Fatigue: En træthed der ikke kan soves væk

Du er så træt, at du ikke orker at bevæge dig hen til radioen for at skrue ned for den, selvom lydstyrken generer dig. Du har slet ikke overskud til at ringe til VVS, så du kan få ordnet toilettet, der løber. En uforklarlig mangel på energi præger hverdagen. Du er konstant træt, men du kan ikke sove trætheden væk. Ofte er du lige så træt om morgenen som om aftenen. Sådan kan fatigue opleves.

Fatigue er engelsk og et lægefagligt begreb, der beskriver en særlig træthed, der gør, at du konstant føler dig tappet for energi og overskud. Hos nogle ulykkesramte med fatigue kan trætheden fylde så meget, at den kan opleves værre end de smerter, man også kan have. Sådan lyder det fra Torsten Jonsson, der er speciallæge i anæstesiologi, og som har beskæftiget sig meget med patienter med kroniske smerter. Man kan dog også lide af fatigue, selvom man ikke har smerter.

”Det er for eksempel almindeligt at have fatigue i flere år efter en stor operation, også selvom man ikke længere har smerter. Store operationer, traumer og ulykker påvirker krop og sind omfattende med langvarige energikrævende eftervirkninger og helingsprocesser, som ofte er mere energiforbrugende, end man forventer. Det kan måske være en del af forklaringen på fatigue hos patienter, der har gennemgået større operationer,” siger Torsten Jonsson.

Påvirker livskvaliteten

Torsten Jonsson sammenligner fatigue med et batteri. Ligesom det er forskelligt, hvor meget strøm der er på batterier, er det forskelligt, hvor meget energi fatigue-ramte har.

”Nogle ulykkespatienter har måske kun 20 procent strøm på deres batteri, så man er nødt til at økonomisere med sin energi. Det påvirker livskvaliteten. Mange isolerer sig, fordi social aktivitet betyder, at de bruger for meget strøm på deres batteri og bliver endnu mere trætte bagefter,” siger Torsten Jonsson.

Den udmattende træthed kan desuden gøre det svært at koncentrere sig og tænke klart. Man kan også få problemer med at klare helt simple praktiske opgaver i dagligdagen. Fatigue kan også give problemer med at passe et arbejde, fordi man ikke kan levere så meget som før på grund af manglende energi. Ud over at føle sig utilstrækkelig, kan fatigue påvirke humøret, så man kan føle sig irritabel og nedslået. Nogle udvikler depression.

”Fatigue kan blive en selvforstærkende spiral, forstået på den måde, at når man intet orker, bliver man i dårligt humør, og så orker man endnu mindre. Der er meget psykisk i det. Man kan også blive selvbebrejdende og få dårlig samvittighed over at have så lidt overskud. For nogle kan det hjælpe med terapi, så man kan få arbejdet med sin tilgang til at have fatigue,” siger Torsten Jonsson.

Kender ikke årsagen

Man ved ikke, hvorfor man får fatigue. Den uforklarlige træthed kan ifølge Torsten Jonsson hænge sammen med mange forskellige ting. Noget handler formodentlig om, at kroppens biologi er ændret efter at være kommet til skade fysisk. Man kan også have andre sygdomme i tillæg til at være ulykkesramt – måske har man diabetes eller hjertekarsygdom, der øger trætheden. Træthed kan også forværres af en vanskelig livssituation.

”Måske er man blevet fyret fra sit arbejde og har svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen. Man kan opleve en tristhed og have en følelse af at befinde sig ved afgrunden, og det kan også forstærke trætheden. Det er derfor vigtigt at få gjort noget ved en krævende livssituation, hvis det er muligt,” siger Torsten Jonsson og peger på, at smerter, smertestillende medicin, angst, bekymringer og depression også kan give træthed.

Andre faktorer, der kan spille en stor rolle, er manglende forståelse fra familie, venner og kolleger. Her anbefaler Torsten Jonsson, at man taler åbent med andre om sin livssituation, så de kan hjælpe en med at tage hensyn til trætheden. Når man ved, hvilken slags træthed man har, er det desuden lettere at sætte ind de rigtige steder. Sundhedspersonalet bruger ofte et særligt spørgeskema for at kunne afgøre, hvilken slags træthed der er tale om. Der findes fem former for træthed (se længere nede).

Afslapning, søvn og bevægelse

Mange ulykkespatienter, der lider af fatigue, får ikke sovet godt om natten, og det gør trætheden endnu mere udtalt. Nogle har vænnet sig til at falde i søvn i lænestolen foran tv’et, og det er ikke en god idé ifølge Torsten Jonsson.

”Læg forholdene til rette, så du kan få ordentlig nattesøvn. Sov i din seng og ikke foran tv. Hvis du er gået i seng om aftenen og ikke sover i løbet af 30 minutter, så stå op igen og lav noget, der ikke kræver større hjerneaktivitet, som for eksempel at kigge i et magasin. Gentag denne procedure, indtil du sover. Gør det i løbet af 10-14 dage, og så begynder du at kunne sove mere sammenhængende. Det er ikke nødvendigt at sove en hel nat igennem; måske er det nok, at du kan komme til at sove fire timer i ét stræk for at få det bedre med din fatigue,” siger Torsten Jonsson.

Sund levevis og især motion har en god effekt på fatigue, viser undersøgelser. Det kan dog være en stor udfordring for ulykkesramte med fatigue at få bevæget sig.

”Vi ved fra undersøgelser, at man oplever mindre træthed, når man er fysisk aktiv, men når man har fatigue kan man ikke bare tage sig sammen til at få bevæget sig. At få dyrket regelmæssig motion kan virke uoverskueligt. En del ulykkesramte kunne i løbet af noget tid efter ulykken komme tilbage på fuld styrke, men det er fatigue og/eller smerter, der begrænser dem. Derfor er det vigtigt ikke at bebrejde sig selv, når man ikke får bevæget sig, men huske på, at selv lidt bevægelse hjælper. Måske kan man have som mål at gå en lille tur. Det kan gøre en stor forskel, fordi fysisk aktivitet gør, at man har færre smerter, sover bedre og får mere energi,” siger Torsten Jonsson.

Gode råd ved fatigue:

• Planlæg din dag, så du har tid til at hvile.
• Spis en sund og varieret kost efter de officielle kostråd. Sørg for et stabilt blodsukker.
• Vær åben omkring din fatigue – tal om den med familie, venner og kolleger.
• Lyt til din krop og sig fra, når du mangler overskud.
• Bevæg dig og husk at selv lidt fysisk aktivitet tæller. Alliér dig gerne med en, der kan støtte og hjælpe dig med at sætte mål, der er realistiske. Selv det at rejse sig fra lænestolen og bevæge sig lidt omkring kan være en bedrift til at starte med.
• Prøv nemmere og kortere versioner af de aktiviteter, som du kan lide.
• Find ud af, hvad der hjælper dig til at føle dig mindre træt og prioritér disse aktiviteter.
• Hold pauser i løbet af dagen.
• Undgå at drikke alkohol eller koffeinrige drikke tæt på sengetid, sov køligt og undgå skærme før du skal sove.
• Hvil dig i løbet af dagen, hvis du oplever, at det hjælper. Du sover bedre i din seng end i lænestolen. Sæt evt. dit vækkeur til at ringe efter 60 minutter. Så risikerer du ikke at sove så længe, at det går ud over din nattesøvn.
• Brug afslapningscd’er og meditation for at optimere din nattesøvn og få mere energi i løbet af dagen.
• Arbejd med din tilgang til din fatigue. Få eventuelt hjælp af en psykolog eller en psykoterapeut.
• Prøv at acceptere, at du ikke har overskud til at gøre, hvad du plejer – nogle dage kan man overkomme alt, mens man andre dage ingenting orker.

Kilde: Torsten Jonsson, Speciallæge i anæstesiologi

Fem former for træthed

Multidimensional Fatigue Inventory20 (MFI-20) er en træthedstest, som bruges inden for sundhedsvæsenet til at få et helhedsindtryk af, hvilken type træthed der er tale om. Trætheden inddeles i disse kategorier:

1. Generel træthed. Man føler sig overordnet fysisk og mentalt træt. Generel træthed kan være en blanding af de 4 andre typer træthed.
2. Fysisk træthed. Man føler sig i dårlig form. Oplever træthed i muskler og kroppen.
3. Mental træthed. Man har svært ved at tænke og skal anstrenge sig for at koncentrere sig.
4. Reduceret aktivitet. Man bevæger sig ikke så meget og føler sin inaktiv.
5. Reduceret motivation. Man har mistet lysten og er udmattet alene ved tanken om at skulle foretage sig noget.

Kilde: Multidimensional Fatigue Inventory20