Hjerneforskerens bedste råd

Har du en længerevarende hjernerystelse? Lyt til din krop! Bogen "Kom godt igennem hjernerystelse" samler viden om hjernerystelse og guider til at leve bedst muligt med symptomerne.

Har du længerevarende symptomer efter en hjernerystelse, så ved du også, at det er kompliceret både at diagnosticere og behandle. De hjernerystelsesramte må leve med markante konsekvenser for krop og sind, men nu har hjerneforsker Troels W. Kjær sammen med psykoterapeut Loa Opstrup samlet store dele af den viden, der findes på området i deres nye bog ’Hjernerystelse’ med undertitlen ’Kom godt igennem’. Heri er der blandt andet dedikeret adskillige sider til de mennesker, der lever med længerevarende symptomer.

- Er man ulykkesoffer, har man i mange tilfælde været indlagt i den akutte fase, og der er som udgangspunkt ofte fokus på andre ting, når man er kommet slemt til skade. Efterfølgende kommer man hjem, men har stadig hjernerystelsessymptomer i måneder efter, siger Troels W. Kjær og supplerer:

Er man ulykkesoffer, har man i mange tilfælde været indlagt i den akutte fase, og der er som udgangspunkt ofte fokus på andre ting, når man er kommet slemt til skade. Efterfølgende kommer man hjem, men har stadig hjernerystelsessymptomer i måneder efter.

- Fokus fra lægerne er en blødning i hjernen, for en hjernerystelse kan man ikke se på scanningen. Der er ikke en måde at stille diagnosen på her og nu. Selvfølgelig har du ondt og er bange, når du lige har været i for eksempel et trafikuheld, men det er vigtigt at sikre, at der ikke er en nakkehvirvel, der er forskubbet, og det skal gerne tjekkes hos din praktiserende læge. Hjernerystelse er ikke en ubetydelig ting, selvom du måske har mange alvorlige traumer på kroppen efter en ulykke.

I bogen ’Hjernerystelse’ kan du både få dig et quickfix af overskuelige, korte råd samt gå mere i dybden i de forskellige emner. Skal Troels W. Kjær koge det vigtigste råd ned til en enkelt sætning, så lyder det sådan her:

- Lyt til din krop. Det kan jo fremstå simpelt, og rådet gælder i virkeligheden i hele den medicinske verden, men det er helt afgørende, når du har hjernerystelsessymptomer. Alle mennesker er forskellige, og det samme gælder hjernerystelser og symptomer, men din krop giver dig en viden, som du kan bruge aktivt.

Stå lidt på kanten

Når Troels W. Kjær taler om at lytte til sin krop, så gælder det ikke kun i situationer, hvor man bør hvile sig eller undgå aktivitet.

- Det er en balancegang, og man skal aldrig presse sig selv for meget, men nogle gange skal man turde gå til kanten og måske nogle gange stå lidt på kanten og så gå tilbage. Man skal ikke gemme sig i sin seng med nedrullede gardiner i ugevis, for det hjælper næppe. Det kan man gøre de første par dage. Man finder ofte ud af, at man kan mere, end man regnede med. Det kan være, at man forsøger at gå ud og tømme opvaskemaskinen. Hvis man kun når halvvejs eller må gå tilbage med det samme, så er det også okay. Man har forsøgt, og næste gang kommer man måske længere, lyder det fra hjerneforskeren.

Er overskuddet til mere omfangsrig aktivitet, skal man tage sine forholdsregler.

 

- Noget af det, der er allerbedst evidens for, er, at har du en hjernerystelse, som du stadig oplever symptomer fra, og får en ny, så bliver det meget værre. Så dyrker du eksempelvis en kontaktsport, du gerne vil vende tilbage til, så er det en god idé at skrue ned og undgå størstedelen af kontakten for at minimere risikoen for en ny hjernerystelse, fortæller Troels W. Kjær.

Husk at mærk efter dine grænser

Der eksisterer flere myter om, hvad man skal holde sig fuldstændig fra, hvis man har hjernerystelsessymptomer. Én af dem er skærme.

- Det, der er særligt ved skærme, er, at vi bliver opslugt af dem. Når vi bliver opslugt, så kan grænserne skride, og så glemmer vi netop at lytte efter, hvad kroppen fortæller os, og så bliver det farligt. Men det er ikke skadeligt at se på sin mobil, se en smule fjernsyn eller læse et par sider af en bog. Du skal som tommelfingerregel bare huske at mærke efter, hvornår du skal stoppe igen. Grænserne kan du også bestemme dig for, inden du tænder for Netflix eller lignende, forklarer hjerneforskeren.

I de værste tilfælde kan det tage adskillige år at blive helt fri for symptomer, som relaterer sig til hjernerystelse.

- Men næsten alle hjernerystelser går over, så det er også værd at have for øje. Der er ingen grund til at isolere sig, for hjernen skal holdes i gang, og det er bedst, hvis du sørger for at gøre alt det, du kan, uden symptomerne viser sig. På den måde bliver du også bedre til at navigere i det, lyder det afsluttende fra hjerneforsker Troels W. Kjær.

Få gode redskaber til længerevarende hjernerystelsessymptomer

Hent de gode råd (pdf)