At være menneske i systemet

Langt de fleste ulykkesramte vil på et tidspunkt have en betydningsfuld kontakt til det offentlige system, eksempelvis hospital, praktiserende læge, jobcenter eller anden sagsbehandler. Ulykkespatienter beskriver ofte denne kontakt til systemet med ord som mistillid, modvilje, kassetænkning, manglende forståelse, eller frustration. Sådanne beskrivelser vidner om, at der er noget vigtigt på spil for os, og at vi er klar til at forsvare vores rettigheder eller synspunkter.

System-stress eller stress generelt udspringer af en individuel oplevet ubalance mellem på den ene side de krav, den enkelte oplever at blive stillet overfor og på den anden side de ressourcer, som kan anvendes til at håndtere situationen.

I arbejdet med stressoplevelsen skelnes mellem ydre og indre krav. Ydre krav stilles af systemet og er oftest relativt ufravigelige. Det kunne eksempelvis være kravet om at gennemføre et studie på normeret tid, hvis man læser på revalidering, deltage i arbejdsprøvning for at få afklaret sin jobsituation eller samtykke til en bestemt behandlingsform.

Indre krav er derimod de krav, som den enkelte stiller til sig selv. Disse hviler ofte på individuelle tanker om, hvad der karakteriserer et godt liv samt en god samfundsborger, og de kan – måske – forhandles. Det kan eksempelvis være tanker som ”jeg kan godt arbejde fuld tid på trods af min skade”, eller ”med tilstrækkelig træning skal alting nok blive som før ulykken”.

Ligeledes kan ressourcer opdeles i ydre og indre. Ydre ressourcer kan eksempelvis være en forstående sagsbehandler eller behandler, en informativ patientforening eller en pårørende, der fungerer som god støtte.

Indre ressourcer refererer derimod til de styrker, du selv kan byde ind med, for eksempel personlighed, optimisme eller kommunikative evner.

Hvornår bliver stress uhensigtsmæssig?

Ofte bliver enhver form for stress beskrevet som noget uhensigtsmæssigt, vi helst skal forsøge at undgå. Reelt forholder det sig imidlertid sådan, at kortvarig stress er både nødvendig og hensigtsmæssig, fordi den sætter os i stand til at præstere noget ekstraordinært i situationer, hvor vi oplever, at der er noget på spil for os.

Langvarig stress er derimod uhensigtsmæssig, for hvis du lever i kronisk forhøjet alarmberedskab, vil det over tid tære voldsomt på dine ressourcer og forstyrre eller i værste fald ødelægge din evne til at fungere optimalt.

Forestil dig en elitesportsmand, som op til et vigtigt stævne sørger for at være fysisk og psykisk i topform for at kunne yde sit ypperste i den korte, afgrænsede periode, hvor det gælder. Efterfølgende vil der så være en periode med ro og restitution, som gør det muligt at genopfylde de fysiske og psykiske ressourcedepoter. Dette er den hensigtsmæssige form for stress.

Forestil dig så omvendt en ulykkespatient, som over en periode skal forholde sig til ganske væsentlige aspekter af livet som lægebehandling, erstatningssager, fremtidige job- og forsørgelsesmuligheder samt organisering af hverdagens små og store praktiske gøremål. I tillæg til de mange stressorer er tidsperspektivet ukendt, og det ender ofte med at strække sig over en årrække.

Der er ikke indlagt pauser til restituering, og ofte kan det opleves som om, at den ene udfordring med systemet eller bekymring herom afløser den anden. Dette er den uhensigtsmæssige form for stress, som kan have alvorlige konsekvenser for det fysiske og psykiske velvære.

Når du spekulerer, aktiveres stresssystemet

Menneskets unikke evne til at tænke påvirker stressniveauet. Når vi spekulerer over situationer, hvor vi har noget på spil, får vi en følelsesmæssig og kropslig reaktion, som afspejler vores oplevelse af situationen. Det kan for eksempel være indre uro, manglende appetit, hovedpine, søvnproblemer samt problemer med at overskue velkendte situationer.

Over tid er det ikke længere nødvendigt at være direkte konfronteret med situationen for at aktivere organismens stress-respons. Det er tilstrækkeligt bare at tænke på den. Herved igangsættes en ond cirkel, hvor krop og psyke bliver gradvist mere og mere overbelastet.

Mødet med systemets repræsentant

Selv om det kan være svært, er det værdifuldt at huske, at hvad enten du sidder overfor læge, behandler eller sagsbehandler, er vedkommende i sidste ende også kun et menneske. Det betyder, at de også meget vel kan opleve stress, fordi de krav, som borgerne møder dem med, simpelthen ikke kan honoreres med de tilstedeværende ressourcer eller inden for de rammer, som er udstukket i lovgivningen.

Når to personer mødes med et højaktiveret stress-system, kan det være særdeles vanskeligt at opnå en konstruktiv kommunikation.

Gode råd til at mindske systemstress

Da eksponering for langvarig stress kan få alvorlige følger, er det vigtigt at forsøge at reducere systemstress. Herunder kan du læse psykologens gode råd:

• Vær opmærksom på ændringer i dit velvære

Symptomerne på stress er mangeartede og berører såvel de fysiske som psykiske og sociale aspekter af livet. Problemet med stress er, at mange af de klassiske symptomer også optræder som direkte følge af ulykken, eksempelvis hukommelsesproblemer, udtrætning, søvnforstyrrelser og ændrede spisevaner.

Derfor er det bedste råd at reagere på ændringer i dit generelle velvære, hvad enten det handler om din fysiske eller psykiske tilstand eller dine sociale relationer. Enhver forandring, som varer ved i mere end 14 dage, bør vurderes af en fagperson. Husk endvidere, at det altid er nemmere at løse små problemer end store problemer.

Symptomerne på stress er mangeartede og berører såvel de fysiske som psykiske og sociale aspekter af livet. Problemet med stress er, at mange af de klassiske symptomer også optræder som direkte følge af ulykken, eksempelvis hukommelsesproblemer, udtrætning, søvnforstyrrelser og ændrede spisevaner.

Derfor er det bedste råd at reagere på ændringer i dit generelle velvære, hvad enten det handler om din fysiske eller psykiske tilstand eller dine sociale relationer. Enhver forandring, som varer ved i mere end 14 dage, bør vurderes af en fagperson. Husk endvidere, at det altid er nemmere at løse små problemer end store problemer.

• Betragt kontakten til systemet som et arbejde

Hvis du betragter din kontakt til systemet, som du ville betragte ethvert andet job, bliver det muligt for dig at udstikke nogle tidspunkter for, hvornår du beskæftiger dig med ting, der relaterer sig til de forskellige grene af systemet og hvornår, du holder fri. På den måde bliver det også lidt nemmere at begrænse tanker og bekymringer til de tidspunkter, hvor det er kontakten til systemet, som er på dagsorden.

Du kan eksempelvis have nogle faste tidspunkter, hvor du tjekker og besvarer mails, ligesom du kan forsøge at lægge møder på de tidspunkter af dagen, hvor du fungerer bedst.

• Opret en særskilt mailboks

Det er en rigtig god idé at oprette en særskilt mailboks til kontakt med læger, sagsbehandlere osv. På den måde bliver du selv mere herre over, hvornår du vil tjekke mails, og du undgår at blive forstyrret af en bekymrende mail lige før sengetid.

• Sørg for at prioritere glædesfyldte aktiviteter

I en tid med meget stress glemmer vi ofte at prioritere ting, som fylder os med positiv energi, eksempelvis at sidde og nørkle med en hobby, læse eller lytte til en god bog, gå en tur i naturen eller være sammen med mennesker, vi holder af.

Hvis du formår at få skabt sådanne åndehuller i din hverdag, vil du sandsynligvis overraskes over, hvor meget det kan booste dit overskud og gode humør, blandt andet fordi der med glædesfyldte aktiviteter dannes hormoner, som modvirker stress.