Kampen for lige adgang til erotik

Af Jonas Wathne Bruhn, aktivist, universitetsstuderende og ulykkesramt med rygmarvsskade (inkomplet paraplegi)

Er sex og erotik noget, vi som mennesker har ret til? For nogle er det måske kompliceret at svare på, men behovet for intimitet eksisterer for de fleste mennesker.

Fortjener nogle kroppe mere omsorg end andre, og er der kroppe, der giver mere adgang til at udfolde lyst og opleve nærhed? Det kunne tyde på, at det er sådan, virkeligheden desværre ser ud i dag. Mennesker med handicap kan selvfølgelig have erotiske oplevelser. Det kræver dog, at man magter at tilpasse sig utilgængelige sex- og datingmiljøer, hvor fordomme og manglende indsigt florerer.

Ableisme er stopklods for erotiske oplevelser

Den danske handicapforsker ved Aalborg Universitet, Emil Søbjerg Falster, udgav i 2024 bogen “Ableisme - Magt, menneskesyn og myten om den normale krop”, hvor han introducerer begrebet ’ableisme’ i en dansk kontekst.

Ordet ’able’ kan fra engelsk oversættes til ”at være i stand til” eller ”kapabel”. På dansk kan begrebet kropskapabel derfor anvendes om mennesker med normale endnu-ikke-handicappede kroppe.

Ableisme dækker over, at samfundet indrettes efter myten om netop den normale krop. Et eksempel herpå er antagelsen ‘alle mennesker går’, som former arkitektur og design med konsekvenser for kørestolsbrugere og folk med ændret gangfunktion.

Når nogle kroppes funktioner favoriseres i samfundet, skabes der samtidig barrierer for lige deltagelse for mennesker med ændret funktionsevne. Hvis ikke alle typer kroppe og deres adgang til det offentlige rum indtænkes, er man med til at skabe et hierarki mellem de ’rigtige’ og de ’forkerte’ kroppe som et A- og et B-hold. På den måde marginaliserer man en gruppe og skaber et samfund, hvor tilgængelighed, værdi, ressourcer, frihed og magt fordeles skævt blandt mennesker. 

Selvværdet som erotisk væsen påvirkes, når man ekskluderes

Ableisme påvirker ikke kun rettighedsberøvelse gennem fysiske barrierer. De fordomme, mennesker (med handicap) møder, kan blive vendt indad og påvirke selvværdet og selvtilliden. Hertil forholdet til egen krop.

Hvis kroppen føles som en økonomisk byrde, ekskluderet, utilpasset og forkert, så kan der være lang vej til at opbygge det, der skal til for at mærke, at kroppen fortjener erotik.

For de fleste kan det føles som at lede efter en nål i en høstak at finde kærligheden, men for mennesker med handicap kan erotisk ekskludering være så overvældende, at det ikke kan overkommes alene. I de tilfælde er det svært at finde en høstak, at finde en nål i! 

Ansvar og menneskesyn

Når politikere offentligt omtaler mennesker med handicap som økonomiske byrder, forstærker man et kynisk nyttebaseret menneskesyn, hvor din værdi udgøres af, hvor mange penge du koster eller tjener til samfundet. I den forstand er mennesker med handicap ikke lige så meget værd som kropskapable.

Hvis vi i stedet antog et ligeværdigt menneskesyn, ville vi kompensere og muliggøre, at mennesker med handicap kunne bidrage på lige fod med kropskapable, og gå på dates og danne erotiske relationer på samme vilkår som alle andre.

En ændret funktionsevne er altså ikke dét, der alene skaber fænomenet handicap. Derimod bliver handicappet defineret socialt som (u)mulig deltagelse for visse kroppe, på grund af ableismens indflydelse på blandt andet fordomme, politiske beslutninger, socialitet, design og fællesskaber.

Ansvaret for et handicap kan derfor ikke isoleres hos individet. Vores politikere skal tage ansvar for deres beslutninger og retorik, fordi de herigennem direkte eller indirekte fastlægger mennesker med handicaps egentlige muligheder for deltagelse i samfundet, herunder erotisk udfoldelse, og derved omfanget af handicappet. 

Det er tid til en ny fortælling om kroppen

Alle mennesker fortjener et fuldgyldigt og værdigt liv med mulighed for at udfolde sig erotisk på en tryg, anerkendende og accepterende måde.

Mennesker med handicap skal ikke reduceres til økonomiske byrder og politiske diskurser. Derimod skal de kompenseres og støttes – ikke kun af hensyn til dem selv, men også fordi de giver os en indsigt, vi bør anerkende: For alle kropskapable er fremtiden uundgåelig – enten dør man pludseligt, eller også bliver man før eller siden syg og/eller handicappet. 

Det er min forhåbning, at vi som samfund indser, at en ændret funktionsevne ikke er lig med at være afskyelig. Alle fortjener at modtage og bidrage, når det kommer til erotik og kærlighed. At holde nogen udenfor, gavner ingen.

For at sikre lige vilkår for de kommende generationer er det derfor på tide, vi som mennesker, med og uden nuværende handicap, udfordrer vores fordomme om kroppe og udvider vores menneskesyn.

Samtidig skal vi bekæmpe politikernes ulighedsskabende beslutninger ved at gennemskue og kritisere de barrierer, de indfører. Det er en god investering for et mangfoldigt samfund at arbejde mod at indrette det universelt, så alle mennesker, uanset funktionsevne, har lige adgang (til erotik).

Dette er støttet af midler fra Offerfonden.