Gå til hovedindhold
Fra 48 timer og to-tre uger frem
Efter 24-48 timer kan og bør du gradvist genoptage dine sædvanlige aktiviteter, herunder også fysiske aktiviteter.
Afprøv hvor dine grænser går, også i forhold til skærmbrug, ved at starte med helt korte intervaller, f.eks. fem minutter. Sæt evt. en alarm for at sikre dig, at du holder inde i tide.
Det er ikke farligt, hvis du kommer til at fremprovokere symptomer. Bemærk hvad der skal til for at udløse symptomer. Over de følgende dage kan du med små skridt forsøge at øge varigheden eller intensiteten i dine aktiviteter.
Forsøg at genoptage aktiviteter i et omfang og tempo, hvor du ikke forværrer dine eksisterende symptomer betydeligt eller oplever nye symptomer. Let symptomforværring som følge af en aktivitet er ikke problematisk, hvis symptomerne falder til udgangspunktet inden for en kort tidsperiode, f.eks. 20-30 minutter, hvis der er tale om en afgrænset aktivitet. Dette kan du bruge som pejlemærke på, om du kan skrue yderligere lidt op eller omvendt, bør skrue lidt ned i aktivitetens varighed eller intensitet.
Hvis du oplever, at dine symptomer forværres i forbindelse med fysiske eller kognitive aktiviteter, skal du holde flere pauser og sørge for hyppige skift mellem krævende og mindre krævende aktiviteter. Del aktiviteterne op i mindre bidder for at undgå at overskride det punkt, hvor symptomer opstår.
Det er ikke usædvanligt, at symptomer optræder forsinket. Der kan derfor gå nogle dage, før du erkender omfanget af følger efter hovedtraumet. Nogle ramte beskriver, hvorledes de indledningsvist ikke regnede hovedtraumet for noget særligt. Måske slog de hovedet lige op til en weekend eller i en ferie. Først da aktiviteter blev genoptaget på vanligt niveau, og kravene til hjernen dermed steg, tilkom og forværredes symptomerne.
Myter om hjernerystelse
Selvom der i de senere år er kommet øget fokus på hjernerystelse, så er der fortsat myter knyttet til det at få en hjernerystelse.
Selvom der i de senere år er kommet øget fokus på hjernerystelse, så florerer der fortsat en del myter. Her punkterer vi tre af dem.
-
Det er fortsat en udbredt antagelse, at diagnosen hjernerystelse forudsætter, at man har været bevidstløs. Dette er ikke korrekt.
Det er et diagnosekrav, at bevidsthedstilstanden har været påvirket umiddelbart efter den udløsende hændelse. Det kan have været i form af konfusion, desorientering eller omtågethed.
-
Mange tror, at man ikke må sove efter en hjernerystelse. Det er ikke korrekt.
Faktisk har din krop brug for at restituere, og du vil ofte føle dig meget træt. Så få den søvn, du har brug for - også gerne lige efter, uheldet er sket.
Få en læge til at vurdere, om du bør vækkes hver fjerde time den første nat.
-
Det er en udbredt misforståelse, at man generelt skal holde sig i ro efter en hjernerystelse.
Efter maksimalt 48 timer bør du stille og roligt begynde at bruge din krop og hjerne igen. Mærk efter og prøv dig frem i forhold til dine sædvanlige aktiviteter, og øg gradvist aktiviteters varighed og intensitet.
Du bør være varsom med aktiviteter med risiko for at slå hovedet igen, indtil du ikke længere har betydelige symptomer.
-
Mange tror, at man helt skal undgå lys, larm og skærme efter en hjernerystelse. Det er forkert.
Faktisk er det vigtigt, at hjernen ikke vænner sig til et miljø helt uden stimuli. Du må gerne udfordre din hjerne i et omfang, hvor dine symptomer ikke bliver betydeligt værre, eller du bliver meget træt. Hav fokus på at skrue gradvist op for dine sædvanlige aktiviteter.
Nyere forskning har vist, at det er en god ide at begrænse skærmtiden i de første 48 timer efter pådragelse af en hjernerystelse, da dette tyder på at have gavnlig effekt i forhold til varigheden af symptomerne.
Fysisk aktivitet som behandling for hjernerystelse
Undersøgelser af atleter, der har fået en hjernerystelse, viser, at langsom optrapning med konditionstræning startende relativt hurtigt efter hjernerystelsen er forbundet med hurtigere bedring og hurtigere tilbagevenden til sport.
Det gælder allerede efter de første par dage, at konditionstræning, der ikke fremkalder symptomer, menes at være sikkert og effektivt behandlingsmæssigt. Start med let konditionstræning, fx gang eller motionscykel.
Der forskes fortsat i området bl.a. for at afdække hvilke træningsformer, der er mest effektive, i hvilket tempo belastning kan og bør øges, og hvornår det er mest optimalt at påbegynde eller genoptage fysisk aktivitet.
Eksperter anbefaler på nuværende tidspunkt, at konditionstræning bør guides af symptomer. Det vil sige, at hvis du oplever betydelig forværring af symptomer, så skal du sænke aktivitetsniveauet.
På den anden side kan du gradvist øge intensiteten og varigheden af aktiviteten, hvis du ikke oplever at dine symptomer forværres.
Det er acceptabelt at opleve mild symptomforværring i forbindelse med konditionstræning, så længe symptomerne netop er milde og aftager i tiden umiddelbart efter aktiviteten.
Kilder
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen og ud fra disse kilder:
-
Klinisk retningslinje. Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. Version 1.0, maj 2021.
Silverberg et al.: Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 2020;101: 382-393
