Gå til hovedindhold

Kan jeg frit vælge leverandør af personlig og praktisk hjælp?

Få ekspertens svar her.

Publiceret

23. september 2025

Spørgsmål

Jeg er bevilliget hjælp til personlig pleje og rengøring. Hvis man nu vælger en anden leverandør end kommunen, må man så godt vælge to forskellige firmaer til at levere hjælpen eller skal man vælge ét firma til begge dele?

Svar

Kære medlem

Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at man kan vælge én leverandør til personlig pleje og en anden til praktisk hjælp. Man skal dog så være opmærksom på, at man formentlig får mindre fleksibilitet end hvis man har samme leverandør/kommune til at løse alle opgaver – altså ift. fleksibel hjemmehjælp, hvor man kan bytte ydelserne.

Pr. 1. juli 2025 trådte den nye Ældrelov i kraft. Hvorvidt denne nye lov også får indvirkning på den hjælp, du aktuelt modtager, kan jeg ikke vide ud fra dit spørgsmål. Men i så fald vil du naturligvis blive orienteret om det – om ikke før, så i forbindelse med næste opfølgning på din bevilling.

Venlig hilsen

Portraet af Bente Elton Rasmussen

Bente Elton Rasmussen

  • Socialrådgiver