Behandling af piskesmæld

Behandling af piskesmældsskader kan ske på mange forskellige måder, og der er indtil nu ikke bevis for, at nogle metoder er bedre end andre. Læs her om forskellige behandlingsmuligheder.

Der er indtil nu ikke er foretaget tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser af behandlingsmulighederne inden for piskesmældsskader. Der er derfor intet klar svar på, hvilken behandlingsform der er bedst mod piskesmældsskader. 

Flere undersøgelser peger dog på, at tværfaglige tiltag giver det bedste resultat. Ved en tværfaglig indsats er det muligt at udnytte de kompetencer, de forskellig behandlere tilbyder, ofte med den praktiserende læge som tovholder.

Ikke alle piskesmældsskadede skal behandles ens. Et generelt godt råd er, at du skal lytte til din krop og søge den behandling, som du føler lindrer og virker positivt for dig.

Du bør sikre dig, at behandleren som minimum har et godt kendskab til ulykkesmekanismen, har foretaget en grundig klinisk undersøgelse og som følge deraf har fastslået en konkret diagnose.

Gør jævnligt status over behandlingseffekten

Da der ikke findes en behandlingsform, der videnskabeligt set kan dokumenteres at være den bedste, er det vigtigt, at du og din behandler jævnligt gør status over effekten af den aktuelle behandling.

En behandling, der ikke medfører en bedring i løbet af et par måneder, bør stoppes, medmindre et behandlingsophør medfører en klar forværring af dine symptomer.

Læs om de forskellige behandlingsmuligheder her.

Lægen er ofte den person, du først vil møde – enten på skadestuen eller i almen praksis. Lægen undersøger dig, stiller diagnose, rekvirerer eventuelt en røntgenundersøgelse og fastlægger det videre behandlingsforløb, der ofte involverer andre behandlergrupper.

Din praktiserende læge vil ofte være tovholder og har blandt andet mulighed for at give dig smertelindrende medicinsk behandling. I forbindelse med kroniske smerter kan der dog være behov for henvisning til specialiserede behandlingstilbud, for eksempel smerteklinik, hvor der findes særlig viden inden for området.

Egentlig kirurgisk behandling (operation) er sjældent aktuelt, men du kan blive henvist til en speciallæge (ortopædkirurg, neurokirurg eller reumatolog) med henblik på opfølgende klinisk undersøgelse og eventuel billeddiagnostisk udredning (for eksempel MR-skanning). 

Du har mulighed for at få en henvisning til fysioterapeutisk behandling med sygesikringstilskud fra din praktiserende læge.

En fysioterapeut starter ofte med at undersøge bevægeapparatets tilstand, din funktionsevne og belastningsevne. Den fysioterapeutiske behandling består derefter typisk af forskellige udspændingsteknikker, bløddelsteknikker, terapeutisk ultralyd og laser, træningsforløb samt hos nogle manuelle teknikker. 

Mange patienter med piskesmældsskader kan have glæde af at konsultere en kiropraktor. Den kiropraktiske behandling består ofte af særligt tilpasset manipulationsbehandling, bløddelsteknikker, træningsforløb og vejledning.

Et langvarigt forløb efter et whiplashtraume kan påvirke dig både psykisk og socialt. Som piskesmældsskadet kan du derfor have glæde af behandling hos en psykolog. Du kan blive henvist til en psykolog af din praktiserende læge.

Samtaler med en psykolog kan give dig redskaber til at opnå en bedre forståelse af kroppens respons, til at håndtere situationer og konkrete problemer i hverdagen. Derved kan psykologen hjælpe dig med at øge dit mentale overskud, som ofte er sat på en hård prøve.

Psykologer, der er videreuddannet inden for neuropsykologien, har særlige kompetencer i forhold til problemer med koncentration, hukommelse og indlæring.

Der findes rigtig mange forskellige slags alternative behandlinger, du som piskesmældsskadet kan gøre brug af. De mest kendte er akupunktur, zoneterapi og kraniosakralterapi.

Nogle af de alternative behandlingsmodeller er baseret på opfattelser af sygdom og helbredelse, der kan afvige fra den gængse opfattelse inden for det etablerede sundhedsvæsen. Ikke desto mindre kan der for nogle piskesmældsskadede være gode resultater at hente igennem alternativ behandling.

 Hvis du vil prøve alternativ behandling, er det en god idé at se nærmere på Sundhedsstyrelsens liste over RAB (Registreret Alternativ Behandler), hvor behandlere kun optages, hvis de opfylder fastlagte minimumskrav til uddannelse.