Gode råd til at håndtere kroniske smerter

Her er 8 gode råd til dig, der lever med kroniske smerter.
  • Indlæg pauser i løbet af dagen, så kan du holde længere

  • Tænk i nye baner. Se på hverdagens opgaver med nye øjne – meget kan gøres på en anden måde, så det gør mindre ondt.

  • Planlæg dine aktiviteter evt. med hjælp fra kalender og huskelister

  • Organiser dit liv, så dine aktiviteter er i balance med din krops formåen. Brug evt. røde og grønne markeringer af dine aktiviteter til at få overblik over hvilke aktiviteter, der dræner dig og hvilke der giver dig energi. Sørg for flere grønne end røde aktiviteter.

  • Find noget der afspænder eller afleder dig, det kan f.eks. være musik, naturen eller mindfulness

  • Øv dig i at prioritere det, der har størst værdi for dig og at acceptere, at du fravælger andre ting

  • Søg hjælp hos familie og venner eller køb hjælp til vinduespudsning, rengøring eller havearbejde

  • Det kan være nødvendigt at have en professionel sparringspartner på sidelinjen.