Nerveskader uden for rygmarven

Hvis du har fået en nerveskade efter en ulykke, kræver det stor tålmodighed. Læs om behandling og følgevirkninger af nerveskader uden for rygmarven – også kaldet perifere nerveskader.

I forbindelse med en ulykke kan det ske, at der kommer skader på en nerve uden for rygmarven. Konsekvensen af en sådan nerveskade afhænger selvsagt af, hvilken nerve der er tale om. De hyppigste symptomer vil være manglende følesans eller hel eller delvis lammelser af de muskler, som nerven normalt styrer.

Heling

Er nerven ikke fuldstændigt revet over, er der god chance for, at dens funktion på længere sigt kan genoprettes - helt eller delvist. Helingsprocessen kan dog tage rigtig lang tid, afhængigt af hvor lang nerven er. Drejer det sig om et ben, kan det tage ½-1 år, før det endelige resultat kan vurderes.

Er der tale om, at nerven styrer vigtige funktioner, kan sammensyning af nerven komme på tale. Også i denne situation kan det tage ½-1 år, før det endelige resultat kan vurderes.

Træning

Har man en delvis lammelse, er det altid godt at træne muskelstyrken, så snart såret er solidt helet.

Har man som udgangspunkt en total lammelse, er der som anført en mulighed for, at det kan bedre i løbet af det følgende år - og på det tidspunkt kan man gå i gang med at træne. Følger

Konsekvenserne af en blivende total lammelse afhænger af, hvilken funktion musklen har.

Er der tale om lammelser i enkelte mindre muskler i benet, kan man som regel lære at gå på trods af lammelsen. I andre tilfælde kan man få hjælp af en tilpasset skinne, der kompenserer for den manglende stabilitet, som lammelsen afstedkommer.

Er der tale om lammelser i muskler i armene, kan det i enkelte tilfælde være en hjælp med en stabiliserende skinne, men man vil også kunne klare sig på forskellig anden vis. Man kan for eksempel klare sig ved at bruge den anden arm eller ved at anvende genstande, som kompenserer for funktionstabet. Genstande, som kan være en hjælp, kan være bestik med vinklet håndtag eller en kop med hanken åben nedadtil. I meget sjældne tilfælde vil det kunne komme på tale med en operation, der flytter sener fra velfungerende muskler, så musklen kommer til helt eller delvist at overtage den manglende funktion.

Følesansen kan også være ½-1 år om at vende tilbage. Vender følesansen ikke tilbage,afhænger konsekvenserne af, hvor følesansen mangler. Drejer det sig om et større område på en fod, kan gangen blive mere usikker, og i den sidste ende er det måske ikke muligt at gå uden at kunne justere sin gang ved synets hjælp, hvorfor gang i mørke kan være besværlig eller umulig.

Manglende følesans i hænderne kan medføre, at man har svært ved at tage og ved at holde på ting, uden at man bruger synets hjælp. Drejer det sig om tommelfingeren, kan det blive svært med finmotorik, for eksempel at knappe knapper.

Specielle former for nerveskader

Nerveskader i armhulen (plexus skade)

En voldsom skade, der inddrager armhulen, kan både give muskellammelser, manglende følesans og føleforstyrrelser (paræstesier). Paræstesier er følefornemmelser, som nerven selv udløser, uden der er noget udefrakommende, der sker.

Hvis føleforstyrrelserne bliver voldsomme og smertende kaldes det nervesmerter (neurogenesmerter).

Læs mere om neurogene smerter

Kronisk tryk på nerver

Hvor nerver ligger i snævre omgivelser, kan det ske, at de bliver udsat for tryk. Et typisk eksempel er nerver, der løber ud i hånden, som kan blive trykket af senebåndet, der går på tværs af håndleddet. (Carpeal tunnel syndrom). Tilstanden kan ofte lettes ved en mindre operation, der letter trykket fra omgivelserne.

Når det drejer sig om skader på nerver i rygmarven er der tale om en mere kompliceret tilstand.

Læs mere om rygmarvsskade