Kroniske smerter og træning

Forskning har vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. Nogle mennesker med kroniske smerter har god effekt af at være fysisk aktive, mens andre har mindre effekt.

Forskningen viser også, at det er forskelligt, hvordan personer med kroniske smerter reagerer på fysisk aktivitet. Den enkeltes smertetærskel – den belastning der skal til for, at du oplever smerter – har betydning for, hvilken effekt træning har på dine smerter.

Har du en høj smertetærskel, har træning vist sig at have en positiv effekt på smerteoplevelsen. Det gælder ikke på samme vis, hvis du har en lav smertetærskel.

Smertetærsklen kan dog ændres med tiden. Vi ved, at smertetærsklen kan blive påvirket af eksempelvis den psykiske tilstand, søvnrytme og fysiske helbred.

Derfor kan motion lindre smerte

En anden faktor, der har betydning for, hvordan du reagerer på fysisk aktivitet, er de forandringer der sker i centralnervesystemet, når du har kroniske smerter. Alle har et smertebremsesystem i hjernen, der aktiveres, når vi motionerer. I forbindelse med motion påvirkes de samme centre i hjernen, som styrer vores oplevelse af smerter. Derfor kan motion lindre smerten – selvom du får ondt i muskler og led af det.

En lille gruppe personer med kroniske smerter har dog så store forandringer i deres centralnervesystem, fordi deres smertesystem er blevet overfølsomt, at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion. 

Hvilken træning er bedst?

Fysisk aktivitet styrker immunsystemet, og der bliver frigivet nogle stoffer, som kan interagere med smertesystemet. Når du træner, bliver knoglerne styrket, muskler og ledbånd bliver stærkere og kredsløbet bedre, alt afhængig af hvilken form for træning du laver. Der bliver udløst nogle stoffer i kroppen, der gør, at du ’glemmer’ smerterne. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære.

Man kan ikke entydigt sige hvilken træningsform eller aktivitet, der er den bedste, når du har kroniske smerter. Det vil være individuelt fra person til person afhængig af smertetærskel og hvilke smerter du har.

Byg træningen langsomt op

Et godt råd er at starte på et ikke for højt niveau og så langsomt bygge træningen op, så kroppen tilpasser sig belastningen, og du undgår overbelastning.

For nogle kan en start være mindre daglige gåture og/eller hjemmeøvelser for at bedre smidighed og bevægeligheden i kroppen. Når du er klar til det, kan du udvide træningen til at omfatte kredsløbstræning, hvor du får pulsen op og styrketræning, som træner musklerne. Kredsløbs- og styrketræning vil være med til at styrke kroppen, så den er bedre rustet til de belastninger, kroppen står over for i dagligdagen.

For at sikre, at du laver den rette træning, kan det være en ide at konsultere en fysioterapeut, der kan vejlede dig i hvilken træning, du vil have mest gavn af.

Gode råd

  • Start langsomt ud med f.eks. gåture, så du undgår overbelastning
  • Udbyg langsomt træningen med kredsløbs- og styrketræning
  • Det er naturligt at opleve øgede smerter i forbindelse med og efter træning. På lang sigt må træningen dog ikke forværre dine kroniske smerter – i så fald skal du finde en anden måde at træne på eller en anden aktivitet
  • Tag en fysioterapeut med på råd

Læs også

Træning og idræt

Behandling af kroniske smerter

UlykkesPatientForeningens lokale træningstilbud