Kronisk piskesmæld

Oplever du symptomer 6 måneder efter en piskesmældsskade, betegner man imidlertid lidelsen kronisk piskesmæld.

Vi har samlet en oversigt over de typiske kroniske mén, der optræder op til 6 måneder efter en piskesmældsskade er sket.

Oversigten er baseret på en større undersøgelse, som vi har foretaget omkring piskesmældssymptomer.

Hvis du 6 måneder efter, at whiplashskaden er opstået, stadig har symptomer, betegnes det typisk som en kronisk whiplashskade.

Der er blandt eksperter stor uenighed om, hvor mange piskesmældsskadede, der vil udvikle varige mén.

Statistikken viser at:

  • 85 procent af nytilskadekomne bliver raske i løbet af de første tre måneder
  • 8-15 procent udvikler langvarige følger efter deres skade

Det kan ikke på forhånd fastslås, hvem der vil udvikle kroniske symptomer, og eksperter på området har endnu ikke fastslået, hvordan man forebygger symptomer.

Symptomer på kronisk whiplashskade

Symptomerne på en kronisk whiplashskade kan være:

  • Smerter og stivhed i nakken 
  • Udstrålende smerter i ryg, skuldre og arme 
  • Kæbeledssmerter og hovedpine 
  • Nedsat muskelstyrke
  • Føleforstyrrelser i armene 
  • Lændesmerter 
  • Svimmelhed
  • Synsforstyrrelser
  • Lysoverfølsomhed 
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Træthed