5 gode råd til at bede om hjælp
Det kan være svært at finde ud af, hvornår man skal bede om hjælp, og hvornår man skal klare det selv. Få psykolog Charlotte Jensens gode råd.
1. Lyt til kroppen
Træthed, smerter eller uro er signaler om, at du har brug for pauser eller hjælp.
2. Lyt til dine følelser
Mærk, hvordan du reagerer, når hjælp tilbydes – lettelse, frustration eller afmagt viser, hvad du faktisk har brug for.
3. Vælg bevidst
Spørg dig selv, om opgaven styrker din selvstændighed, eller om den i dag vil tære på kræfterne, så du bør bede om hjælp.
4. Øv dig i fleksibilitet
Nogle gange kan du klare det selv, andre gange er det klogt at sige ja tak til hjælp. Begge dele er udtryk for styrke.
5. Vær konkret
Bed tydeligt om det, du har brug for, f.eks. ”Kan du handle ind for mig i dag?” eller ”Vil du gå en tur med hunden?” Det gør det lettere for andre at sige ja.
Psykolog Charlotte Jensen forklarer, hvordan du kan bede om hjælp på en måde, der styrker både selvstændighed og relationer.
Om Charlotte Jensen
Charlotte er privatpraktiserende psykolog i Højbjerg med speciale i kronisk sygdom og handicap.