Det handler om at mestre sine smerter

Hvor der i sundhedsvæsnet og i samfundet er en langsom revolution i gang, når det kommer til, hvordan man anser kroniske smerter, så bevæger smertebehandler og fysioterapeut Mikkel Vind sig konstant i retningen af det, som den nyeste forskning fortæller.

- Én af hovedpointerne er, at kroniske smerter ikke betyder, at kroppen er skrøbelig. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt, hvis man som kronisk smerteramt skåner sig selv unødigt eller undgår at bruge den del af kroppen, hvor man har smerter, da det ikke er muligt at blive god til at bruge kroppen ved at undgå det, siger Mikkel Vind.  

- Der er desværre mange, som fejlagtigt har det indtryk, at de er blevet skrøbelige. Måske har de fået opfattelsen, at de har ondt, fordi de har en skade eller en fejl i kroppen, for eksempel en kropsholdningsfejl eller bevægelsesfejl, siger Mikkel Vind og fortsætter:

- Det er ikke et spørgsmål om, at man bare skal tage sig sammen og ignorere smerterne, men vi kan ikke have, at folk tror, de har ondt, fordi de er skrøbelige. Det kommer til at afspejle sig i den måde, de agerer ude i den virkelige verden. Det er én af de ting, der er understøttet meget af forskningen: At overbevisninger, altså tanker om årsagen til smerterne, er styrende for smerteadfærd og håndtering, og at det også kan hænge sammen med, hvor begrænset af smerter, man samlet set er og bliver i fremtiden.

Mikkel Vind sætter en tyk streg under, at man aldrig kan betvivle, om en person har ondt.

- Nej, det giver ikke mening at gøre det. Smerter kan ikke måles og vejes, da de udelukkende opleves af personen. Smerter kan heller ikke opdeles i psykiske eller fysiske, men er en kompleks oplevelse, der er påvirket af mange forskellige faktorer. Det er ikke noget, som folk går og forestiller sig. Men smerter hænger også sammen med personen, sindet og det liv, vi lever.

Man bør behandle hele mennesket

Ser vi nærmere på den metode, som Mikkel Vind bruger i sit arbejde, er der i begyndelsen af et patientforløb fokus på at hjælpe den smerteramte med at skabe overblik over de mange bidragende faktorer samt at hjælpe med at vikle sig ud af mønstre, som gør det sværere at mestre sin smertesituation.

- Vi taler om antagelser og overbevisninger, som den smerteramte bærer rundt på om deres krop og smerter. Det er også centralt at tale om smertehistorie og de udfordringer, man har mødt. Det gør, at jeg som behandler får en bedre forståelse af, hvem personen er. Det er svært at hjælpe én, man ikke kender. Især, fordi det typisk er en kompleks situation, man står i, når der både er smerter, dagligdagsbegrænsninger og ofte en masse andre elementer i tilværelsen, som kan stresse, forklarer Mikkel Vind.

Dialogen, viden om livssituation og smerteforståelse er hele grundlaget for behandlingen. Det handler om, at man skal kunne føle sig tryg i ens rehabilitering samt i de valg, man træffer.

At mestre sine smerter og dagligdag på egen hånd skaber både livskvalitet, færre bekymringer, mindre frygt for bevægelse og meget ofte færre smerter, lyder det fra Mikkel Vind, som tilføjer:

- For det er ikke kun den smertefulde kropsdel, som er vigtig at behandle. Det er jo ikke en akut skade, man har, eksempelvis en brækket hånd. Man bør se og behandle hele personen.

En misforståelse, som han støder på, er, at langvarige smerter ofte skyldes en skade eller sygdom.

- Det er meget sjældent tilfældet, men det skal selvfølgelig altid afklares. Typisk er forklaringen på smerter, der ikke forsvinder, at kroppens alarmsystem er blevet følsomt og overbeskyttende. Alarmsystemet kan, grundet øget følsomhed, sende beskyttelsessignaler til hjernen, selvom der ikke er nogen umiddelbar trussel på den smertefulde kropsdel. Det resulterer i, at man oplever smerter ved aktiviteter og bevægelser, som ikke er farlige eller dårlige for dig, siger smertebehandleren.

Som at tage et kørekort

Skal Mikkel Vind beskrive den behandlingskultur, han selv og hans kollegaer, der benhårdt følger nyeste evidens på området, er en del af, så tyer han til en metafor.

- Det er lidt som at tage et kørekort. Hvor man selv bliver en aktiv del af den behandlingsproces, man indgår i. Man får som patient en teoretisk forståelse, så man, sammen med sin behandler, kan udvikle strategier og måder at håndtere sine smerter på. For der er så mange timer i døgnet, hvor man ikke har andre end sig selv til rådighed, og det er man nødt til at kunne håndtere, siger Mikkel Vind og supplerer:

- Det er afgørende, at man som behandler kan facilitere den proces. Samtidig gør vi hos os meget ud af at spørge ind til, hvilken målsætning man har. Hvad er det, som man gerne vil kunne i sit liv, som man ikke kan nu? Vil man kunne bevæge sig uden problemer, uden bekymringer, uden frygt, eller er det vigtigste at begynde at gøre flere af de ting, der gør én glad? Målet kan være at opnå mest mulig smertefrihed, og at blive så ubegrænset af smerter som muligt, eller måske blive helt smertefri.

De mennesker, som Mikkel Vind har i behandling, er først og fremmest karakteriseret ved at have smerter, som har været der meget længe. Smerterne giver typisk adskillige udfordringer i tilværelsen.

- Det er som regel helt lavpraktiske dagligdagsudfordringer. Smerterne har både impact på det sociale liv, på det følelsesmæssige, på det praktiske, hvor man måske har svært ved at passe et arbejde, og på at være den partner eller forælder, man gerne vil. Smerter kan gribe ind i mange aspekter af livet, ofte i alle.

Ud fra den moderne smerteforståelse tales der også om den omvendte påvirkning, som en væsentlig faktor.

At de ting, der foregår inden i os samt i vores liv, også griber ind i smerterne og kan forstærke dem. At man kan være nervøs for sine smerter. 

- Det er en helt naturlig reaktion. Måske man endda får angst eller bliver deprimeret. Mange udvikler forskellige former for copingstrategier, som kan virke oplagte, men som set udefra er uhensigtsmæssige. Det kan for eksempel være, at man gør rigtig meget for at skåne sig selv og sin krop. Der er det vigtigt at se på, hvilke strategier man kan erstatte det med.

Læs artikel "Frygten for smerter hjemsøgte Sus Wolff"

Komfortzonen kan udvides

Én af måderne kan være at se nærmere på den komfortzone, som ens krop har. Det vil sige dét, som man er tryg ved at gøre med sin krop.

Ifølge Mikkel Vind er der en gevinst at hente her.

- Bevæger man sig uden for sin komfortzone, så er det typisk ikke så rart, og så gør det for eksempel ondt at bevæge sig. Men vores komfortzone ændrer sig hele tiden, fordi vi som mennesker tilpasser os og forandrer os. Hos mennesker med kroniske smerter er komfortzonen tydeligvis blevet meget mindre. Det, jeg ofte hører, er, at man ikke skal bevæge sig særlig meget, før man får rigtig ondt. Her lærer vi personen om et helt centralt behandlingsprincip, nemlig at komfortzonen gradvist kan udvide sig, så man kan komme til at kunne mere uden at have ubehag, siger Mikkel Vind og uddyber:

- Hvad kan man så gøre for at udvide komfortzonen? Et typisk eksempel kunne være, at man gerne vil kunne bøje sig ned og samle noget op fra gulvet. Eller måske løfte noget tungt. Lige nu kan det ikke lade sig gøre, så hvordan når man derhen, hvor det kan lade sig gøre? Her vil jeg introducere et andet simpelt princip: At man ikke kan blive bedre til noget, man ikke øver. Men det skal øves i tilpasse mængder. Samtidigt er det naturligvis også nødvendigt at håndtere smerteubehag, hvis det opstår.

Har man kroniske smerter, så er der nemlig en stor sandsynlighed for, at man ganske ofte oplever det, som Mikkel Vind kalder for forsinkede smerter.

- Det er meget karakteristisk for kronisk smerteramte, at man har forsinkede smerter, altså at der kommer en regning, når man har udført en krævende aktivitet. Det kan blandt andet medføre, at man får mange flere smerter og ikke fungerer særlig godt i dagligdagen og sover dårligt om natten.

Smerte aftager igen

Ikke kun på det fysiske plan kan de forsinkede smerter være en udfordring.

- Man får måske følelsen, at man har skudt sig selv i foden, eller man bliver bange for, om man har forværret sin samlede tilstand. Det kan være en rigtig svær situation at håndtere. Der er heldigvis meget, man kan gøre, lyder det fra smertebehandleren.

Det handler blandt andet om have støtte i sine omgivelser samt at acceptere, at ens tilstand er, som den er i momentet. For så er man ifølge Mikkel Vind mindre tilbøjelig til at være i kamp med nuet og bebrejde sig selv.

- Det er en øvelse at finde fred med, at det er sådan her lige nu, og man kan med fordel give plads til de svære følelser i en periode. Det i sig selv kan være enormt svært, hvis det betyder, at man ikke kan gå på arbejde, eller at ens dagligdag er fuldstændig forandret. Derfor er det også meget vigtigt at minde sig selv om, at det er midlertidigt. Man behøver ikke forsøge at fikse noget, det aftager igen.

Det er altid en vurderingssag for den enkelte, hvor mange af de såkaldte regninger, man kan kapere.

- Oplever man det meget ofte, måske en gang i ugen, så kunne det være, at man skulle kigge lidt på sine strategier. Fordi man kan ende i en situation, hvor ens alarmsystem har enormt svært ved at falde til ro, fordi det hele tiden bliver presset og blusser op som et resultat af det, man gør, eller den situation man er i, siger smertebehandler Mikkel Vind og afslutter:

- Man må opveje fordele og ulemper, hvis man vælger at gøre noget, hvor man ved, der kommer en regning. Kan jeg håndtere det? Både lige nu og i morgen, hvis smerterne intensiveres? Man må også meget gerne se på det langsigtede perspektiv: Er det, jeg gør, og den måde, jeg lever på, godt for mig, eller er det med til at fastholde mig i en negativ spiral, hvor jeg bremser min udvikling mod mit mål, og hvor smerter fylder alt for meget?