Gå til hovedindhold

Behandling af smerter

Når du har langvarige eller kroniske smerter, findes der forskellige muligheder for smertelindrende behandling.

For alle smertetyper gælder, at det ofte er en individuel vifte af indsatser, der skal til for at afhjælpe smerten. Mange har glæde af at tænke tværfagligt og inddrage flere forskellige fagpersoner i smertebehandlingen.

Det kan fx være, du har glæde af at få hjælp af:

  • En fysioterapeut, der kan finde relevante træningsøvelser til dig og lægge et træningsprogram, hvor du langsomt bygger din krop op.
  • En ergoterapeut, som kan lære dig forskellige aflastende teknikker og strategier i hverdagen, så du fordeler dine aktiviteter og holder pauser så du ikke overbelaster kroppen.
  • En psykolog, der kan hjælpe dig med at træne din hjerne, så du tænker anderledes om dine smerter og med at finde balance i din adfærd, så dit smertesystem ikke bliver overbelastet.

Se video om behandling for smerter

Du kan her på siden få et overblik over, hvordan forskellige faggrupper kan hjælpe dig og få inspiration til, hvordan du håndterer og lever med smerterne og blive klogere på, hvor du kan få hjælp.

Hvis du lever med kroniske smerter, ved du også, at det har stor betydning for, hvordan du lever dit liv.

For smerterne og det, de gør ved dig, kan have konsekvenser for dit hverdagsliv, arbejdsliv og forholdet til dine pårørende og omgangskreds.

Netop derfor er det vigtigt at vide, hvad du kan gøre for at håndtere smerterne bedst muligt, så de styrer dit liv så lidt som muligt.

I denne podcast fortæller fysioterapeut Lise Jarnbye og psykolog Sophie Lykkegaard Ravn om forskellige måder at håndtere og lindre smerter på.

Hør podcasten her

Hør også historien om Lene, der for 16 år siden var ude for en alvorlig trafikulykke og siden har levet med kroniske smerter.

Smerterne tog i mange år fokus og påvirkede hendes hverdag negativt.

Men Lene rakte ud efter hjælp, og i dag har hun lært at håndtere smerterne, så de ikke længere styrer hendes liv.

Træning og smerter

Forskning har vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. Nogle mennesker med kroniske smerter har god effekt af at være fysisk aktive, mens andre har mindre effekt.

Derfor kan motion lindre smerte

Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor træning har en smertelindrende effekt. Nogle af de faktorer, forskningen lige nu har opmærksomhed på, er dels, at når vi træner, sker der nogle ændringer i vores immunsystem, og i måden vi opfatter vores smerter. Når du begynder at bruge din krop aktivt, selv om du har smerter, og du derved erfarer, at det ikke er farligt at bevæge sig, og du samtidig får en større tiltro til, at du kan håndtere dine smerter, så er formodningen, at det har en smertelindrende effekt.

En anden faktor, der også formodes at have betydning for, hvordan du reagerer på fysisk aktivitet, er de forandringer, der sker i centralnervesystemet, når du har kroniske smerter. I forbindelse med motion påvirkes centre i hjernen, som styrer vores oplevelse af smerter. Det formodes, at kroppens såkaldte smertereguleringssystem bedres, når du er fysisk aktiv.
En lille gruppe personer med kroniske smerter har dog så store forandringer i deres centralnervesystem, fordi deres smertesystem er blevet overfølsomt, at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion.

Det at blive stærkere og mere udholdende er godt af flere sundhedsmæssige grunde, ligesom øget styrke giver mere energi til at klare hverdagen, men der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem øget styrke, udholdenhed eller bevægelighed og færre smerter.
Hvilken træning er bedst?

Fysisk aktivitet styrker immunsystemet, og der bliver frigivet nogle stoffer, som kan interagere med smertesystemet. Når du træner, bliver knoglerne styrket, muskler og ledbånd bliver stærkere og kredsløbet bedre, alt afhængig af hvilken form for træning, du laver. Der bliver udløst nogle stoffer i kroppen, der gør, at du ’glemmer’ smerterne. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære.

Man kan ikke entydigt sige hvilken træningsform eller aktivitet, der er den bedste, når du har kroniske smerter. Der er ikke evidens for, at en bestemt træningsform virker bedre på smerter end en anden træningsform. Træning som styrker dine muskler og bedrer dit kredsløb er naturligvis altid godt for din generelle sundhed og giver energi til at klare hverdagen bedre. I forhold til dine smerter er det vigtigste, at du vælger den aktivitet eller træningsform, du har mest lyst til fremfor at vælge en specifik træningsform med et bestemt træningssigte.
Byg træningen langsomt op

Et godt råd er at starte på et ikke for højt niveau og så langsomt bygge træningen op, så kroppen tilpasser sig belastningen. Lav få aktiviteter ad gangen.

For nogle kan en start være mindre daglige gåture og/eller hjemmeøvelser. Når du er klar til det, kan du udvide træningen til at flere øvelser/længere gåtur og sidenhen mere specifik træning, fx kredsløbstræning, hvor du får pulsen op og styrketræning, som træner musklerne. Sørg for at have fokus på mængden af aktiviteterne, så det er inden for det, du kan klare. Hvis aktiviteten ikke kan laves, så overvej, om den kan laves på en anden måde, så du på den måde udvider dine muligheder for at være aktiv.

Hvis du er usikker på, hvordan du bygger dine aktiviteter og træning op, kan du konsultere en fysioterapeut for råd og vejledning.

Gode råd

  • Start langsomt ud med f.eks. gåture, så du undgår overbelastning
  • Udbyg langsomt træningen med kredsløbs- og styrketræning
  • Det er naturligt at opleve øgede smerter i forbindelse med og efter træning. På lang sigt må træningen dog ikke forværre dine kroniske smerter – i så fald skal du finde en anden måde at træne på eller en anden aktivitet
  • Tag en fysioterapeut med på råd

 

Se UlykkesPatientForeningens lokale træningstilbud

Psykologisk smertehåndtering:

Sådan håndterer du smerter i hverdagen

Når du lever med kroniske smerter, kan det være svært at arbejde og deltage i både dagligdags og sociale aktiviteter. Det kan derfor være svært at holde fast i de aktiviteter, der betyder noget for dig, og det påvirker din mentale tilstand.

Derfor er det vigtigt at få hjælp til at håndtere smerterne, så de ikke tager styringen over dit liv.

At indse at du ikke skal kæmpe for at komme tilbage og være den, du var før, du kom ud for en ulykke og fik smerter, men i stedet skal kigge fremad og se på, hvem du er nu, og hvor du skal hen, er en hård proces. Men det er også en vigtig proces, for den er med til at give dig kontrollen over smerterne og dermed dit liv.

Hvad er vigtigt for dig?

Arbejdet med at finde ud af hvem du er nu, handler meget om at finde frem til dine værdier. Du skal finde ud af hvilke ting i livet, der har stor værdi for dig.

Hvad er det, der gør dig glad? Er det vigtigt for dig at se din søn spille fodbold lørdag formiddag? Så er det det, du skal prioritere. Måske kræver det, at du ikke laver noget om fredagen, og måske kan du holde til at stå på tilskuerrækken i en halv time. Men det er vigtigt, at du prioriterer det og kommer afsted.

Positive tanker har en positiv effekt på dine smerter

Når du gør ting, der er vigtige for dig, sætter det gang i en positiv spiral. I stedet for at sidde hjemme og være irriteret over, at du ikke længere kan se din søn spille fodbold, kommer du afsted og ser noget af kampen.

Selvom du sandsynligvis vil være ked af at måtte gå hjem, før kampen er slut, vil det alligevel gøre dig glad, at du kom afsted.

Det giver dig nogle positive tanker, som giver dig en god følelse, hvilket har en positiv effekt på dine smerter. Det er det, man i fagsprog kalder den kognitive diamant, hvor tanker og adfærd hænger uløseligt sammen med følelser og krop.

Når du arbejder med at skifte negative tanker ud med positive og gøre nogle ting, der gør dig glad, påvirker det dine følelser og din krop, så du oplever færre smerter.

Accepter det du ikke kan

En vigtig del af arbejdet med at håndtere smerter handler om accept. Når du prioriterer de ting, der giver dig værdi, følger accepten af at fravælge andre ting med. Det er vigtigt at fokusere på de ting i dit liv, hvor du kan skabe forandringer. Det, du ikke kan forandre, må du lære at acceptere.

Hvis du bliver god til at acceptere, at du for eksempel har brug for at hvile i løbet af din dag, vil du kunne holde til mere.

Det kan være krævende at udfordre sine egne vaner og justere synet på sig selv i forhold til den, du var før, du fik kroniske smerter. Lige så hårdt kan det være at arbejde med andres syn på dig og lade være med at føle skyld eller skam, når du bliver nødt til at gå tidligere hjem fra familiefesten, hvile dig midtvejs eller helt melde afbud.

Planlægning er afgørende

Et af nøgleordene i et liv med kroniske smerter er at skabe balance. Det handler om at planlægge hverdagen, så der er balance mellem de aktiviteter, der giver dig energi og de aktiviteter, der tapper dig for energi.

Et værktøj, der kan hjælpe dig til at få overblik, kan være at lave et ugeskema, hvor du markerer aktiviteter, der dræner dig med rød, og dem der giver dig energi med grøn.

På den måde synliggør du, om du har brug for at justere dine aktiviteter, så der ikke er en overvægt at de aktiviteter, der koster på energikontoen. Og så er det vigtigt at indlægge hvil i løbet af dagen. Hvis du bliver god til at acceptere, at du har brug for at hvile i løbet af din dag, vil du kunne holde til mere.

Prøv dig frem

Ud over hvil kan det også være en stor hjælp at finde frem til noget, der kan lindre dine smerter. Det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte, så du må prøve dig frem. Det kan være, du kan have glæde af at gåture, varme omslag, mindfulness eller at lytte til din yndlingsmusik.

Få råd og vejledning af en psykolog

Som medlem af UlykkesPatientForeningen kan du få rådgivning af en psykolog via telefon eller mail. Foreningens psykologer har stor erfaring med at yde psykologisk støtte og rådgivning til ulykkesramte danskere.

Gode råd til at håndtere kroniske smerter

Her er otte gode råd til dig, der lever med kroniske smerter:

  • Indlæg pauser i løbet af dagen, så kan du holde længere
  • Tænk i nye baner. Se på hverdagens opgaver med nye øjne – meget kan gøres på en anden måde, så det gør mindre ondt
  • Planlæg dine aktiviteter evt. med hjælp fra kalender og huskelister
  • Organiser dit liv, så dine aktiviteter er i balance med din krops formåen. Brug evt. røde og grønne markeringer af dine aktiviteter til at få overblik over hvilke aktiviteter, der dræner dig og hvilke der giver dig energi. Sørg for flere grønne end røde aktiviteter.
  • Find noget der afspænder eller afleder dig, det kan f.eks. være musik, naturen eller mindfulness
  • Øv dig i at prioritere det, der har størst værdi for dig og at acceptere, at du fravælger andre ting
  • Søg hjælp hos familie og venner eller køb hjælp til vinduespudsning, rengøring eller havearbejde
  • Det kan være nødvendigt at have en professionel sparringspartner på sidelinjen.

Mindfulness mod vedvarende smerter

Mindfulness kan give dig redskaber til bedre at håndtere smerter og gøre dem mindre dominerende i dit liv.

Hvordan virker mindfulness mod smerter?

Mindfulness drejer sig om at ændre sit forhold til smerterne. Det vil sige, du lærer at håndtere dem anderledes. Formålet er således ikke at fjerne smerterne, men at ændre dit forhold til dem og den (negative) effekt, de har på dit liv.

Derudover kan det også hjælpe på en række relaterede problematikker, som nogen måske vil opleve, eksempelvis stress, depressive symptomer og angst. Der er flere studier, som rapporterer om en række ’sidegevinster’, herunder bedre funktionsniveau og højere livskvalitet.

Det er her meget vigtigt at sige, at mindfulness ikke er noget ’quick fix’, ligesom alle mennesker er forskellige og derfor vil opleve effekten forskellig – eller måske slet ikke mærker nogen effekt.

Som med alle andre initiativer er du nødt til at forsøge og se, om du synes, det gør en forskel for dig. Det gode ved mindfulness og mange lignende metoder, er, at der ikke er nogle (kendte) bivirkninger eller risici ved at prøve det af og se, hvad du synes om det.

Læs mere om mindfulness og få gratis mindfulness-øvelser, som UlykkesPatientForeningen har udarbejdet

Planlægning/aflastning

Har du brug for aflastning?

Når du lever med kroniske smerter, er det vigtigt at finde balancen mellem aktivitet og hvile. En ergoterapeut kan hjælpe med at lære dig forskellige aflastende teknikker og strategier til hverdagen.

Det kan handle om at få nogle redskaber til at blive bevidst om, hvordan og hvornår du kan regulere på dit energiforbrug i løbet af hverdagen. Det kan eksempelvis være, du kan have gavn af at føre en aktivitetsdagbog.

Spar på energien

Du kan også tale med en ergoterapeut om pauser og hvil i din hverdag og om hvilke aktiviteter, du kan vælge fra eller måske kan gøre en anden dag.

Der kan også være mange aktiviteter i dagligdagen, du kan udføre på en anden måde for at spare på energien, så du får overskud til at gøre det, der er vigtigst for dig.

Hjælpemidler der aflaster dig

For nogle kan det også være en fordel at anvende hjælpemidler eller tekniske løsninger i for eksempel køkkenet. Det kan ligeledes være en hjælp til at spare på energien og kan være med til at mindske dine smerter.

Læs også om at søge hjælpemidler hos kommunen

Smertestillende medicin

Medicin kan både være din ven og din fjende. Derfor er det vigtigt, at du i samarbejde med din læge får tilpasset den medicinske smertebehandling til dig.

Det optimale er at indtage mindst muligt medicin, hvis man har kroniske smerter, men der er også tilfælde, hvor medicin er helt nødvendig og endda kan være gavnlig for smerternes udvikling på sigt.

Findes der en god medicinsk behandling, som gør, at man kan sove om natten og generelt få et bedre liv, så kan det være at foretrække.

Samtidig siger man, at smerte avler smerte. Din skade sidder måske oprindeligt i nakken eller ryggen, men udvikler det sig til kroniske smerter, så er det smertesystemet, der er ramt. Derfor kan man opleve at få ondt i arme, ben eller andre steder i kroppen. Nedsætter man smerterne med den rigtige medicin, så er der større chance for, at de ikke breder sig.

Ofte mangler der viden om hvilke typer af medicin, der virker hvornår. I den akutte fase, hvor du eksempelvis lige har pådraget dig en skade, der kan det være gavnligt med morfin. Men efter tre til seks måneder er man ovre den akutte fase og bør anvende en ny strategi. For har du stadig ondt på det tidspunkt, så er dine smerter kroniske. Der vil det som hovedregel ikke længere være en god idé at tage morfinpræparater.

Fysisk afhængighed ved langstrakt brug af medicin

Der kan opstå to typer af afhængighed ved langstrakt brug af medicin. Den ene er den fysiske afhængighed, som er meget normal.

Der, hvor man ser mest afhængighed, er først og fremmest blandt mennesker, der bruger morfinpræparater. Forskningen understøtter, at morfin kan hjælpe en tid og fungere godt i den akutte fase. Men desværre får stort set alle en tilvænning, så de efter nogle år ikke længere synes, at det hjælper på deres smerter.

Problemet er, når man skal ud af det igen. Stort set alle bliver fysisk afhængige. Når man trapper ud, får man abstinenser. Blandt andet abstinenssmerter. Det vil sige, at man i en periode måske får mere ondt, og så er der mange, der tænker, at de ikke kan undvære den pågældende medicin.

Psykisk afhængighed sker for enkelte patienter

Enkelte oplever også at få en psykisk afhængighed, og det kan føre til en kompleks og ulykkelig situation, hvor selve afhængigheden kan blive et større problem end smerterne.

Psykisk afhængighed er kendetegnet ved, at man ikke kan styre sit forbrug. Man skruer sin dosis op, fordi man konstant føler behov for mere. På grund af trangen til stoffet vil man også acceptere bivirkninger, som andre ikke ville: At man for eksempel går rundt og er helt dopet og måske ændrer adfærd. Det kan være rigtig vanskeligt. Også for en familie, der har en pårørende, som er psykisk afhængig.

Det skal dog ikke forstås sådan, at man som udgangspunkt skal være forskrækket over at skulle tage medicin, for det kan bestemt hjælpe og også give mere livskvalitet. Det vigtigste er, at man efterhånden bliver helt afklaret med, hvordan man lever sit liv bedst, og det kan sagtens være med medicin.

Kilde: Karin Bruun Plesner, overlæge og smertespecialist

Alternativ behandling

Mange med kroniske smerter opsøger forskellige former for supplerende behandling, men det kan være uoverskueligt at finde rundt i de mange muligheder. Samtidig kan det være svært at bruge andres gode erfaringer, for det, der hjælper den ene, har ikke nødvendigvis samme effekt for den anden.

Læs om alternativ behandling.

Hvor kan jeg få hjælp

Offentlig smertebehandling i Danmark

Lever du med smerter, er der måske hjælp at hente på et smertecenter. Det kan dog være svært at gennemskue hvilke muligheder, du har, og vi forsøger derfor at hjælpe dig lidt på vej.

Danmarkskort med overblik over offentlige tilbud

Mono- eller tværfaglig smertebehandling

I Danmark findes der forskellige former for smerteklinikker. Overordnet skelner man mellem monofaglige smerteklinikker, tværfaglige smerteklinikker og tværfaglige smertecentre.

Monofaglig smerteklinik

Her kan du få hjælp til mere simple kroniske smerte, hvor hverken dit humør eller arbejdsevne er påvirket i væsentlig grad, og du er i stand til at opretholde et normalt arbejds- og fritidsliv på trods af smerterne. På en monofaglig klinik får du hjælp til at finde den rette medicinering efter henvisning fra egen læge eller et hospital. Her er ansat speciallæger, smertesygeplejersker og sekretærer.

Tværfaglig smerteklinik og tværfagligt smertecenter

Her kan du få hjælp til mere komplekse kroniske smerter, som er så stærke, at de påvirker din livskvalitet og arbejdsevne. Forskellen på en tværfaglig smerteklinik og et tværfagligt smertecenter er, at centret ud over at tage sig af patienter også varetager forsknings- og udviklingsopgaver samt undervisning. De tværfaglige smerteklinikker eller -centre har en helhedsorienteret tilgang til din smerteproblematik, og du finder derfor et team af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Et forløb på et tværfagligt smertecenter/klinik strækker sig typisk over en længere periode.

Sådan bliver du henvist til smertebehandling

Du kan få en læge til at henvise dig til enten en mono- eller tværfaglig smerteklinik/center.

Lægen skal angive, om du ønsker en henvisning til den ene eller den anden type smertebehandling.

For at kunne blive henvist skal du:

  • Være over 18 år og have haft kroniske smerter typisk i mere end seks måneder.
  • Have smerter, der ikke skyldes en kræftsygdom (være ondartede/maligne).
  • Være færdigudredt og have afsluttet andre behandlingsforløb.
  • Være motiveret og have lyst til at deltage aktivt.
  • Ikke have et alkohol- eller medicinmisbrug.

Hvis ventetiden er lang

Der er desværre ofte lang ventetid til tværfaglig smertebehandling. Men der findes forskellige muligheder, du kan gøre brug af.

Frit sygehusvalg

Du har frit sygehusvalg, hvilket vil sige, at du frit kan vælge mellem alle offentlige sygehuse og afdelinger i landet. Du kan altså godt bede din læge om at henvise dig til en anden offentlig smerteklinik end den nærmeste. Vil du gøre brug af dit frie sygehusvalg, skal din egen læge/speciallæge eller din sygehusafdeling sende en henvisning til det sygehus eller den afdeling, du ønsker at blive henvist til. Du kan dog ikke gøre brug af muligheden, hvis den afdeling, du ønsker, ikke har kapacitet og ikke er den nærmeste sygehusafdeling.

Udvidet frit sygehusvalg

Hvis du har fået en henvisning til et offentligt tilbud, og der er mere end 30 dages ventetid på behandling, har du ret til at blive behandlet på en privat tværfaglig smerteklinik, der har en aftale med Danske Regioner under det udvidede frie sygehusvalg. Om du har ret til, og hvordan du gør brug af det udvidede frie sygehusvalg, vil stå i det indkaldelsesbrev, du får fra det sygehus, du er blevet henvist til.

Et bedre liv med smerter