Gå til hovedindhold

Når dine nærmeste stiller spørgsmålstegn

Når du hele tiden skal økonomisere med kræfterne og prioritere, hvad du bruger dine ressourcer til, kan det være vanskeligt at finde overskud til socialt samvær.

Ofte vil det være sådan, at der på den ene side skal lades op til en social sammenkomst, samtidig med at det kræver en del forberedelse, idet du skal være klar og ude af døren til en bestemt tid.

Hvis eksempelvis et bad tager meget energi, så bliver det pludselig en større planlægningsøvelse at være med til familiefødselsdagen. På den anden side af denne fødselsdag venter en genopbygning, der betyder, at du måske ikke er i stand til at gennemføre dine almindelige daglige gøremål i nogle dage, fordi energien kun rækker til at ligge på sofaen eller fordi dine smerter forværres markant.

Er det sociale indsatsen værd?

Lidt firkantet sagt kan du som ulykkesramt ofte komme til at stå i en situation, hvor social deltagelse kræver så mange ressourcer, at det simpelthen ikke er indsatsen værd. Ydermere er en af de største udfordringer ved en usynlig lidelse, at du selv er nødt til at gøre opmærksom på de begrænsninger, som følger med.

Det kræver øvelse og til tider også overvindelse at gøre opmærksom på, at du måske kun har mulighed for at deltage i fødselsdagen i en time, at du er nødt til at tage en ”timeout” og gå ind at hvile sig. Når du på den ene eller den anden måde er nødt til at gøre opmærksom på de begrænsninger, som skaden medfører, vil det let føre til en bekymring om, hvorvidt der bliver talt om dig blandt de øvrige gæster i selskabet, hvorvidt du bliver betragtet som underlig, eller som en, der gør for meget ud af sin skade.

Det koster energi at opretholde facaden

Der er derfor en naturlig tendens til at kæmpe for at være den tidligere version af sig selv i sociale sammenhænge for at opfylde usagte forventninger og undgå at blive betragtet som svag i egne eller andres øjne. At opretholde facaden og give indtryk af, at alt er ok, når du deltager i fødselsdage eller familiesammenkomster, koster imidlertid på energikontoen og kan derfor let resultere i yderligere ressourcemangel og tiltagende dårlig samvittighed over ikke at være noget for dine nærmeste.

Samlet set betyder dette ofte, at mange ulykkesramte med usynlige skader oplever, at deres sociale netværk reduceres betragteligt. Dette er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis det resulterer i en følelse af ensomhed, som signalerer, at ens sociale behov ikke bliver passende imødekommet.

Omvendt kan det også være positivt, hvis det betyder, at ens netværk reduceres til en overskuelig størrelse ud fra de nuværende omstændigheder. Tommelfingerreglen er med andre ord, at det er bedre at have få, værdifulde sociale relationer, end mange relationer, hvor det ikke er muligt at investere det, du gerne vil, eller det, som bliver forventet.

Ydermere kan det også være værdifuldt at etablere nye sociale relationer med ligestillede. Dette giver eksempelvis mulighed for spejling af en positiv identitet som ulykkesramt, inspiration til håndtering af hverdagslivets udfordringer og sidst men ikke mindst et forum, hvor der er forståelse for livet med usynlige skader, og hvor du derfor ikke behøver at forklare dig.