Om rejsningsbesvær

Af Mikkel Fode, overlæge og professor i urinvejssygdomme

Rejsningsbesvær defineres som manglende evne til at opnå eller opretholde en rejsning, der er tilfredsstillende for seksuel aktivitet. Tilstanden kan påvirke livskvaliteten langt ud over, hvad man umiddelbart tænker, idet seksuelle problemer har betydning for både parforhold og den generelle livskvalitet.

Den normale rejsning, som er afhængig af nerver, der løber fra rygsøjlen ned til penis, samt en stor blodtilførsel til penis, kan nedsættes eller ødelægges ved sygdomme og ulykker, der påvirker disse strukturer.

De mest almindelige årsager til rejsningsbesvær er livsstilsrelaterede og inkluderer hjerte-kar-sygdom, sukkersyge, overvægt og rygning.

Problemet kan også skyldes specifikke nervesygdomme som for eksempel sklerose, eller opstå efter ulykkestilfælde og operationer, der medfører skader på kar og nerver i rygmarven eller bækkenet. Her er specielt mennesker med kræft i bækkenorganer som prostata, rektum og blære udsatte. Bivirkninger af lægemidler såsom blodtrykssænkende medicin, antidepressiv medicin og visse typer kræftmedicin kan også forårsage rejsningsbesvær.

Det varierer om mennesker med de nævnte tilstande oplever rejsningsbesvær, ligesom graden kan variere. Dette skyldes, at sygdommene kan have forskellig sværhedsgrad som for eksempel ved nerveskader, hvor skaderne kan være delvise eller komplette.

Start samtalen

Rejsningsbesvær diagnosticeres relativt simpelt gennem en samtale mellem læge og patient, ofte suppleret med en kort fysisk undersøgelse og en blodprøve for at udelukke underliggende sukkersyge eller hormonmangel. Der er sjældent grund til at foretage scanninger. Ofte er den største barriere, at det kan være svært at tale om problemet, sommetider både for patient og læge.

Derfor er det vigtigt at være åben, hvis man ønsker hjælp. Når der først er taget hul på samtalen, findes der heldigvis en række gode behandlinger. 

Førstevalget er ofte tabletbehandling, såsom Viagra, der kan være meget effektiv, og de fleste oplever få eller ingen bivirkninger; desuden er de relativt billige, da patentet er udløbet.

Hvis disse ikke virker, kan man vælge mellem flere lokalbehandlinger, herunder injektion af medicin i penis med en lille tynd nål, indføring af en stift eller creme i urinrøret eller brug af en penispumpe. Injektioner er specielt effektive og ofte nødvendige efter operationer i bækkenet eller ved langvarig sukkersyge, da tabletter ikke er lige så effektive under disse forhold.

Samlet set kan rejsningen genskabes hos op til 80 % af mændene med rejsningsbesvær. Hvis dette ikke lykkes, er en sidste mulighed at indoperere kunstige svulmelegemer i penis. Selvom dette lyder voldsomt, er behandlingen velafprøvet, og de fleste bliver tilfredse.

For mænd med rygmarvsskader kan de kunstige svulmelegemer også lette brugen af engangskatetre. Evnen til at opnå udløsning og orgasme kan også være påvirket, især hos mænd med nerveskader, inklusive rygmarvsskader. Der er ingen specifik behandling for dette, men blandt mænd med rygmarvsskader kan en medicinsk vibrator bruges til at fremkalde udløsning, hvilket er effektivt i ca. 80 % af tilfældene.

Slutteligt er det dog vigtigt at understrege, at det er muligt at opnå orgasmefølelse uden at få udløsning.

Dette er støttet af midler fra Offerfonden.