Gå til hovedindhold

Hvad er kognitive forstyrrelser?

Kognitive forstyrrelser er udtryk for, at din tænkning fungerer dårligere enten midlertidigt eller vedvarende.

En kvinde undrer sig

Det at tænke er resultatet af forskellige funktioner, fx evnen til at bearbejde sanseindtryk, at koncentrere sig, indlære og huske begivenheder og information. Tænkning omfatter også evnen til at få idéer, udtænke strategier og skabe overblik.

En velfungerende tænkning er vigtig for at få din dagligdag til at fungere. En helt almindelig morgen kan fx være krævende med alt, hvad det indebærer af opgaver som bad, mad og rent tøj på kroppen, at møde til tiden på dit studie eller arbejde og løse dagens opgaver uden, at du glemmer noget, taber overblikket eller fejlvurderer den tid, du har til rådighed.

Kognitive forstyrrelser er udtryk for, at din tænkning fungerer dårligere enten midlertidigt eller vedvarende. Du har formentligt oplevet kognitive forstyrrelser i forbindelse med fx udtrætning, ved sygdom, ved smerter, i perioder med megen travlhed eller ved indtagelse af alkohol.

Her er det normalt at opleve, at det er svært at koncentrere sig i ret lang tid ad gangen, at det er vanskeligt at skabe eller bevare overblik og at se de gode løsninger samt at opleve glemsomhed. Måske har du også oplevet en følelsesmæssig reaktion i form af øget irritabilitet (en kort lunte) eller humørændringer.

I ovenstående tilfælde vil tænkningen sædvanligvis genvinde sin vanlige effektivitet, når krop og hjerne har restitueret, når stimulanserne har forladt kroppen eller sygdom og smerter har fortaget sig.

Kognitive forstyrrelser er usynlige for omverdenen

Kognitive forstyrrelser er skjulte handicaps, som ikke altid erkendes, hverken af dig selv eller dem som du omgås.

Det er derfor vigtigt, at du selv lærer eventuelle forstyrrelser at kende samt deres årsag. Det kan også være nødvendigt at opøve færdigheder i at kommunikere om dine vanskeligheder til dine nære, bekendte og kolleger.

Uden en forklaring kan din adfærd blive fortolket inden for en "normalpsykologisk" forståelse, hvor dine vanskeligheder med fx at skabe overblik over og igangsætte en aktivitet af andre opleves som et udtryk for at du er doven eller ugidelig. Og forglemmelser kan ligne ligegyldighed eller manglende engagement.

Hvordan de kognitive symptomer fortolkes både af dig selv og dine omgivelser har stor betydning for, hvordan de håndteres og hvor megen gene og belastning, de fører med sig.

Uden en forklaring til omgivelserne kan dine kognitive forstyrrelser blive overset eller misforstået, og du vil måske igen og igen skulle håndtere for høje forventninger til, hvad du kan overskue og præstere.

Årsager til kognitive forstyrrelser

Almindelige tilstande, som alle oplever ind i mellem, kan påvirke tænkningen midlertidigt. Det kan fx være i forbindelse med sygdom, smerter, megen travlhed eller ved indtagelse af alkohol.

Andre tilstande kan påvirke tænkningen mere gennemgribende og over længere tid og i nogle tilfælde varigt (fx ved erhvervede hjerneskader). I de tilfælde kan de kognitive forstyrrelser påvirke evnen til at fungere normalt.

Flere forskellige tilstande kan medføre kognitive forstyrrelser. Kognitive forstyrrelser kan være et symptom ved fx depression og smertetilstande. 

Kognitive forstyrrelser

Nedenfor finder du eksempler på tilstande, hvor du kan opleve kognitive forstyrrelser.

  • Med betegnelsen kronisk menes her, at smerterne har været til stede i mere end tre-seks måneder. Der henvises altså ikke til, hvorvidt smertetilstanden er varig eller ej.

    Kognitive forstyrrelser er udbredte ved kroniske smertetilstande. Forstyrrelserne kan have flere årsager:

    • De kan være en direkte følgevirkning af smerten
    • De kan være sekundære til træthed og søvnproblemer
    • De kan være konsekvens af medicinering

    De mest udbredte kognitive forstyrrelser i forbindelse med kroniske smerter er problemer med arbejdshukommelse, koncentrationsbesvær og forstyrrelse af opmærksomhedsfunktion.

    Undersøgelser har vist, at smerteprocessen "tager" fra opmærksomheden, som derfor ikke er til rådighed i normalt omfang. Smerter kan fx betyde, at det er sværere at koncentrere sig om mentalt krævende opgaver.

    En aktivitet som læsning kan være forbundet med konstante afbrydelser. Smertepatienter klarer sig mindre godt end gennemsnittet ved opgaver, der er komplicerede og kræver overblik. Smertepatienter klarer sig også dårligere i opgaver, der stiller krav til hukommelse. Har man kroniske smerter, kan man opleve at fungere kognitivt på en måde, som kan ligne en begyndende demenssygdom.

    Den kognitive funktion hos en person med kroniske smerter er typisk ikke stabil. Den kognitive funktion svinger i takt med udsving i smertetilstanden, kvaliteten af nattesøvnen, stressniveau samt evt. medicinsk behandling.

  • Ved et lavt mentalt energiniveau (udtrætning) påvirkes det kognitive funktionsniveau. Oplever du kognitive forstyrrelser af anden karakter, vil forstyrrelserne typisk opleves som mere udtalte på tidspunkter, hvor du er udtrættet.

    Almindelige tegn på udtrætning er nedsat koncentrationsevne, irritabilitet og vanskeligheder med at igangsætte aktivitet.

    Der kan opstå en selvforstærkende proces, hvor mental udtrætning forstyrrer din evne til at koncentrere dig og løse problemer effektivt, og du oplever måske, at du ikke lykkes med at nå de mål, du har sat dig for. Det kan igen resultere i frustration eller tristhed, som yderligere sænker din energi.

    Sammenhængen mellem den mentale energi og de kognitive funktioner kan illustreres med "den kognitive pyramide":

     

    Den kognitive pyramide illustrerer, hvorledes tænkningens funktioner er indbyrdes afhængige. Den illustrerer også, hvordan nogle funktioner er grundlæggende for, at andre funktioner fungerer effektivt.

    Fx forudsætter indlæring en vis grad af energi, således at der kan mobiliseres tilstrækkelig koncentration og opmærksomhed til, at indlæringen kan finde sted. Indlæring og hukommelse hænger naturligt sammen. Fx skal en besked være indlært og lagret i hjernen for overhovedet at være tilgængelig for hukommelsen på et senere tidspunkt.

    Forestil dig at:
    Du har en aftale med din gode ven. Hun ringer en time inden mødet og fortæller, at hun gerne vil mødes et andet sted, end der hvor I plejer at mødes. I må hurtigt sige farvel, da det ringer på din dør. Du afledes fra indholdet af samtalen, og beskeden fra din ven bliver ikke lagret. En time senere står du på det vanlige mødested og venter på din ven.

    At løse et problem effektivt forudsætter, at du har adgang til dine erfaringer, dvs. din hukommelse for, hvordan lignende situationer er forløbet og hvilke strategier, der kan være relevante at gribe til. Det kan også være nødvendigt at skabe et overblik over den sammenhæng, du befinder dig i, og den betydning den konkrete kontekst har for dine handlemuligheder (fx vejr, tidspunkt på døgnet, tilgængelige ressourcer). Evne til overblik, problemløsning og abstrakt tænkning er kognitive funktioner, som typisk påvirkes og reduceres, hvis den mentale energi er lav.

  • Kognitive funktionsændringer er en forventelig følge af en hjerneskade, fx efter en blodprop eller blødning i hjernen eller ved moderat-svært hovedtraume efter et fald eller anden ulykke. Omfanget og arten af de kognitive forstyrrelser afhænger af hvilke dele af hjernen, der er ramt, samt omfanget af skaden.

    En erhvervet hjerneskade kan påvirke samtlige kognitive funktioner: Koncentration, opmærksomhed, indlæring, hukommelse, sprogfunktioner, evne til abstrakt tænkning og hjernens styringsfunktioner, fx problemløsningsevne og overblik.

    Udtrætningstendens er en almindelig følge ved stort set alle erhvervede hjerneskader og kan være en konsekvens af en specifik skade på de energi-givende strukturer i hjernen. Udtrætningstendensen påvirker i sig selv det kognitive niveau negativt, hvilket er beskrevet ovenfor.

  • Depression er en psykisk sygdom, der er hyppigt forekommende. Man anslår, at mellem 100.000 og 200.000 danskere har en depression på ethvert givet tidspunkt. Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange forskellige måder. For eksempel vil stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette - hvilket blandt andet er genetisk bestemt - kan tilstanden videreudvikle sig til depression.

    Sygdommen rammer primært følelserne og reguleringen af følelserne, men den er også karakteriseret ved forstyrrelser i kropslige og kognitive funktioner. De primære symptomer ved depression er en generel følelse af nedtrykthed, markant nedsat lyst/interesse og reduceret energi/udtalt træthed.

    Har du en depression, kan du også opleve kognitive forstyrrelser, fx nedsat tempo, koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesbesvær. Det kan også være vanskeligt at få overblik over, strukturere og planlægge dagligdagens aktiviteter (også benævnt eksekutive vanskeligheder). Undersøgelser har vist, at sådanne kognitive forstyrrelser er et symptom ved selve depressionssygdommen, uanset dennes sværhedsgrad. De er altså ikke afledt af de andre symptomer, som nedtrykthed og manglende energi eller bivirkninger til medicin.
    Det er individuelt, hvor udtalte de kognitive forstyrrelser er, og nogle oplever ikke disse forstyrrelser.

    Har du eller har du haft en depression, hvor du har oplevet kognitive forstyrrelser, er det meget vigtigt at være opmærksom på følgende: Det er normalt, at det kognitive niveau stabiliseres senere end øvrige depressive symptomer. Dvs., at du kan opleve dig rask i og med, at du igen oplever relativt stabilt humør og at har genvundet energi og lyst til dine daglige aktiviteter, men du kan stadig have kognitive forstyrrelser pga. depressionssygdommen. De kognitive symptomer bedres altså ofte senere end øvrige symptomer. Dette bør du medregne i dine forventninger til dig selv i tiden efter en depressiv episode.

    Ovenfor er det beskrevet, hvorledes de kognitive funktioner, altså tænkningens processer, kan være påvirkede i forbindelse med en depression. Undersøgelser af tænkningen hos personer, der har en depression, viser også, at tænkningens indhold bliver påvirket. Undersøgelser viser, at tænkningen hos en person med klinisk depression er præget af en "negativ bias". Det betyder, at opmærksomheden hæfter sig ved stimuli, der bekræfter det negative syn på sig selv, sin situation og fremtiden, mens tegn på det modsatte ikke får opmærksomhed. Denne "negative forvrængning" i tænkningens indhold er en del af depressionssygdommen.

  • Der er ligheder mellem stress- og angst-tilstande i forhold til hvilke hjerneprocesser, der aktiveres. Ved begge tilstande ses kognitive forstyrrelser, typisk i form af nedsat opmærksomhedsfunktion og forstyrrelser i de overordnede styringsfunktioner (de eksekutive funktioner).

    1. Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Stress defineres i den psykologiske litteratur typisk som 'et særligt forhold mellem en person og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller, som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.'
      Længerevarende belastninger kan føre til en stresstilstand og i sidste ende til angst og depression. De helbredsmæssige konsekvenser af længerevarende belastning afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, herunder belastningens styrke og varighed, hvordan belastningen opleves og vurderes af personen og af personens ressourcer og strategier til at håndtere belastningen. Typiske symptomer på stress omfatter søvnbesvær, hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, irritabilitet, tristhed, mavesmerter, muskelspændinger samt øget sensitivitet over for støj.
    2. Angst er et normalt psykisk fænomen og er et væsentligt alarmsignal for mennesket. Traditionelt har man adskilt angst og frygt, således at frygt er en reaktion, der optræder i lyset af en konkret trussel, mens angst er en ubestemt sindsstemning, som ikke er relateret til realistiske trusler. Denne ubestemte angst kan dog være et signal om, at der er en fare, konflikt eller trussel, som bør håndteres.
      Angst kan optimere præstationer. Fravær af angst, fx i forbindelse med en eksamen eller jobsamtale, kan gøre en præstation ”slap” og mangelfuld. På den anden side kan for megen angst virke hæmmende.
      Der er tætte sammenhænge imellem tænkningen og vores følelsestilstand. Hjernens normale funktioner, fx evne til koncentration, opmærksomhed og overblik, påvirkes ved fx stress og angst.
      I situationer, hvor en person føler sig truet, enten fysisk eller psykisk, øges aktiviteten i bestemte dele af hjernen, som benævnes det limbiske system. Formålet er, at der mobiliseres ressourcer til brug for kamp eller flugt. Når aktiviteten stiger i det limbiske system, sker dette på bekostning af aktivitet i hjernebarken, hvor den bevidste, logisk-analytiske og problemfokuserede tænkning udspringer fra. Det betyder, at evnen til logisk styret tænkning svækkes, og i stedet vil vores adfærd blive styret af impulser og følelser.
      Ved stress- og angst-tilstande kan du opleve vanskeligheder knyttet til overblik samt opmærksomhedsfunktionen:
    • Nedsat overblik: I daglig tale kan man bruge udtrykket "at klappen går ned". Måske har du oplevet en eksamenssituation eller at skulle holde en tale eller præsentation på arbejdet eller på studiet, hvor du tabte overblikket eller glemte stoffet på trods af grundig forberedelse?
    • Forstyrrelse af opmærksomhedsfunktionen: Vores opmærksomhed vil typisk blive tiltrukket af stimuli, som har en følelsesmæssig betydning for os. Det kan forstyrre vores tænkning. Fx vil en person med angst for edderkopper ikke kun være urolig for tilstedeværelsen af en edderkop, men også kunne blive forstyrret af alt, der "ud af øjenkrogen" kunne minde om en edderkop eller et spindelvæv. Det vil for denne person være svært, måske umuligt, at koncentrere sig om noget i et rum, hvor der sidder en edderkop i et hjørne.

    Har du mange bekymringer, kan det lægge beslag på en del af opmærksomhedskapaciteten. Du vil derfor kunne opleve vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden på opgaver.

  • I mange tilfælde er de kognitive forstyrrelser symptomer på en anden underliggende lidelse, som det er beskrevet ovenfor. I nogle tilfælde er forstyrrelserne svingende og afhængige af kontekst, fx energiniveau og smerter, og af din aktuelle helbredsmæssige tilstand. I perioder vil du måske opleve at fungere tæt på normalt.

    I nogle tilfælde er de kognitive forstyrrelser varige. Det er tilfældet ved typer af erhvervede hjerneskader, hvor omfanget af hjerneskaden og/eller skadens placering i hjernen har betydning for, hvordan tænkningen er ramt. Men også i disse tilfælde kan forstyrrelserne ofte minimeres betragteligt ved hjælp af strategier, som du tillærer dig, fra tilpasninger af omgivelserne eller begge dele.

    Endelig er der normale aldersbetingende ændringer i tænkningen. Disse ændringer vedrører typisk det mentale forarbejdningstempo, opmærksomhedsfunktion og hukommelse. For de fleste mennesker er der først mærkbar tilbagegang kognitivt efter 65-årsalderen.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus.