Gå til hovedindhold

Mistro på arbejdspladsen

Vores identitet udfordres, hvis vi ikke længere kan passe vores arbejde.

På denne side

I vores samfund er en væsentlig del af den voksne identitet knyttet op på beskæftigelse. Således opstår der ofte udfordringer i tilknytning til identitet men også selvværd og selvtillid, såfremt vi efter en ulykke ikke længere er i stand til at udfylde vores tidligere rolle på arbejdsmarkedet. Situationen bliver ofte yderligere kompliceret af forskellige forventninger fra jobcenteret, arbejdspladsen og den ulykkesramte selv. Dette i kombination med målet fra alles side om, at den ramte hurtigt vender tilbage til sit arbejde efter skaden.

Du kan ikke det samme som tidligere

Ligesom med det generelle hverdagsliv forholder det sig ofte sådan, at mens alt udadtil ser ud til at være det samme som før ulykken, er meget i virkeligheden forandret, fordi hverdagen kræver så mange ressourcer. I arbejdssituationen kan det eksempelvis betyde, at det, som før var en rutineopgave, du dårligt lagde mærke til, pludselig kan blive den opgave, som dræner dig for energi. Ligeledes vil en 37-timers arbejdsuge sjældent være en mulighed for dig, hvis du har omfattende usynlige skader.

Ikke desto mindre ses der ofte en tendens til, at det for mange ulykkesramte er en meget svær proces at træde ud af den ordinære beskæftigelse og i stedet gøre brug af en kompensationsordning eller måske endda erkende, at det ikke længere er muligt at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er ganske forståeligt set i lyset af, at det ofte er en lang og meget belastende proces at komme igennem jobcenterets vurdering.

Derudover vil der ofte være bekymring om de økonomiske konsekvenser af ikke længere at arbejde fuld tid. Endelig er der frygten for at blive fyret, hvis man har for mange sygedage kombineret med frygten for ikke at møde opbakning og forståelse fra ledelse og kollegaer. Som konsekvens ender mange ulykkesramte med usynlige skader desværre ofte med en stærkt reduceret arbejdsglæde, som udspringer af en oplevelse af ikke at kunne være sig selv og ikke at kunne leve op til egne forventninger om at skulle præstere det samme som før ulykken. Det kan føre til en stress-sygemelding.

Hvor mange ressourcer har du?

Dette er både ærgerligt og unødvendigt for med de rette tiltag, kan selv en relativt begrænset arbejdsevne være til stor glæde for såvel arbejdsgiver som arbejdstager. Det kræver imidlertid, at den ulykkesramte er bevidst om, hvor mange ressourcer, der rent faktisk kan tildeles den kasse i livet, som hedder arbejde. Dette er en individuel overvejelse, idet både arbejdsglæde samt livets andre forhold spiller ind. Endvidere kræver det selvfølgelig også, at arbejdspladsen er indstillet på og har mulighed for at rumme medarbejdere, der er anset på forskellige vilkår.

Dine støttemuligheder

Mange arbejdsgivere er ikke bevidste om, hvad der kan lade sig gøre, og at der er mulighed for at søge om tilskud til løsninger eller få kompensation af Jobcenteret. Vi har samlet et udsnit af de mange støttemuligheder, der findes for, at du kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

  • Du er berettiget til fleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til alle funktioner på arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt for dig at forsørge dig selv på ordinære vilkår, selv med støtte.
    Det er dit jobcenter, der vurderer og træffer afgørelsen om, hvorvidt du kan få tilkendt fleksjob.

  • Hvis du har været ude for en sygdom eller ulykke, der ændrer din arbejdsevne, er det muligt at etablere et fleksjob på din nuværende arbejdsplads.

  • Står du med konkrete arbejdsopgaver, som du ikke kan løse på grund af din funktionsnedsættelse, så kan arbejdspladsen med kompensation fra Jobcenteret ansætte en personlig assistent.

  • Arbejdsgiveren skal ifølge lovgivningen levere de relevante arbejdsredskaber, der skal til for, at du kan udføre dit arbejde, mens du kan ansøge dit Jobcenter om andre redskaber, der ligger udover det forventelige.

  • Arbejdsgiveren kan med denne støttemulighed blive kompenseret for sygedage, hvis du har en kronisk og langvarig lidelse.
    Normalt skal en arbejdsgiver betale for de første 30 sygedage, men her bliver de kompenseret fra første sygedag, hvis du har mindst 10 sygedage på et år, som relaterer sig til dit handicap.

Få hjælp på UlykkesLinjen

Har du spørgsmål om dine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet, kan du ringe til UlykkesLinjen, hvor erfarne fagfolk sidder klar til at hjælpe dig.