Gå til hovedindhold
HandicapBilistCentret: Tilbage bag rattet – på den sikre måde
Med trafikmedicinske tests og specialiseret køreundervisning hjælper HandicapBilistCentret mennesker med handicap, hjerneskade og demens med at finde en sikker vej i trafikken.
Vidste du, at HandicapBilistCentret, som ligger sammen med UlykkesPatientForeningen på Fjeldhammervej i Rødovre, er det eneste sted i landet med en helt særlig, højt specialiseret kompetence til at hjælpe borgere med handicap tilbage bag rattet i egen bil – eller til at teste kognitive, fysiske og praktiske køreevner i trafikken?
HandicapBilistCentret drives af PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen og deler matrikel med Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Det skaber et tværfagligt vidensmiljø, hvor centerets medarbejdere – fysioterapeuter og kørelærere – kan trække på viden fra hospitalets læger, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere.
Det er afgørende, når HandicapBilistCentrets specialister i trafikmedicin skal teste og vurdere, om borgeren, de sidder over for, kan sendes sikkert ud i trafikken.
Hvad er trafikmedicin?
Trafikmedicin er en fagterm, der dækker afklaring, specialkøretest og rådgivning om sammenhængen mellem helbredsforhold og bilkørsel.
Termen bruges også i samarbejde på tværs af landegrænser, for eksempel med lignende institutioner i Sverige.
Et svært dilemma
Idéen om et specialiseret kørecenter opstod i midten af 1950’erne, hvor en ildsjæl blandt PolioForeningens fysioterapeuter arbejdede for, at mennesker med handicap også skulle kunne køre bil sikkert.
Han tog en kørelæreruddannelse og var med til at udvikle tests, der vurderede både fysisk og kognitiv funktion – med køretest i trafikken som en vigtig del. Senere blev ”PTU Handicapbiler og Køreskole” grundlagt.
I 1960’erne viste undersøgelser, at langt flere end antaget havde brug for automatgear og servostyring – på et tidspunkt, hvor begge dele stadig var sjældne. Derfor fik centret i 1967 sin første testbil med automatgear, servostyring og specialindretning.
I 1980 åbnede man en afdeling i Aarhus, og i 1985 kunne man oprette specialkøreskole i både København og Aarhus.
Siden 2016 har centret været kendt som HandicapBilistCentret.
I dag spænder opgaverne vidt – og de er vigtige. Måske har du selv en funktionsnedsættelse og kender de udfordringer, det kan give. Så giver behovet for rådgivning og en specialkøreskole næsten sig selv.
Men det kan også være, at du kender et familiemedlem eller en ven med demens eller Alzheimers – eller med andre kognitive udfordringer efter en erhvervet hjerneskade, for eksempel efter en trafikulykke, længerevarende sygdom eller stroke (apopleksi).
Så kan du sikkert genkende de svære dilemmaer, der kan opstå om – og hvornår – man ikke længere er sikker nok i trafikken, især når bilisten ikke selv er helt bevidst om problemet.
Måske har du endda stået i en diskussion med en nærtstående om, hvorvidt det var sikkert, at vedkommende kørte hjem efter en hyggelig sammenkomst. Vedkommende har nægtet, at køreevnen var udfordret, og du har krydset fingre for dem i dit stille sind. Ikke fordi personen var påvirket, men fordi han eller hun kognitivt eller fysisk er svækket.
Det er et enormt ansvar at lægge over på de pårørende.
Vi bliver flere ældre i trafikken
Ifølge VIVEs årlige undersøgelse Handicap og beskæftigelse angiver 28 % af danskerne i alderen 16–64 år, at de lever med et handicap eller et længerevarende helbredsproblem.
Samtidig viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, at befolkningstilvæksten i disse år især forventes at ske blandt de ældste aldersgrupper.
Det betyder, at der – ud over yngre borgere med funktionsnedsættelser – også er flere ældre med en eller flere funktionsnedsættelser i trafikken. Og den udvikling vil fortsætte i takt med, at vi lever længere.
Når levealderen stiger, øges sandsynligheden for, at vi over tid får nedsat funktionsevne. Derfor er spørgsmålet, om vi er gode nok til at sikre disse borgeres trafiksikkerhed – og deres medtrafikanters? Og om vi følger med udviklingen.
Det er præcis her, HandicapBilistCentret kan gøre en forskel. HandicapBilistCentret oplyser, at centret hvert år får over 400 henvendelser fra borgere med alle typer af handicap, sygdomme og funktionsnedsættelser.
Centret rådgiver og servicerer desuden løbende landets kommuner, hvoraf omkring 50 % har henvist borgere til centret inden for de seneste tre år.
Derudover rådgiver HandicapBilistCentret jobcentre, hospitaler, køreskoler og offentlige myndigheder.
Det er svært at opgive sit kørekort
Bag henvendelserne ligger ofte det samme dilemma: Hvornår er man stadig sikker bag rattet? Og spørgsmålet om kørekort eller ej er følsomt.
Hvis vi som privatbilister er glade for den frihed, bilen giver, er vi måske ikke så tilbøjelige til at gå til lægen og få tjekket øjne, hoved og resten af kroppen – heller ikke når den begynder at vise tegn på svækkelse.
Måske står en svigtende kognitiv evne endda i vejen for erkendelsen af, at køreevnen ikke længere er, som den var.
En fratagelse af kørekortet kan få store konsekvenser for den enkelte – og i værste fald føre til isolation, særligt hvis man bor langt fra større byer med kollektiv trafik. Og selv dér er det ikke altid, at den kollektive transport er fuldt tilgængelig for mennesker i kørestol m.v.
Ifølge Færdselsloven er det vores alles ansvar at sikre, at vi kan køre trygt og sikkert i trafikken. Men kan vi det – og får vi det faktisk testet? Det er her, HandicapBilistCentret for alvor viser sit værd.
For kognitive og praktiske tests er helt nødvendige for at sikre både målgruppens køreevne og trafiksikkerheden – for os alle.
Sådan foregår rådgivningen
HandicapBilistCentret er i kontakt med både borgerne selv og deres pårørende.
Typiske henvendelser kan for eksempel se ud som de følgende tre eksempler. De bygger på de mest hyppige sagstyper – og er ikke konkrete borgere.
Typiske henvendelser
-
Emma er 19 år og henvender sig til HandicapBilistCentret, fordi hun er diagnosticeret med autisme.
Hun har tidligere forsøgt at tage kørekort hos en almindelig køreskole, men måtte opgive forløbet, fordi hun ikke nåede et tilstrækkeligt niveau og ikke fik nok ud af undervisningen – hverken i teorien eller i den praktiske kørsel.
På HandicapBilistCentret får hun i stedet et særligt tilrettelagt forløb med tilpasset teori og individuel undervisning samt kørelektioner hos en kørelærer med kendskab til diagnosen og erfaring med at tilrettelægge undervisningen efter hendes behov.
Det gør, at hun alligevel kan gennemføre og få kørekort.
HandicapBilistCentret får jævnligt henvendelser fra unge kørekortselever, hvis forløb går i stå i en almindelig køreskole, fordi de har særlige udfordringer og diagnoser, som ikke altid passer ind i et standardiseret undervisningsforløb.
-
Jan på 68 år henvender sig til HandicapBilistCentret. Knap to år tidligere fik han en blodprop i hjernen og har ikke kørt bil siden.
Nu ønsker han at få afklaret, om han kan komme bag rattet igen.
Som følge af hjerneskaden har Jan spasticitet i højre arm og ben, men han kan gå ved hjælp af en dropfodsskinne.
Fra lægelig side er der usikkerhed om, hvorvidt han fysisk og kognitivt er i stand til at føre bil og færdes sikkert i trafikken, og han er derfor blevet anbefalet at kontakte HandicapBilistCentret.
Ved den indledende funktionstest hos en fysioterapeut – og via målinger af kraft og reaktionstid i særligt testudstyr – bliver det tydeligt, at Jans højre arm og ben ikke kan bruges til henholdsvis rat- og pedalbetjening.
Til gengæld er funktionen i venstre side normal. Herefter gennemføres en køretest i en specialindrettet skolevogn i samarbejde mellem fysioterapeuten og en af HandicapBilistCentrets kørelærere.
Testen viser, at Jan fysisk kan betjene bilen, hvis den indrettes med automatgear, speederpedal i venstre side, ratknop og et panel til betjening af bilens funktioner.
Det er dog en stor omvæltning at lære at køre med særlig indretning, og Jan bruger i starten meget energi på selve betjeningen – noget, der er almindeligt ved denne type skade.
I første omgang har han ikke tilstrækkeligt overskud til at køre sikkert, og derfor foregår køretesten kun på en øveplads og i et mindre trafikeret villaområde.
Efterfølgende får Jan fire køretimer, hvor der gradvist ses en positiv udvikling. I takt med at betjeningen bliver mere automatiseret, får han også mere overskud til trafikken omkring sig. Sværhedsgraden øges løbende, og i de sidste to timer kører han i kompleks trafik uden indgriben fra kørelæreren.
På den baggrund kan det konkluderes, at Jan ikke har kognitive udfordringer af betydning for bilkørsel – f.eks. problemer med koncentration, hukommelse, delt opmærksomhed eller rum- og retningssans m.v.
Jan får de nødvendige godkendelser fra myndighederne og kan genoptage sin bilkørsel.
Der findes mange indretningsmuligheder ved fysiske funktionsnedsættelser, men for mennesker med hjerneskade er det ofte de kognitive udfordringer, der kan sætte en stopper for drømmen, fordi de ikke altid kan afhjælpes gennem undervisning og træning.
-
Oles datter henvender sig, fordi Ole, 81 år, er diagnosticeret med demens. Familien er bekymret for, om han stadig kan køre bil – ikke mindst fordi Ole gerne vil køre med sine børnebørn.
Der er ikke udstedt kørselsforbud fra lægelig side, og i praksis er det derfor op til Ole selv at vurdere, om han stadig kan køre forsvarligt.
Ole indvilger i at komme til en køretest på HandicapBilistCentret for at få afklaret, om han skal fortsætte med at køre bil.
Køretesten viser imidlertid, at han ikke har det nødvendige overblik i trafikken. Der opstår flere potentielt farlige situationer, og kørelæreren må gribe ind.
Ole er forstående – hvilket ikke altid er tilfældet, fordi det kan være svært at anerkende, at man ikke længere kan køre bil, især når en kognitiv funktionsnedsættelse påvirker selvindsigten.
HandicapBilistCentret køretester mange borgere med demenssygdomme. Nogle kan køre, andre kan ikke.
Én ting er dog sikker: På et tidspunkt skal vi alle stoppe med at køre bil, og de færreste går til daglig rundt med tanken om, at kørekortet i praksis kun er “til låns”.
Spørgsmålet er bare hvornår – for der er sjældent en skarp grænse fra den ene dag til den anden. Derfor vælger flere borgere med demenssygdomme, som fortsat kan køre, at komme til køretest en eller to gange om året for at få afklaret, om de stadig kører sikkert – eller om tiden er kommet til at stoppe.
HandicapBilistCentret hjælper med:
