Gå til hovedindhold

En ulykke kan påvirke selvopfattelsen

Svære følelser og bekymringer kan opstå efter en ulykke. Man kan opleve sorg, vrede og frustration over at være ulykkesramt. Fordi livet har ændret sig, og man ikke længere kan det, man kunne før, begynder man måske også at blive i tvivl om, hvem man er. Men kriser er ikke kun af det onde, de kan give dig mulighed for udvikling. Læs her hvordan.

Skrevet af
Annette Aggerbeck Journalist
Publiceret 22. februar 2022

En ulykke ændrer vores liv for en stund eller for altid. Vi har været vant til at fungere på en bestemt måde, og det har ulykken forandret. Når vi ikke længere kan det, vi kunne før, kan det ifølge eksistentiel psykoterapeut MPF Vibeke Dyhrcrone påvirke vores selvopfattelse. Vores identitet handler ikke kun om, hvordan vi opfatter os selv, men påvirkes også af, hvordan vi oplever, at andre opfatter os. Hvis man er vant til at opleve sig selv som et funktionsdygtigt menneske, men har mistet kropsfunktioner, kan det udløse en identitetskrise.

”Vi mennesker har det med at vurdere hinanden på, hvor funktionsdygtige vi er – om vi kan fungere succesfuldt i en familie, på en uddannelse, i et job osv. Når man ikke længere kan præstere det, man kunne før, kan det føles som at blive udelukket fra fællesskabet, som man hidtil har defineret sig som en del af. Omgivelserne vil typisk også reagere anderledes på en, og det kan føles meget sårbart, for ofte er man efter ulykken også blevet mere afhængig af andres hjælp,” siger Vibeke Dyhrcrone, der sammenligner identitetskrisen med at være blevet “ hjemløs”:

”Når man oplever sig meget forandret efter en ulykke, kan det føles som at være blevet hjemløs. Kroppen, forstået som ens fysiske ’hjem’ er måske for altid forandret, og man skal vænne sig til, at kroppen ikke kan det, den plejede at kunne. Der vil for de fleste være sorg forbundet med tab af kropsfunktioner, og man er nødt til at gå igennem en sorgproces for at kunne forlige sig med at have mistet og på denne måde komme godt videre. Forhåbentlig har man nogen omkring sig, som man kan læne sig ind til under denne sårbare proces.”

Du kan selv skabe ny mening

Ud over sorg kan man også opleve angst og bekymringer for fremtiden, vrede over at være blevet ramt, håbløshed og frustration. Det er helt normalt at opleve forskellige svære følelser efter en alvorlig ulykke.

”Man står over for andre udfordringer, end man har kendt tidligere. Det kan vække stor frustration og vrede. Det er meget forståeligt, for man har jo ikke selv valgt situationen. Livet kan opleves som uretfærdigt og meningsløst. ”Hvorfor skulle det ske for mig?” spørger man måske sig selv. Og en ulykke er jo meningsløs. Så man skal komme til rette med, at der sker meningsløse ting i livet, som vi ikke kan gardere os imod, fordi det er et vilkår i livet, at den slags kan ske, siger Vibeke Dyhrcrone.

”For at komme godt videre, må man acceptere, at livet kan arte sig sådan. Som mennesker er vi per definition meningssøgende, forstået på den måde, at vi selv skaber mening i vores liv. Så det handler om at skabe mening ud fra sit nye ståsted med de begrænsninger og muligheder, der ligger der. Det gælder om at tage opgaven på sig at kunne være i livet på en forandret måde.

Det hjælper, hvis du kan lade være med at tage ulykken personligt, selvom det lyder paradoksalt, for du er jo netop personligt ramt. Måske kan du sige til dig selv: ”Sådan blev det altså. Sådan artede livet sig for mig.” Øv dig i at være med det, der er nu, og få det bedste ud af det. For nogle er det nemmere end for andre. Nogle har måske brug for professionel hjælp til denne proces.”

Man kan desuden have PTSD, depression eller andre følgevirkninger af ulykken, der kræver professionel hjælp. Også selvom man ikke har behov for professionel hjælp, mener Vibeke Dyhrcrone, at det er vigtigt at tale med nogen om sine tanker og den utryghed, man kan opleve ved at være blevet begrænset. Hvis du er så heldig at have nogen i din familie eller vennekreds, som er gode til at lytte, så del det svære med dem.

Find ind til det vigtigste

Når man ikke længere kan finde ud af, hvem man er, fordi ens liv har ændret sig, bliver man ofte bange for at miste værdi i egne såvel som i andres øjne. Ifølge Vibeke Dyhrcrone kan eksistentielle kriser føre til udvikling, fordi man på en brutal måde er blevet standset i sin sædvanlige livsførelse, og det, man plejede at stræbe efter.

”For nogle mennesker kan det åbne for personlig udvikling, fordi man bliver tvunget til at genoverveje sig selv og sine værdier. I den forbindelse opdager man måske, at man har haft for meget fart på arbejdsmæssigt, og at man har forsømt de nære relationer. Det er almindeligt, at man får andre værdier efter en ulykke. Selvom det lyder paradoksalt, kan en eksistentiel krise for nogle ulykkesramte bidrage til fornyet livskvalitet, fordi man ved at genoverveje sine værdier er kommet tættere på, hvem man er, og hvad man dybest set har brug for. Mange opdager, at det er de nære relationer, der er det allervigtigste,” siger Vibeke Dyhrcrone og understreger, at det kan være et langt og sejt træk at nå dertil, fordi man er nødt til at gå igennem en sorgproces først.

Livet går videre

Når man kan acceptere, at livet ikke kan blive som før, er det muligt at finde tilfredshed og glæde i livet igen.

”Som mennesker er vi utrolig tilpasningsdygtige. Mennesker rundt om på vores klode kan leve under de mest ekstreme forhold og alligevel have glade stunder. De fleste mennesker på vores breddegrader stræber efter at være lykkelige, men lykken er ikke en tilstand, som findes. Ingen kan være lykkelige hele tiden. Der kan derimod være glade stunder i et hvert menneskeliv,” siger Vibeke Dyhrcrone, der også foreslår, at man for at ’lande’ godt i sig selv, begynder at fokusere på taknemmelighed.

”Taknemmelighed er vigtigt i forhold til at kunne tilpasse sig ændrede livsomstændigheder. Det kan forståeligt nok være en svær øvelse at føle sig taknemmelig, når man har mistet meget, men det kan lade sig gøre at øve sig i at flytte fokus til det, man rent faktisk har. Mange finder glæde og taknemmelighed i de små ting i dagligdagen som en god kop kaffe eller en fugl, der synger i foråret. Livet går ud på, at vi skal leve det, så bare det at være bevidst om, at man er i live, kan vække livsmodet. Vi må tage livet som en opgave, og det fordrer tålmodighed – det tager tid at finde sig til rette med en ny måde at være i verdenen på," siger Vibeke Dyhrcrone.

Sådan kan du hjælpe som pårørende:

  • Stil dig til rådighed for den ulykkesramte. Vær selv opsøgende. Det kan være små ting som lige at komme forbi med noget at spise, eller ringe og høre hvordan det går.
  • Når man er ulykkesramt, kan man lukke sig omkring sig selv og hverken have lyst eller kræfter til at række ud, så det er vigtigt, at man som pårørende bliver ved med at være der og respektfuldt række ud, ved at vise at man er der.
  • Lyt uden at forsøge at fjerne følelserne fra den ulykkesramte eller komme uopfordret med gode råd. Det er nok, at du bare er der og lytter.

Find hjem til dig selv

● Sorg og vrede ligger tæt på hinanden, så det er vigtigt, at man giver sig selv den tid, man har brug for til at sørge og rase. Alle følelser skal have sin tid og plads og helst sammen med mennesker, der kan rumme dem og lytte til os.
● Accepter at du har dine op- og nedture. Det har alle mennesker – også dem, der ikke er ramt af en ulykke.
● Mød dig selv på en kærlig måde, når du har en dårlig dag. Vis dig selv omsorg.
● Tal med andre om, hvordan du har det.
● Søg psykolog, psykoterapeut eller anden professionel hjælp, hvis du er kriseramt og har svært ved at komme videre.