Gå til hovedindhold

Symptomer ved hjernerystelse

Det er normalt at opleve en række symptomer i den akutte fase efter hjernerystelsen. Disse symptomer er udtryk for, at hjernens normale funktionsmåde er forstyrret.

En kvinde sidder og læser en avis

Den akutte fase defineres ofte som de første ca. to uger efter den hændelse, der gav dig en hjernerystelse (tre-fire uger for børn).

De typiske akutte symptomer kaldes ’postcommotionelle symptomer’ og omfatter symptomer på det fysiske område, din tænkning, det følelsesmæssige område og søvnforstyrrelse. ’Post’ er latinsk for ’efter’, mens ’Commotio cerebri’ er den latinske betegnelse for hjernerystelse.

Symptomerne viser sig straks og/eller udvikler sig i løbet af de første dage og typisk inden for de første 72 timer. Symptomer udvikler sig ikke nødvendigvis samtidig, og i nogle tilfælde opleves de forsinket.

Symptomer, som ofte optræder forsinket, er

  • hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder
  • irritabilitet
  • lys- og lydoverfølsomhed
  • søvnvanskeligheder.

Når symptomer opleves med forsinkelse, kan det skyldes, at du har skånet dig selv i den første tid og først oplever symptomer, når du genoptager vanlige aktiviteter. I mange tilfælde udløses symptomer netop af belastning.

Almindelige symptomer

Fysiske symptomer

Kognitive forstyrrelser

Følelsesmæssige symptomer

Søvnforstyrrelse

Hovedpine Koncentrationsbesvær Irritabilitet Problemer med at falde i søvn
Svimmelhed Hukommelsesbesvær Nedsat stresstærskel Øget søvnbehov
Kvalme Langsommelighed i tænkningen Tristhed Forstyrret søvn
Fysisk træthed Mental udtrætning Angst For lidt søvn
Overfølsomhed overfor lys      
Overfølsomhed overfor lyd      
Sløret syn/dobbeltsyn      

Symptomerne fortager sig for de fleste inden for de første to-tre uger. Der er ikke enighed om, hvor længe symptomer skal have varet, for at man kan tale om langvarige symptomer efter hjernerystelsen. Nogle taler om langvarige symptomer, når der er gået mere end fire uger, mens andre foreslår tre måneder.

Der vides efterhånden en del om baggrunden for symptomer i den akutte fase efter hjernerystelse, men der er mange bud på, hvad årsagen er til de langvarige symptomer. Der er fortsat ikke fundet én bagvedliggende neurologisk mekanisme, fx en skade på hjernen eller hjernens netværk, der kan forklare de langvarige symptomer.

En grundlæggende problemstilling, der knytter sig til at definere og afgrænse langvarige symptomer efter hjernerystelse, er, at der er stort overlap mellem postcommotionelle symptomer og symptomer ved andre sygdomstilstande.

Disse sygdomstilstande ses ofte samtidig med eller i tiden efter en hjernerystelse. Det kan fx dreje sig om piskesmæld, kroniske smerter og migræne og/eller psykiske tilstande som PTSD, depression, angst og langvarig stresstilstand. Disse tilstande er for nogle ramte velkendte, inden de pådrog sig hjernerystelse, og tilstandene vil i så fald typisk forværre symptomoplevelsen efter hjernerystelsen.

Hovedparten af de postcommotionelle symptomer er også almindelige symptomer hos raske, fx hovedpine og træthed. Det kan for både den ramte og for fagfolk være svært at vurdere, hvad der er den primære årsag til de langvarige symptomer efter hjernerystelse. Ofte bør flere faktorer tages i betragtning.

Et hyppigt vedvarende symptom er tendens til mental udtrætning. I den akutte fase antages dette symptom at være tæt knyttet til den fysiologiske forstyrrelse i hjernen læs mere om dette

Efter den akutte fase er der ofte andre faktorer, som har betydning. Der kan fx være tale om, at udtrætning er en bivirkning til noget medicin, du tager, eller at det er et symptom på depression. Der kan også være tale om udtrætning som symptom, hvis du befinder dig i en langvarig stresstilstand eller som følge af angst og bekymringstendens. I enkelte tilfælde er det søvnapnø, der er årsag til udtrætningen.

Udtrætningstendens er endvidere en forventelig konsekvens af det, man kalder ’dekonditionering’, som kan opstå, hvis du over tid har vænnet dig til et lavt aktivitetsniveau. Dette resulterer i, at du er ’ude af form’, typisk både fysisk og mentalt. Der er gode muligheder for at bedre en sådan tilstand, hvis du genoptager forskellige aktiviteter ved gradvist at øge intensitet og varighed i aktiviteterne.

Kognitive forstyrrelser, fx svigtende koncentrationsevne eller hukommelse, er ligeledes et hyppigt symptom hos dem, som ikke kommer sig efter en vis tid.

Forskere har undersøgt tænkningen hos personer med vedvarende symptomer. Her finder man, at de kognitive forstyrrelser, som personen oplever i dagligdagen, oftest ikke genfindes, hvis der foretages en formel testning af de kognitive funktioner.

Tænkningen kan undersøges ved hjælp af formaliserede kognitive tests, som er udviklet til at påvise kognitive vanskeligheder.

De kognitive forstyrrelser er typisk forbigående. Årsagen til forstyrrelserne kan ofte findes i aktuelle helbredsmæssige vanskeligheder knyttet til fx depression, angst, smerter eller misbrug eller en langvarig stresstilstand. Forstyrrelserne kan også forekomme som en del af en i forvejen eksisterende udviklingsforstyrrelse (fx ADHD eller indlæringsforstyrrelse).

Hjernerystelse og piskesmæld

Der er et betydeligt overlap i symptomer efter hjernerystelse og piskesmæld. Begge tilstande udløses af en biomekanisk kraft, og ved begge tilstande ses hyppigt symptomer som hovedpine, smerter fra nakke, forstyrrelser af syn og kognitive forstyrrelser.

Der skal mindre kraft til at forårsage piskesmæld end hjernerystelse, hvorfor de to tilstande kan optræde samtidig.

Oplever du vedvarende smerter fra nakke og evt. nedsat bevægelighed, er det vigtigt, at du får en grundig undersøgelse af din nakke, så du kan få den rette rådgivning og behandling.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus.