstår typisk i området med sygdom eller skade, og du vil ofte mærke smerterne i de områder på kroppen, hvor der er ændret følesans som følge af den underliggende sygdom eller skade.
• Nociplastiske smerter. Smerter der skyldes, at det system, der er ansvarlig for at sende oplysninger om potentiel vævsskade fra kroppens strukturer op til hjernen (det nociceptive system) har forandret sig på trods af, at der ikke findes tegn på vævsskade i kroppen eller de indre organer. Sansesystemet er så at sige blevet overfølsomt og reagerer hurtigere.

Sådan fungerer dit smertesystem

Man skelner overordnet set mellem akutte og langvarige (eller kroniske) smerter.

Hvis din smerte har varet i få dage eller op til et par måneder, kalder man smerten akut, og den relaterer sig oftest til en skade i dit væv. Det kan for eksempel være en forstuvet ankel eller en rygskade.

Akutte smerter forsvinder igen i takt med, at vævsskaden heler. 

Hvis smerten har varet i mere end tre måneder, betegner man smerten som langvarig eller kronisk. At smerten er kronisk, betyder ikke nødvendigvis, at den ikke kan forsvinde igen.

Ved langvarige smerter er det ikke nødvendigvis en vævsskade, der er hovedårsagen til smerterne. Det er en udbredt misforståelse, at smerte er en indikator for mængden af vævsskader, der er til stede i kroppen. Misforståelsen går på, at store mængder af smerte svarer til en stor skade, og en lille mængde af smerter svarer til en lille skade. Omfattende forskning har vist, at smerte har en meget lille sammenhæng med mængden af vævsskader.

Når kroppens nervesystem bliver overfølsomt

Hvis du har langvarige eller kroniske smerter, kan det hænge sammen med begrebet sensibilisering. Sensibilisering finder sted, når kroppens nervesystem er blevet overfølsomt.

Se video om sensibilisering

Kroppens nervesystem fungerer sådan, at hvis du laver en bevægelse - for eksempel slår din tå ind i et bordben - vil sensorer i dit nervesystem straks sende en impuls – eller en meddelelse – til din hjerne.

Hjernen fungerer som kommandocentral for hele nervesystemet og analyserer løbende de impulser, kroppen sender. Når beskeden om, at du har slået din tå, når op til hjernen, vil den vurdere, om det er en trussel, eller om du bare skal fortsætte – altså om det er såkaldt falsk alarm.

Hele den proces kalder vi kroppens alarmsystem.

Hjernen vurderer, om der er fare på færde

Når hjernen skal vurdere meddelelsen, gør den det ud fra forskellige parametre. Det kan være dine tidligere erfaringer med smerter, men også følelser som frygt og bekymring, tristhed, manglende søvn eller sygdom kan spille ind på hjernens analyse og risikovurdering af situationen.

Hvis hjernen vurderer, at der er fare på færde, vil du opleve smerte, og hjernen vil derfor aktivere kroppen. Dette kan ske i situationer med eller uden en skade i kroppen. I den situation, hvor du har en skade i kroppen, er hjernens advarselssystem en fordel, da smerten gør, at du kortvarigt stopper den aktivitet, du er i gang med, for at beskytte kroppen, så skaden kan hele. I de situationer, hvor hjernen udløser en smertereaktion, uden at der er en skade til stede, er hjernens advarselssystem formålsløs, da der her ikke er behov for aflastning og ro. Når du oplever smerter i forbindelse med at slå din tå, lagrer din hjerne erfaringen i hukommelsen, så du er ekstra opmærksom, næste gang du står i en lignende situation.

Den akutte smerte vil normalt forsvinde i takt med, at skaden heler, og dit alarmsystem vil igen falde til ro.

Når smerten bliver langvarig

Hos nogle vil smerten efter en skade ikke forsvinde. Har smerten varet i mere end tre måneder, betegner man den som langvarig eller kronisk.

Når smerten er langvarig, er dit alarmsystem ikke faldet til ro igen, og det er derfor ekstra følsomt. Det har betydning for oplevelsen af smerterne, og der skal langt mindre fysisk aktivitet eller psykisk pres til, for at nervesystemet aktiveres, og hjernen vurderer situationen som faretruende.

Har du kroniske eller langvarige smerter, kan det skyldes, at dit nervesystem er blevet overfølsomt. Det vil sige, at hjernen vurderer mange flere impulser som faretruende, og du vil opleve, at dine smerter eskalerer og tiltager. Man kan altså sige, at smerteoplevelsen er blevet mere kompleks.

Vores nervesystem er plastisk med mulighed for at forandre sig. Alle former for sensibilisering eller overfølsomt nervesystem kan udgangspunkt ændre sig over tid. Nogle vil opleve, at de over tid får færre smerter. Andre vil opleve, at smerterne er kroniske.