Gå til hovedindhold

Anes bedste råd til dig med kroniske smerter

Det er 12 år siden, at Ane Scheel var ude for en voldsom trafikulykke, der ændrede retning i hendes liv. Her deler hun ud af sine bedste råd til livet med kroniske smerter.

Det er 12 år siden, at Ane Scheel var ude for en voldsom trafikulykke, der ændrede retning i hendes liv. For at komme tilbage på kurs har hun været meget igennem og været nødsaget til at navigere i et system, hvor man ofte må gøre sine egne erfaringer. Her kommer hendes bedste råd til dig med kroniske smerter efter en ulykke:

  • Det er en god idé at have sin egen læge med på sidelinjen i hele forløbet, da de blandt andet skal overtage dig efter smerteklinikken.
  • Det er okay at sige nej til mere eller for meget medicin, hvis det ikke føles godt eller rigtigt for dig. For mig har det været vigtigt at kunne mærke min krop og de ændringer, der sker, hvis jeg for eksempel presser mig selv for hårdt.
  • Vær opmærksom på, at meget medicin kan gøre dig afhængig, og du kan få brug for hjælp til at komme ud af det igen på en skånsom måde. Når du vil trappe ned, er du sandsynligvis igen tilbage hos din egen læge, og det er en god idé at tage en snak om emnet og lægge en plan.
  • Find ligesindede, der er på samme niveau og har samme mindset, som du har. Mennesker reagerer meget forskelligt på kroniske smerter og ulykker. Hvis du har et drive på trods af alt det, der er sket, og er motiveret til at finde løsninger på at få noget ud af livet, så prøv at finde andre, der minder om dig i den henseende. Det kan du eventuelt gøre med hjælp fra en smerteklinik, din psykolog eller i andre sammenhænge, hvor mennesker befinder sig i samme situation som dig.
  • Tiden vil gøre noget, selvom det kan føles uendeligt undervejs. Om det er smerterne, der aftager lidt, eller om du og din krop blot lærer at håndtere dem kan være svært at afgøre, men uanset hvad arbejder tiden for dig.
  • Sørg for at lave ting, du kan lide, og som giver dig energi. Det fungerer for mig at lave noget sjovt en dag og så regne ind, at der skal være en til tre bufferdage, før du skal noget igen. Det gør, at alle dage ikke bliver dårlige eller ens. Samtidig undgår du også, at du kommer til at ramme panden mod en mur eller konstant og ofte forsøger at foretage dig ting, du ikke kan holde til.
  • Forvent ikke at folk forstår dig. Usynlige skader er faktisk usynlige for andre, og de forstår det typisk kun, hvis de selv har prøvet det. Mange vil give udtryk for eller ligefrem sige: ’Nå, er du ikke kommet over det endnu?’ I stedet for at kæmpe med andres manglende forståelse, så brug din energi på at se, hvor langt du når hver gang, du faktisk gør noget nyt: Køber ind første gang selv for eksempel. Del det med nogen, der har forståelse for, hvor stort det er.
  • Der er ingen fast forward. Det havde jeg brug for at få af vide tit af blandt andre min fysioterapeut, min psykolog og min mor.
  • Det har været vigtigt for mig at gå hos en psykolog, der er uddannet inden for smerter og ulykker, da man har brug for en, der kan hjælpe én igennem de forskellige faser, man gennemgår. For det er en stor omvæltning og sorg. Nogle ting hverken kan eller skal man tale med pårørende om. Den rette psykolog kan også give dig værktøjer og strategier til at håndtere det nye liv, du har efter en ulykke.