En gennemtænkt plan gør forskellen for ulykkesramte medarbejdere

Da Elaine Stello Garcia skulle vende tilbage til sit job efter en voldsom bilulykke, var det ikke blot en personlig milepæl. Det var også en ny situation for Rigshospitalets TraumeCenter, hvor hun både var ansat og havde været patient. For hendes leder, oversygeplejerske Marlene Kongstad Blomstrøm Poulsen, var det afgørende, at tilbagevenden ikke bare blev en formalitet, men en proces med plads til tilpasning og støtte.

– Jeg har faktisk rigtig stor tiltro til, at Elaine selv kan administrere og sige til, hvad hun har brug for, når hun vender tilbage. Vi har ikke ændret i de praktiske eller fysiske rammer hos os som følge af hendes tilbagevenden eller taget andre særlige forholdsregler, men vi har f.eks. lavet den aftale, at hun kan gå til den fagligt koordinerende lægesekretær og snakke eller trække sig, hvis der skulle være det mindste undervejs, fortæller Marlene Kongstad Blomstrøm Poulsen.

Elaine har undervejs haft en tæt dialog med sin leder om, hvordan tilbagevenden bedst kunne foregå.

– Så vidt jeg ved, har vi ikke tidligere været ude for en situation som Elaines. Andre medarbejdere er vendt tilbage efter f.eks. en længere sygdomsperiode, men i Elaines tilfælde har vi selvfølgelig haft en god dialog om, at det er specielt, at hun selv blev patient her. Heldigvis vil hun rigtig gerne tilbage, og vi vil rigtig gerne have hende tilbage, og det er udgangspunktet, siger Marlene Kongstad Blomstrøm Poulsen.

En balanceret tilbagevenden

Det var vigtigt for lederen, at Elaine både fik tid til at bearbejde sin oplevelse og samtidig genfinde sin plads i arbejdsgangene.

– Jeg har sagt til hende, at hun er nødt til, nu hvor hun kommer tilbage, at presse sig selv en lille bitte smule til at indgå i driften, så det har karakter af en reel tilbagevendelse. Men det skal jo være begge dele, så hun både får lov til at bearbejde, hvad der er sket, og at hun samtidig er en del af arbejdspladsen og arbejdsgangene igen, siger Marlene Kongstad Blomstrøm Poulsen.

En fleksibel plan

Den første tid var nøje planlagt for at skabe struktur og forudsigelighed.

– Startperioden, som er de første tre uger, er jo meget planlagt ned i detaljen i forhold til timer og opgaver. Så kan det bredes mere ud efterhånden. Det er vigtigt, at hun føler, hun har fødderne plantet okay på jorden hernede. Det her er jo også en form for en testperiode fra både vores og Elaines side for at finde ud af, om det er holdbart i længden.

Der var samtidig en fælles forståelse for, at planen kunne ændres, hvis det blev nødvendigt.

– Vi skal være fleksible, og så skal vi kunne kigge hinanden i øjnene – så hvis jeg oplever noget, der er uhensigtsmæssigt, eller at en kollega eller hun selv gør, så ændrer vi i planen. Jeg vil bestemt mene, at vi er så gode kollegaer, at vi kan sige de her ting til hinanden på en både omsorgsfuld og empatisk måde, hvis det bliver nødvendigt. Både så Elaine selv kan være i det, og så alle andre også er trygge ved situationen, siger Marlene Kongstad Blomstrøm Poulsen.

Psykologisk tryghed som nøgleelement

For oversygeplejersken var det afgørende, at tilbagevenden ikke blev et tilbageskridt for Elaine, men en proces, der tog højde for både hendes faglighed og følelsesmæssige reaktioner.

– Det er meget vigtigt for mig, at det ikke bliver et tilbageskridt for Elaine. For alle parter skal det meget gerne blive en succes. Hvordan en succes udfolder sig, det kan vi ikke forudse, men det er vigtigt, at hun ikke lige pludselig tænker, at nu går jeg over på traumestuen, og så kommer der et trafikuheld ind, som minder om det, hun selv har været udsat for, og så ryger hun direkte tilbage. Så er det meget bedre, at hun kan sige, at det kan jeg ikke det her, og at der så er stor forståelse for det. Når alt kommer til alt, så er det jo et spørgsmål om, at den psykologiske tryghed skal være i orden.