Frivillighed er i fremdrift

I VIVEs årlige undersøgelse af frivilligheden i Danmark er der for første gang i 20 år tale om fremdrift. 40 % af alle danskere er nu involveret i frivilligt arbejde.

- Det er faktisk lidt overraskende for os, at frivilligheden stiger. Tallet har ligget nogenlunde stabilt i mange, mange år uden nævneværdige udsving. Den her nye undersøgelse viser, at der er en generel stigning i frivillighed på tværs af alle områder, og det er selvfølgelig positivt, siger Mette Hjære, analysechef i CFSA (Center for Frivilligt Socialt Arbejde).

Ifølge Mette Hjære har der længe været en stigende opmærksomhed på frivilligt arbejde, både i det offentlige, i private virksomheder og på uddannelsesinstitutioner, og det kan påvirke det samlede billede.

Analysechefen uddyber: 

-  Alle sektorer samarbejder med frivillige, inkluderer eller underviser i det. Samtidig har der længe været fokus på, at civilsamfundet skal være en del af at løse samfundsmæssige udfordringer. Det kan også være udfordringer i det nære: I lokalsamfundet eller i forbindelse med en sag eller forening, man har tilknytning til.

Som hos de fleste andre aktører på handicapområdet, så er de frivillige i UlykkesPatientForeningen for de flestes vedkommende både en del af foreningens målgruppe samt medlemmer.

- I vores forening bliver der gjort et stort frivilligt arbejde, og det spiller en klar rolle, at man kan byde ind med sine erfaringer og være med til at skabe noget, der kan komme én selv og ens ligesindede til gode, fortæller Mette Nyrup, der er psykolog og frivilligkoordinator i UlykkesPatientForeningen.

Her fremhæver hun en række umiddelbare gevinster, man kan høste som frivillig:

- Meget af det, som vores medlemmer mister, hvis man eksempelvis ikke længere er en del af arbejdsmarkedet efter en ulykke, kan man genfinde ved at blive frivillig. Groft skitseret handler det om tre ting: En følelse af, at man bidrager, at man har tilknytning til et fællesskab, og at man har en form for struktur i sit liv, som man ellers kan miste, hvis man ikke længere har sit arbejde.

Kriser rykker

Graver man et spadestik dybere og ser på, hvad der generelt får danskerne til at blive frivillige, så er det tydeligt, at kriser har betydning. CFSA-analysechef Mette Hjære forklarer:

- Folk reagerer på problemer i samfundet eller kriser, der pludseligt opstår, og det frivillige engagement stiger. Det kan være flygtningekriser, Covid-19, klimakriser, krigen i Ukraine og lignende. Hvorfor vi ifølge VIVEs undersøgelse ser en stigning over hele billedet lige nu, er nok for tidligt at fælde en dom over.

Lysten til at hjælpe andre i pressede eller udsatte situationer oplever Mette Nyrup også være udslagsgivende i UlykkesPatientForeningen. At kunne støtte og inspirere andre igennem en svær periode giver et andet syn på ens egne erfaringer. Hun forklarer:

- Man kan bruge alle sine erfaringer på en mere konstruktiv facon og se dem i et større perspektiv, fremfor udelukkende selv at have gjort sig denne læring og så ellers parkere den igen, fortæller Mette Nyrup og fortsætter:

- Jeg og mine kollegaer på UlykkesLinjen kan sige mange fagligt funderede ting, men fordi jeg ikke selv er ulykkesskadet, så er der meget, jeg ikke kan sætte mig 100 % ind i. En stor del af tilpasningen til et liv som ulykkesskadet ligger i hverdagen og de der mikroting, som ikke står skrevet i bøger, men som man måske først opdager, hvis man selv er ulykkesskadet. Der kan sparring med andre ulykkesskadede være værdifuld, lyder det fra Mette Nyrup.

Fællesskab og anerkendelse tæller

Når analysechef fra CFSA, Mette Hjære, ser på parametre, som motiverer til at være frivillig, er der to, der altid ligger i top:

- At man gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel, ændrer sig ikke – i alle undersøgelser er det den vigtigste grund. Fællesskabet betyder også meget. Her handler det i høj grad om, at man kan være sammen med andre om at gøre den her forskel, fortæller analysechefen.

Netop frivillighedsfællesskab vækker genklang i UlykkesPatientForeningen, siger psykolog Mette Nyrup, der uddyber:

- Mennesker er jo meget sociale væsener. Vi vil gerne hinanden, og vi vil gerne være en del af noget meningsfuldt sammen med andre. Samtidig har vi alle brug for at blive anerkendt. Meget af den sociale anerkendelse, som man måske tidligere har været vant til, forsvinder, når man ikke længere er i et arbejdsfællesskab, fordi det ofte er her, vi har fået den. Så det frivillige arbejde og fællesskabet, der følger med, er en anden vej til anerkendelse.

En måske overset effekt af at udføre frivilligt arbejde finder man i den struktur, der kommer i spil, lyder det fra Mette Nyrup. Det gavner især, hvis man har været vant til at have en anden struktur i hverdagen, da man var på arbejdsmarkedet.

- De fleste kender udtrykket, at det er godt at have noget at stå op til, og frivilligt arbejde kan give nogle holdepunkter, hvor man ved, at der er fastlagte opgaver, man skal udføre. Det er også med til at skabe en fortælling om din identitet, som måske ikke længere er bundet op på arbejde, men i stedet på, at nu er du frivillig i en forening.

Et spørgsmål om ressourcer

Psykolog Mette Nyrup anerkender, at der naturligvis er et ressourcespørgsmål at forholde sig til, når man ser på muligheden for at blive frivillig.

- Det giver altid god mening at søge viden om, hvilken opgave man går ind til som frivillig. Frivilligt arbejde kræver overskud, og andre mennesker er afhængige af dig, siger Mette Nyrup og fortsætter:

- Men har man overskydende ressourcer, er det rigtig fint at bruge dem i frivilligt arbejde, uanset ens funktionsnedsættelse. Klarer man sig kun lige med nød og næppe gennem hverdagen og har svært ved at overskue madlavning, vasketøj og rengøring, anbefaler jeg, at man lægger sit fokus der i første omgang og får styr på det basale, inden man tænker i frivilligt arbejde. Både for ens egen og andres skyld.

Barriererne for at udføre frivilligt arbejde kan også være af mere fysisk karakter.

- I det omgivende samfund er der jo ikke altid tænkt over forholdene for mennesker med funktionsnedsættelse, så man er naturligvis mere udsat, hvis mangelfuld tilgængelighed bliver en faktor, og det dræner de i forvejen begrænsede ressourcer. Det betyder ikke, at man bare skal holde sig fra at blive frivillig lige nøjagtig det sted, man ønsker, men foreninger og organisationer i handicapregi har generelt set en anden forståelse og tilgang, pointerer Mette Nyrup.

Hun understreger samtidig, at selvom frivilligt arbejde er ressourcekrævende, så giver det også en masse energi, hvis man finder det rigtige match.

- Skærer vi helt ind til benet, så handler det at være frivillig om livskvalitet. Alle behøver ikke nødvendigvis at være ildsjæle, der bruger alle vågne timer i døgnet på en bestemt sag, for mindre kan bestemt også gøre det. Det er godt at huske på, at alle har noget at byde ind med, og hvis man er i tvivl om, hvilken rolle det kunne være i, så kan man altid tage en snak med de mennesker, der arbejder med det i forvejen, så man kan skræddersy en løsning, der passer til lige netop dig, lyder det afsluttende fra Mette Nyrup.

Digital fleksibilitet kan drive frivillighed

Siden 2020 er den digitale frivillighed steget, og det lover godt for de kommende års udvikling på området, lyder det fra Mette Hjære, analysechef i CFSA.

- Det digitale har åbnet op for, at flere mennesker kan engagere sig som frivillige, hvor det før i tiden havde været umuligt eller for ressourcekrævende. Hvis man ikke er så mobil eller har begrænsede ressourcer, kan man bidrage bag skærmen, og man kan i mange tilfælde stemple ind, når man har energi til det, siger Mette Hjære og supplerer:

- Så det er muligt med et mere fleksibelt engagement, og det digitale kan derfor være med til at drive en del af frivilligheden fremadrettet. Det medfører også, at man ikke nødvendigvis behøver droppe sit frivillige arbejde, hvis man for eksempel får en forværring i ens fysiske formåen.