Følger af en rygmarvsskade

Den mest synlige følge efter en rygmarvsskade er lammelser. Men rygmarvsskadede kan også døje med en lang række andre symptomer .

Lammelse er den mest umiddelbare følge af en rygmarvsskade. Men da rygmarven også koordinerer de automatiske (autonome) funktioner, som for eksempel regulering af varme, mavetarm kanal, vandladning og vejrtrækning, oplever rygmarvsskadede også andre symptomer.

Hvilke symptomer, man som rygmarvsskadet oplever, kan være meget forskellige. Læs om de forskellige symptomer her.

Manglende følesans kan give sig til udtryk ved, at man ikke kan føle smerter i et område, men man kan også miste også fornemmelsen af, hvor benene (og evt. armene) befinder sig.

I praksis betyder det, at man hele tiden må holde øje med, hvor ens ben (og arme) befinder sig, for ikke at de skal komme til skade. Mange rygmarvsskadede vil for eksempel ikke kunne føle om skoene er på, om de generer eller om fødderne bliver skoldede, hvis man taber kogende vand ned over dem.

Selvom rygmarvsskadede har mistet fornemmelsen af, hvad der sker i dele af kroppen, så kan de alligevel opleve fornemmelser fra området. Det skyldes, at tilbageværende nerver i stedet sender falsk føleinformation op til bevidstheden.

Rygmarvsskadede vil derfor kunne have ubehagelige fornemmelser forskellige steder i kroppen. Det kan for eksempel beskrives som uro, brænden, jag eller dårlige/forkerte fornemmelser.

Hos nogle er der tale om, at forskellige faktorer kan udløse eller forværre føleforstyrrelserne. Det kan dreje sig om, at en del af kroppen, som man ikke kan mærke, bliver generet af noget, for eksempel en fold i det man sidder på, men det kan også være noget indre i kroppen, som for eksempel en urinvejsinfektion.

Skadede følenerver kan fejlagtigt sende besked om smerte til bevidstheden, selvom der ikke er en årsag til smerten. Sådanne smerter (også kaldet neurogene smerter) kan være meget voldsomme og svære at behandle.

Smerter kan også skylde overbelastning af muskler og led (også kaldet nociceptive smerter).

Læs mere om smerter

Spasticitet er det fænomen, at muskler bliver ved med at være spændte, selv når de bør slappe af. Det skyldes, at hjernens automatiske justering af musklens spændingstilstand ikke fungerer optimalt.

Det kan være meget smertefuldt og kan også forhindre en normal muskelfunktion i området.

Hos en del bliver spasmerne fremprovokeret af forskellige faktorer som for eksempel kulde, vejrskift, stress, træthed eller berøring. Varme, aktive/passive øvelser og vægtbelastning kan nedsætte spasmerne.

Spasmer kan behandles med forskellige former for medicin. I nogle tilfælde med Botox injektioner.

Ufrivillige spjæt kan også fremkomme ved en rygmarvsskade.

De er ikke smertefulde, men kan være generende, fordi bevægelsen kommer uventet og bevægelsen eventuelt kan medføre upraktiske konsekvenser.

Føleforstyrrelser, smerter, spasmer og spjæt kan blive mere udtalte under søvn og kan derfor medføre, at den rygmarvsskadede har svært ved at få en ordentlig søvn.

Er søvnproblemet udtalt kan en søvnundersøgelse på et universitets sygehus komme på tale med henblik på eventuelt at finde noget medicin, der kan lette symptomerne.

Som rygmarvsskadet kan man let komme til skade, fordi der er områder af kroppen, man ikke har fornemmelse af. Derfor kan man oftere end andre få sår.

Sårene kan komme hurtigt og kan have svært ved at hele - blandt andet fordi der kan være kronisk tendens til hævelse, eller fordi nerveskaden også kan have påvirket den normale justering af kredsløbet til området.

Rygmarvsskade som sidder i kørestol

Er man rygmarvsskadede og fast sidder i kørestol, vil man typisk have en øget risiko for siddesår. Det skyldes, at man ikke, som andre, flytter på sig, når man har siddet i samme stilling i noget tid. Årsagen er dels, at man ikke føler trang til at ændre stilling, dels at man eventuelt ikke kan flytte sig.

Manglende ballemuskulatur kan også bevirke, at bækkenknoglen kommer til at ligge lige under huden, og det bidrager til, at der kan komme siddesår.

Rygmarvsskadede, der sidder fast i kørestol, bør derfor have tilpasset særlige puder, der giver den bedste siddestilling, og man skal om muligt jævnligt ændre siddestillingen, så belastningen kommer til at være forskellige steder.

Varme og fugt, samt dårlig ernæringstilstand øger også risikoen for tryksår. Sidder man fast i kørestol er det vigtigt at få huden i sæderegionen kontrolleret dagligt, enten ved at man selv gør det ved hjælp af et spejl, eller ved at man får hjælp fra en anden person.

Det første tegn på, at et siddesår er på vej er, at huden bliver rød. En eventuel rødme skal gerne forsvinde relativt hurtigt, hvis trykket på området bliver aflastet, for eksempel når man ligger i sin seng. Forsvinder rødmen ikke natten over, er der stor risiko for, at der er et tryksår på vej, og man må snarest muligt få aflastet området permanent.

Har man trykproblemer, eller er man usikker på om puden aflaster tilstrækkeligt, kan det være en god ide at få lavet en analyse af sin siddestilling.

På Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter kan man få lavet en sidestillingsanalyse. Du skal henvises af din læge eller din kommune.

Sidestillingsanalyse på Specialhospitalet

Som følge af manglende muskulatur, nedhængende ben og eventuelt dårlig justering af kredsløbet i benene, kan man som rygmarvsskadet have øget tendens til hævede ben.

Ud over at det kan være en kosmetisk gene og kan være svært at få fødderne ned i sko, så giver det også problemer for huden, som lettere får sår, og som får sværere ved at hele. Det er derfor en god ide som rygmarvsskadet, at man forebygger hævelse af benene ved at bruge støttestrømper og lægge benene højt, så snart det kan lade sig gøre.

Langt de fleste rygmarvsskadede har problemer med vandladningen. Enten fordi de ikke kan få igangsat vandladningen, eller fordi de har mistet kontrollen over blæren, der af sig selv kommer til at igangsætter vandladning uden, at den kan stoppes.

Har man mistet kontrollen over blæren, så er der forskelligt medicin, der kan hjælpe, og i udtalte tilfælde kan man få injektioner med Botox i blæren.

I de tilfælde, hvor vandladningen ikke kan igangsættes, kan man lære at tømme blæren selv ved hjælp af et engangskateter.

Udredning af vandladningssymptomer hos rygmarvsskadede er en meget specialiseret opgave, der kun varetages på universitetshospitalerne.

Kontrol med afføringen er generelt et problem for rygmarvsskadede. Det skyldes

  • at de normale tarmbevægelser er hæmmede og resulterer i forstoppelse
  • at fornemmelsen af, hvornår der kommer afføring, ofte er forsvundet

Den bedste strategi i den situation er at forsøge at forebygge forstoppelse og få afføringen ind i faste vaner.

Der findes en lang række afføringsmidler, der kan hjælpe på forstoppelse, og modsat, hvad nogen tror, så er det ufarligt fast at bruge afføringsmidler. Tværtimod kan kronisk forstoppelse udgøre en langt større sundhedsrisiko.

Er faste vaner og afføringsmidler ikke tilstrækkeligt til at få kontrol over afføringen, kan løsningen være såkaldt irrigation (lavement), hvor man ved hjælp af en slange får vand op i tarmen, og afføringen kommer med vandet ud i toilettet. Kan man opnå daglig afføring på denne måde, vil det som regel være tilstrækkeligt til at undgå uheld i løbet af dagen.

Nogle kan opleve, at de får ukontrollabel sivende tynd afføring. Hvis det ikke skyldes en tarminfektion, kan forklaringen være, at man er så forstoppet, at det kun kan lykkes helt tynd afføring at passere hårde, fastsiddende knolde. I den situation er behandlingen en optrapning af afføringsmidlerne, eller eventuelt et lavement.

Er afføringsproblemerne på trods af ovenstående behandling meget udtalte, kan forskellige operationer komme på tale. Undersøgelse og behandling af udtalte afføringsproblemer hos rygmarvsskadede er en meget specialiseret opgave, der varetages på universitetshospitalerne.

Sexlivet kan blive påvirket på forskellige måder som følge af en rygmarvsskade. Den manglende følsomhed under skadesniveauet kan komme til at påvirke evnen til at få orgasme, og for mændenes vedkommende også evnen til at få rejsning og udløsning.

På trods af dette kan det være muligt at få et tilfredsstillende sexliv, og både mænd og kvinder har gode muligheder for at blive biologiske forældre. Har du spørgsmål omkring seksualitet eller fertilitet, henvises til Sexologisk Klinik eller til Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

Autonom dysrefleksi/hyperrefleksi er det fænomen, at en større eller mindre påvirkning resulterer i en abnorm reaktion fra det automatiske (autonome) nervesystem, der regulerer for eksempel puls, blodtryk og vejrtrækning.

Et typisk eksempel vil være, at en overfyldt blære eller forstoppet tarm vil medføre en stigning i blodtryk og puls, som kan være så voldsom, at det opleves ubehageligt. I den sidste ende kan blodtryksstigningen blive så udtalt, at den kan blive livstruende. I den situation er det vigtigt hurtigst muligt at afklare og om muligt at fjerne årsagen til tilstanden.

Behandling der ud over vil være at sætte personen op og give tabletter med 0,25 mg Nirtroglycerin under tungen.

Andre symptomer, der kan fremkaldes ved dysrefleksi er, at man sveder, har hovedpine, en prikkende fornemmelse i ansigtet og på halsen, pletter på huden, på halsen og gåsehud.

Årsagen til fænomenet er, at den lammede del af kroppen prøver at sende signaler om en irritation op til hjernen, men på grund af rygmarvsskaden går signalet forkerte veje og resulterer i, at det automatiske (autonome) nervesystem påvirkes.

Dysrefleksi forekommer kun, hvis rygmarvsskaden ligger på niveau med midten af rygsøjlen i brystkassen eller højere oppe.

I sjældne tilfælde kan der ud for det beskadigede område i rygmarven udvikle sig en væskefyldt blære (cyste), også kaldet Syrinx. Cysten kan genere ved tryk på de omgivende nerver.

Cysten kan opstå fra få dage til mange år efter ulykken.

Symptomerne på Syrinx er meget forskellige. Der kan være smerter, lammelser, nedsat udholdenhed og fornemmelse af stivhed. Der kan også være nedsat evne til at mærke kulde og varme. Oftest starter det med smerter, der spreder sig op fra skadesområdet. Hvis man får mistanke om, at man har udviklet en Syrinx, må man henvende sig til det sted, man går til kontrol. 

Hvis du har været indlagt på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk eller Vestdansk Center for rygmarvsskader i Viborg, får du tilbudt livslang opfølgning. Du kan derfor altid henvende dig der, hvis der opstår noget nyt.

I det lange løb kan en rygmarvsskade indebære en øget risiko for knogleskørhed (osteoporose).

Knogleskørheden skyldes, at knogler generelt vokser og bliver stærke, når musklerne trækker i dem. Har man lammelser, er det ikke muligt, og knoglerne bliver derfor mere skrøbelige.

I den situation bør man tage kosttilskud af kalk og D vitamin, og eventuelt få mere specifik medicin, hvis man ved en skanning får konstateret at man rent faktisk har knogleskørhed. Det er en god ide med års mellemrum at blive skannet for knogleskørhed.

Rygmarvsskadede, der sidder i kørestol eller bruger stok, kan i det lange løb også få slid på arme og skuldre og få en skæv ryg, som kan give smerter. Det er en god ide at have kontakt med en fysio- eller ergoterapeut, der kan vejlede om smertebehandling, træning, og om hvordan man undgår overbelastning.

Hvis du har været indlagt på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk eller Vestdansk Center for rygmarvsskader i Viborg, får du tilbudt livslang opfølgning. Du kan derfor altid henvende dig der, hvis der opstår noget nyt.