Empowerment: Sådan tager du styringen tilbage – i dit tempo

Efter en ulykke kan livet føles overvældende, fordi der kan have være et kæmpe skift i både fysik, tanker og hverdag – og dermed også et skift fra den identitet, man kendte.

Og for mange kommer der en periode, hvor “systemet” og de praktiske krav, man bliver mødt af i den nye dagligdag, nærmest føles som om det indtager førersædet i tilværelsen – med genoptræning, møder, aftaler, skemaer, hjælpemidler, smerter, træthed … og alt muligt andet, der kan stresse.

Og hvor en omverden, der enten kigger for meget eller slet ikke forstår, hvad der foregår med dig, hurtigt kan komme til at fylde.

I den virkelighed kan empowerment være en god hjælp til at tage magten over eget liv tilbage.

Empowerment. Smag lige på ordet. Det udstråler både styrke og handlekraft. Men det handler ikke om at være “sej” hele tiden.

Det handler om at få øje på det, du faktisk kan gøre noget ved – og bruge det til at skabe et liv, der giver mening under dine nye vilkår.

Psykolog Naja Bøje Casupei fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter forklarer det sådan:

- Empowerment er overordnet set evnen til at tage styring i sit liv og tage ansvar for det, man selv kan påvirke – og dermed også for det, der kan skabe handling. Det handler om at stille skarpt på, hvor det er, man selv kan få indflydelse, og hvordan man så bruger den indflydelse bedst muligt.

Ting tager tid

Man kan ikke forvente empowerment fra dag 1, understreger psykologen.

- Ofte er der en fase, hvor man føler sig ret magtesløs og også kan blive handlingslammet – helt forståeligt – fordi alting er blevet så forandret, siger Naja Bøje Casupei.

- De færreste oplever følelsen af empowerment til at starte med. Det kan man ikke forvente, fordi du skal bruge tid på at omstille dig til en ny situation. Vi kan have en idé om, at vi skal være supermennesker, der fra det ene øjeblik til andet bare kan tilpasse os og handle – men langt de færreste kan. Og det er helt ok.

Glem: ”Bare tænk positivt”

Mange der har haft en livsforandrende krise, for eksempel har været ude for en ulykke, vil kende de nok så velmenende råd, man kan blive mødt af: ’Bare tænk positivt’ eller ’Du skal bare tage dig sammen’, når man skal tage livtag med det, der er udfordrende bagefter.

Psykolog Naja Bøje Casupei mener, at den slags misforstået hjælpsomhed sjældent gør noget godt for modtageren:

- Når vi snakker om ‘positiv tænkning’ og råd som: ‘Bare tag dig sammen’, er vi ude i nogle normative tankegange om, at man 'bare lige' kan gøre det ene og det andet, og så vil alt blive bedre – men der er ikke noget, der er ‘bare’ i den her sammenhæng. Og der ligger også en skjult fordømmelse i at sætte det sådan op. Hvis det var så nemt, ville man jo gøre det.

Hun opfordrer til, at pårørende eller andre støttepersoner i stedet hjælper med at få styr på kaos ved at støtte den ramte i at have fokus på de elementer i livet, der giver værdi for den enkelte.

For man kan ikke fikse alt på en gang. Og det samme råd giver hun til dig, der gerne vil bruge empowerment til at få det bedre:

- Find ud af, hvor du ønsker forandring – og hvad der faktisk er inden for din indflydelse. Og hvis du kan mærke, at du går i stå i det, du faktisk gerne vil, så vær ikke selvkritisk og slå dig selv i hovedet, med alt det, du ikke kan og ikke gør – men giv dig selv et kærligt, realistisk skub i den rigtige retning, siger Naja Bøje Casupei.

Husk også, at du ikke kan sammenligne dig med andre, når det kommer til empowerment. Det handler i stedet om, hvad du kan tage styring med i dit liv.

- Det kan være enormt motiverende at have relevante forbilleder i forhold til sin nye livssituation – at kigge på dem, hvor det går godt og stræbe efter det. Men det kan også blive demotiverende, hvis man begynder at måle sig med nogen, man ikke selv er på niveau med endnu, for eksempel i forhold til genoptræning, fortæller Naja Bøje Casupei og fortsætter:

-  Derfor giver det mening at sætte realistiske mål og have fokus på det, du faktisk kan gøre noget ved under de nuværende omstændigheder – og samtidig huske at være venlig over for dig selv.

Tag kontrollen tilbage

En ulykke eller en anden krise kan give en oplevelse af, at al kontrol er væk.

Naja Bøje Casupei foreslår at dele det op for dig selv, så du får tydeliggjort, at der stadig er noget, du har kontrol over midt i kaos. Hun giver et meget konkret eksempel:

- Det kan godt være, at du bliver nødt til at bevæge dig rundt i en kørestol, eller at du ikke kan spise selv. Men der er ikke andre end dig, der bestemmer, hvad dit indre liv er … Du kan for eksempel stadig have en stor styring med, hvordan du forholder dig til dine nærmeste. Og hvilket nærvær, du giver over for dem, siger hun.

Pointen er, at du næsten altid vil kunne finde små områder, hvor du stadig har indflydelse – og at de områder kan være starten på et nyt fodfæste.

Efter en ulykke er energi også ofte en knap ressource, og derfor bliver prioritering afgørende, forklarer psykolog Naja Bøje Casupei. For man kan komme til at bruge kræfterne “det forkerte sted” – især hvis man hænger fast i, hvad man burde kunne.

- Hvis man for eksempel siger til sig selv, at jeg skal kunne gå, og man bruger al sin energi på det, men det faktisk ikke er der, man gør de bedste fremskridt lige nu, bruger man måske sin energi forkert, fortæller Naja Bøje Casupei og fortsætter: 

- Man vil ofte udnytte egne ressourcer bedre, hvis man laver et energiregnskab, hvor man både kigger på fremskridt og livsværdi – hvad er det, der er vigtigt for mig? Nogle gange er det netop det, der giver dig noget tilbage, der er værd at bruge energien på, fordi det giver følelsen af empowerment, siger Naja Bøje Casupei og uddyber:

- Det kan være at komme ud og se sit barn spille fodbold, selv om det kræver rigtig meget energi at komme dertil. Eller det kan være at komme med på tur i naturen eller til noget kulturelt, fordi det giver dig noget glæde på flere planer. Empowerment i praksis er at vælge noget, der giver dig positivt indhold i dit liv – også selvom det “koster”. Og at du så accepterer, at andre ting må vente, forklarer hun og giver brugen af hjælpemidler som et andet eksempel:

- Det kan føles som et skridt tilbage, når man lige har kæmpet sig til at kunne gå uden hjælp, og så får man en rollator eller en kørestol stillet til rådighed for at aflaste og gøre flere ting mulige rent energimæssigt. Men hvis man kan acceptere, at det faktisk er noget, der hjælper én til at opnå det liv, man synes er fedt under omstændighederne, så kan hjælpemidlerne også give en følelse af empowerment – fordi det giver frihed til at gøre noget mere af det, der er vigtigt i livet.

Det du siger om dig selv, betyder noget

Empowerment handler også om sprog. Det er vigtigt, hvordan du taler om dig selv, både udadtil og indadtil.

- Ord betyder rigtig meget. Tænk for eksempel på kontrasten i: 'Jeg er arbejdsløs' kontra 'jeg er åben for nye muligheder', siger psykolog Naja Bøje Casupei.

Hun opfordrer til at lytte efter, hvad du faktisk hører dig selv sige eller tænker om dig selv, og hvordan det påvirker dig:

- Spørg dig selv: Hvad er det for nogle ord, jeg kan bruge, som jeg føler løfter mig i den her situation. Hvad hører jeg mig selv sige? Og hvad får det mig til at føle om mig selv? Og øv dig så i at bruge nogle andre ord om situationen, hvis du kan mærke, at ordene taler dig ned, forklarer hun.

Pointen er ikke at pynte på sandheden, men at finde en måde at fortælle den på, som ikke gør dig mindre, end du er.

Samtidig kan det være en hjælp at have en “standardforklaring” klar, så du kan være social uden at bruge al din energi på at forklare og forsvare dig og dine eventuelle udfordringer.

- Tænk over, hvad du har det okay med at sige. Og hold fast i overfor dig selv, at selvfølgelig har du lov til at være her med de her nye vilkår, du har i verden, forklarer Naja Bøje Casupei og tilføjer, at det især kan være rart at have en go to-forklaring på lager, når dine mén er skjulte for andre.

- De usynlige udfordringer er nogle af de sværeste at håndtere socialt, fordi der ikke er den der automatiske forståelse hos dem, man møder. Og hvis man gerne vil have andres forståelse, kommer man nok ikke udenom at prøve at formidle, hvordan det er for én. Men gør det på en måde, der passer til dig, så du ikke kommer til at sige mere, end hvad du egentlig har det godt med. Ingen har krav på at få en anden forklaring fra dig, end den du har lyst til at give.