Gå til hovedindhold

Børn og unge som pårørende

Det er vigtigt at slå fast, at børn skal inddrages i ulykken, men det skal gøres på en alderssvarende og hensynsfuld måde.

Kim er ulykkesramt og fortæller om børn som pårørende.

Børn bliver påvirkede, når en ulykke eller alvorlig sygdom rammer den nærmeste familie og vender op og ned på hverdagen.

På disse sider kan du læse om børn som pårørende, herunder typiske reaktioner, indikationer på, at barnet har vanskeligt ved at håndtere situationen samt gode råd til de voksne omkring barnet. 

Børn i alle aldre reagerer på pludselige og voldsomme forandringer i deres hverdag. Hvordan og hvornår barnet reagerer, er imidlertid yderst individuelt; nogle børn reagerer meget udadvendt og aggressivt, mens andre bliver mere stille og indesluttede.

Nogle børn reagerer i umiddelbar tilslutning til ulykken, mens andre først reagerer uger eller måske endda måneder senere.

Krise- og sorgreaktioner er desuden en dynamisk størrelse, som kommer og går, ligesom de kan ændre sig over tid, især hvis den ramtes situation forandres.

Barnets reaktion skal derfor altid forstås ud fra bl.a. alder, almen væremåde, omstændighederne omkring ulykken, tidligere erfaringer med voldsomme hændelser samt aktuel omsorg og støtte. 

Sådan støtter du bedst dit barn

Hvordan du bedst hjælper og støtter dit barn i en svær periode er meget individuelt, men her kan du læse 5 overordnede råd. 

  1. Sørg for at barnet bliver involveret og får information om ulykken og dens følger, men på en alderssvarende måde.
  2. Sørg for at barnet har kontakt til voksne, som det har tillid til, og som ikke er bange for at snakke om ulykken og dens følger. Det er vigtigt, at den voksne kan rumme barnets reaktioner og hjælpe barnet med at forstå sine tanker og følelser. Hvis forældrene er for berørte, må man inddrage andre i netværket, f.eks. nære familiemedlemmer, yndlingspædagogen eller -læreren mv.
  3. Sørg for at opretholde så mange hverdagsrutiner som muligt. Det er godt, at barnet kommer i institution eller skole, da dette giver en fornemmelse af stabilitet og forudsigelighed. Det kan imidlertid være godt at afkorte dagen eller lave en aftale om, at barnet kan komme hjem ved behov.
  4. Sørg for at have pauser fra ulykken. Se en film, læs en bog, gå en tur og spis en is eller tag på en længere udflugt. Når vi laver ting, vi godt kan lide, producerer vi hormoner, som modvirker stress og dermed lader vores mentale og fysiske batterier op igen.
  5. Vær ikke bange for at søge hjælp og rådgivning. Selv små tiltag eller mindre justeringer i håndteringen af ulykken og dens følger kan have stor betydning for dit barn. UlykkesLinjens psykolog tilbyder gratis rådgivning om, hvordan du bedst støtter og hjælper dit barn. Læs mere om UlykkesLinjen på www.ulykkeslinjen.dk 

Du kan læse mere om de typiske aldersrelaterede reaktioner og gode råd ved at klikke på boksene nedenfor.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der kan være stor forskel i børn modenhed, samt at du altid søger råd og vejledning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn er i mistrivsel.