Gå til hovedindhold

De første 24-48 timer

Du anbefales at holde dig i relativ ro de første 24-48 timer. Undgå at holde dig i fuldstændig ro, hvis dine symptomer tillader det.

Fuldstændig ro er at være passiv og undgå stimulation fra lys- og lydkilder samt undgå fysisk aktivitet. Dette fremmer ikke bedring, men kan tværtimod have uhensigtsmæssige effekter.

Ofte er det en god idé med begrænset tid foran smartphone, computer og fjernsyn i den første tid efter en hjernerystelse, da skærm-aktiviteter sætter hjernen på arbejde. Der har hidtil ikke været forskningsmæssigt belæg for at anbefale helt at undlade at anvende skærm i de første dage efter hjernerystelse.

I september 2021 viste resultater fra et nyt studie, at mindre skærmtid de første 48 timer efter hjernerystelse var associeret med signifikant kortere varighed af symptomer efter hjernerystelse hos unge i alderen 12-25 år.

Det er sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer i form af fx blødning inden for kraniet efter en hjernerystelse. Tegn på dette er bevidsthedsændring (forvirring, nedsat kontaktbarhed, svær at vække), stigende kraftig hovedpine, gentagne episoder med kvalme eller opkastning eller hvis der opstår ændringer i almindelige funktioner som fx din evne til at tale, genkende folk eller huske, hvad der lige er sket.

Du bør ikke være alene det første døgn efter hjernerystelsen. Du bør vækkes to gange i løbet af den første nat for at være sikker på, at du kan vækkes, og at du har normale reaktioner.

Du skal huske på, at der er gode udsigter til at komme sig helt efter en hjernerystelse.

Søg læge ved symptomer

Du anbefales at opsøge læge, hvis du slår hovedet og udvikler symptomer svarende til hjernerystelse. Du skal under alle omstændigheder opsøge læge eller lægevagt, hvis du i løbet af de følgende dage udvikler en eller flere af følgende symptomer:

  • Kraftig hovedpine
  • Bliver sløv, forvirret eller svær at få kontakt til/vække
  • Gentagne episoder med kvalme eller opkastning
  • Der opstår ændringer i almindelige funktioner som fx evne til at tale, genkende folk eller huske, hvad der lige er sket.

Kilder

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus og disse kilder:

  • Kilde: National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, januar 2021.