Identitet: Hvem kender nu min krop?

Af Gabriela Rehfeld, jordemoder, parterapeut og klinisk sexolog

Jeg er såret, jeg har smerter, jeg er skamfuld over mine ar og min krop, der ikke er som før. Jeg kan ikke længere give dig det af mig, som jeg kunne før, og som jeg længes efter at give dig.

Jeg kan ikke modtage det, du giver, og ikke mere bade dig i synet af min nydelse. Jeg ved ikke, om du kan føle nydelse, når du rører ved mig. Jeg kan måske ikke røre ved dig, sådan som jeg engang gjorde. Jeg vil høre, hvad du føler og tænker, når du ser min krop, men jeg tør ikke høre det.

Jeg kender ikke mere mig selv, så hvem er det, du kender? Jeg ved ikke, hvad der kan få mig til at længes eller sitre. Jeg ved ikke længere, hvornår min grænse overskrides, for min krop er invaderet af ukendthed, og nye, umarkerede grænser afgrænser dens bevægelighed. Min længsel sidder i lemmer, der ikke kan det samme som før.

Tænker du, at min krop nu er lig med mig? At mit inderste jeg nu også er en anden? Vil du røre ved mig med væmmelse? Vil du tavst forsøge at undgå mig med undskyldninger om hensyn eller træthed? Tør du sige til mig, at det er svært? Tør du møde mig i smerten? Smerter min smerte dig? Eller har du helt din egen? Tør du tale om det, der var før, hvad du nød, og hvad du savner? 

Jeg savner også. Jeg savner min frihed, min styrke og min udødelighed. Jeg savner at give mig hen i en krop, der vidste, hvad den ville og ikke følte begrænsninger. Jeg savner at spejle mig i dit lystne blik. Mit eget lystne blik er gemt bag angsten for at blive forladt, fordi jeg ikke længere lever op til det, du og jeg indgik vores elskovspagt med; en krop, der kunne alt.

Vil du forlade mig? Vil du forlade den rest, der er tilbage af mit gamle jeg? Eller er det mit nye jeg, der skræmmer dig? Nogle gange vil jeg gerne forlade dig. Du fortjener ikke mit nye jeg. Men du er også et nyt dig, for når jeg spejler mig i dig, så er spejlet skiftet ud med den, du er nu, og ikke den, du var, da du elskede med mit gamle jeg.

Måske skal vi mødes på ny og igen. I vores nye kroppe. Min krop har mangler og udfordringer. Din krop vil have mine mangler og vil udfordres. Vores udfordringer bliver til udforskninger, og vi bliver nysgerrige på de muligheder, som vi måske aldrig så, dengang vi var forblændede af vores egen perfekthed. I vores nye uperfekte ubehjælpsomhed famler vi igen efter steder, vi aldrig kendte eller oplevede. Den drejebog, der engang var skrevet om vores sanser, skal vi nu selv skrive om.

Hvilken udfordring! Hvilken chance! Hvilket fantastisk eventyr du og jeg nu skal ud på. Uden faldskærm, uden landkort skal du og jeg erobre verden.

Dette er støttet af midler fra Offerfonden.