Gå til hovedindhold

Fra 48 timer og to-tre uger frem

Efter 24-48 timer kan og bør du gradvist genoptage dine sædvanlige aktiviteter, herunder også fysiske aktiviteter.

Afprøv hvor dine grænser går, også i forhold til skærmbrug, ved at starte med helt korte intervaller, f.eks. fem minutter. Sæt evt. en alarm for at sikre dig, at du holder inde i tide.

Det er ikke farligt, hvis du kommer til at fremprovokere symptomer. Bemærk hvad der skal til for at udløse symptomer. Over de følgende dage kan du med små skridt forsøge at øge varigheden eller intensiteten i dine aktiviteter.

Forsøg at genoptage aktiviteter i et omfang og tempo, hvor du ikke forværrer dine eksisterende symptomer betydeligt eller oplever nye symptomer. Let symptomforværring som følge af en aktivitet er ikke problematisk, hvis symptomerne falder til udgangspunktet inden for en kort tidsperiode, f.eks. 20-30 minutter. Dette kan du bruge som pejlemærke på, om du kan skrue yderligere lidt op eller omvendt, bør skrue lidt ned i aktivitetens varighed eller intensitet.

Hvis du oplever, at dine symptomer forværres i forbindelse med fysiske eller kognitive aktiviteter, skal du holde flere pauser og sørge for hyppige skift mellem krævende og mindre krævende aktiviteter. Del aktiviteterne op i mindre bidder for at undgå at overskride det punkt, hvor symptomer opstår.

Det er ikke usædvanligt, at symptomer optræder forsinket. Der kan derfor gå nogle dage, før du erkender omfanget af følger efter hovedtraumet. Nogle ramte beskriver, hvorledes de indledningsvist ikke regnede hovedtraumet for noget særligt. Måske slog de hovedet lige op til en weekend eller i en ferie. Først da aktiviteter blev genoptaget på vanligt niveau, og kravene til hjernen dermed steg, tilkom og forværredes symptomerne.

Myter om hjernerystelse

Selvom der i de senere år er kommet øget fokus på hjernerystelse, så er der fortsat myter knyttet til det at få en hjernerystelse.

  • Det er fortsat en udbredt antagelse, at diagnosen hjernerystelse forudsætter, at man har været bevidstløs. Dette er ikke korrekt.

    Det er et diagnosekrav, at bevidsthedstilstanden har været påvirket umiddelbart efter den udløsende hændelse. Det kan have været i form af konfusion, desorientering eller omtågethed.

  • Det er en udbredt antagelse, at man ikke må sove efter en hjernerystelse.

    Du vil tit føle dig meget træt, og kroppen har brug for at restituere. Få den søvn, du har brug for - og sov også gerne lige efter, uheldet er sket.

    Få en person til at vække dig hver 4. time den første nat for at være sikker på, at du kan vækkes og har normale reaktioner.

  • Det er rigtigt, at de første 24-48 timer kan det være en god idé at skrue ned for aktiviteter. Herefter anbefales du gradvist at begynde at bruge din krop og hjerne igen.

    Mærk efter og prøv dig frem ift. dine sædvanlige aktiviteter. Øg gradvist aktiviteters varighed og intensitet.

    Undgå dog aktiviteter med risiko for at slå hovedet igen indtil du er symptomfri, fx kontaktsport.

  • Det er vigtigt, at hjernen ikke vænner sig til et miljø helt uden stimuli. Så du skal undgå at skærme dig mere end nødvendigt. Du må gerne være aktiv i et omfang, hvor aktiviteten ikke øger dine symptomer, eller gør dig meget træt.

    Der har hidtil ikke været forskningsmæssigt belæg for at anbefale helt at undlade at anvende skærm i de første dage efter hjernerystelse. I september 2021 viste resultater fra et nyt studie, at mindre skærmtid de første 48 timer efter hjernerystelse var associeret med signifikant kortere varighed af symptomer efter hjernerystelse hos unge i alderen 12-25 år.

    Ofte er det en god idé med reduceret tid foran smartphone, computer og fjernsyn i den første tid efter en hjernerystelse, da skærm-aktiviteter sætter hjernen på arbejde.

Fysisk aktivitet som behandling for hjernerystelse

Undersøgelser af atleter, der har fået en hjernerystelse, viser, at langsom optrapning med konditionstræning startende relativt hurtigt efter hjernerystelsen er forbundet med hurtigere bedring og hurtigere tilbagevenden til sport.

Det gælder allerede efter de første par dage, at konditionstræning, der ikke fremkalder symptomer, menes at være sikkert og effektivt behandlingsmæssigt. Start med let konditionstræning, fx gang eller motionscykel.

Der forskes fortsat i området bl.a. for at afdække hvilke træningsformer, der er mest effektive, i hvilket tempo belastning kan og bør øges, og hvornår det er mest optimalt at påbegynde eller genoptage fysisk aktivitet.

Eksperter anbefaler på nuværende tidspunkt, at konditionstræning bør guides af symptomer. Det vil sige, at hvis du oplever betydelig forværring af symptomer, så skal du stoppe aktiviteten.
På den anden side kan du øge intensiteten og varigheden, hvis du ikke oplever at dine symptomer forværres.

Det er acceptabelt at opleve mild symptomforværring i forbindelse med konditionstræning, så længe symptomerne netop er milde og midlertidige af natur.

Kilder

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus og disse kilder:

  • Klinisk retningslinje. Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. Version 1.0, maj 2021.

    Silverberg et al.: Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 2020;101: 382-393