Hjernetræthed er et usynligt handicap

Vi har talt med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen om, hvorfor hjernetræthed opstår, hvordan den påvirker hverdagen, og hvordan man kan lære at leve bedre med den gennem forståelse, selvomsorg og nye strategier. Mobiltelefonen kan fungere som en glimrende metafor, når det gælder om at forstå livet med hjernetræthed.

- Hjernetræthed er ikke det samme som almindelig træthed og afhjælpes ikke nødvendigvis blot ved at lægge sig til at sove eller hvile sig. Efter en god nats søvn vil ens batteri normalt være fyldt – ligesom hvis du har sat din mobil til at lade op i løbet af natten.

- Men ved hjernetræthed er det typisk ikke sådan: Når du vågner, er batteriet måske kun delvist fyldt, og ved eftermiddagstid kan det være næsten tomt efter blot få mentale aktiviteter. Batteriet kan være helt tomt om aftenen – nogle gange før, forklarer neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen. 

Hun tilføjer, at hjernetræthed i mange tilfælde er kronisk, men samtidig også en tilstand, der kan arbejdes med, så den bliver lettere at håndtere og opleves mindre belastende.

- Indimellem bruger jeg også den metafor, at der kan være behov for, at du billedligt talt opdaterer dig selv til en ny version – ligesom man gør med sin computer eller mobiltelefon. Du fungerer anderledes, hvis du oplever hjernetræthed efter en ulykke eller sygdom, og de strategier, du har brugt igennem livet, kan nu være utidssvarende, siger hun og supplerer:

- Den form for opdatering kan tage lang tid at implementere. Accept af situationen og af nye behov kommer til udtryk ved, at du tilpasser din adfærd og gør ting anderledes. For eksempel ved, at du planlægger, prioriterer aktiviteter og holder pauser. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du udviser mildhed og omsorg for dig selv.

En negativ spiral

Stiller man skarpt på ulykkesskadede og hjernetræthed, også kaldet fatigue, så er der flere faktorer, som gør sig gældende. Ann Charlotte Christophersen forklarer:

- Har man været ude for en ulykke, er det ikke usædvanligt at opleve udtalt træthed efterfølgende, fordi krop og sind bruger meget energi på at komme sig – både ved traumer på kroppen og efter operationer. Hvis kroppen desuden fungerer anderledes efter en ulykke, bruger den mere energi end normalt på bevægelser og aktiviteter, der før var automatiserede. Smerter tager også energi at håndtere, og det kan medføre dårligere nattesøvn, så krop og nervesystem ikke restituerer så effektivt som ellers.

Det er naturligvis ikke kun fysikken, der bliver ramt.

- Der kan opstå psykiske reaktioner i forhold til selve ulykken eller hændelsen, og man kan også efterfølgende opleve reaktioner på ikke længere at kunne det, man plejer eller forventer af sig selv. Det kan vise sig i form af for eksempel tristhed, frustration, sorg og bekymring – hvilket igen påvirker energiniveauet negativt.

En af grundene til, at hjernetræthed er så hæmmende en tilstand, er, at man kan blive hvirvlet ind i en negativ spiral, hvor de forskellige følgevirkninger – både fysiske og mentale – påvirker hinanden.

- Dit nervesystem reagerer ved udtrætning. Tolerancen for stress bliver lavere, og det kan påvirke både humør og tænkning, så den bliver mindre effektiv. Du kan for eksempel miste overblikket, glemme noget eller lave fejl. Det kan lede til frustrationer, som gør det hele værre, siger neuropsykologen og uddyber:

- Når vi er følelsesmæssigt aktiverede på grund af for eksempel bekymringer, angst eller oplevelse af overbelastning, så foregår det på bekostning af aktivitet i de dele af hjernen, som er sæde for de intellektuelle funktioner – fornuften. Det betyder kort fortalt, at evnen til logisk styret tænkning falder, og i stedet vil adfærden i højere grad blive styret af impulser og kortsigtede, følelsesbaserede beslutninger. Det er en mekanisme, som vi alle er underlagt.

Påvirker tænkningen negativt

Ann Charlotte Christophersen forklarer videre, at flere forhold har betydning for, hvordan tænkningen fungerer:

- Hvis du gerne vil lære noget nyt, så forudsætter det, at du er tilstrækkeligt koncentreret og opmærksom i situationen. Evnen til koncentration og opmærksomhed afhænger af, at der er tilstrækkelig energi og tempo i hjernen. Det kan sammenlignes med, at der er strøm på hjernens batteri.

Mange, der lider af hjernetræthed, vil kunne nikke genkendende til, at deres hukommelse er påvirket. Ann Charlotte Christophersen fortæller:

- Indlæring og hukommelse hænger naturligt sammen: For eksempel skal en besked være indlært og lagret i hjernen, for overhovedet at være tilgængelig for hukommelsen på et senere tidspunkt. Evnen til overblik og problemløsning er også funktioner, som typisk påvirkes og reduceres, hvis den mentale energi er lav – som den er, når hjernetræthed rammer.

Kommunikér om udfordringer

Neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen sætter en tyk streg under, at hjernetræthed er et usynligt handicap. Det er vigtigt at have for øje, når man skal navigere i egne og andres forventninger.

- Der er ofte behov for forventningsafstemning – blandt andet for at undgå fejltolkninger. Uden den rette forklaring vil en given adfærd typisk blive fortolket inden for det, man kan kalde en normalpsykologisk forståelse: Hvis du for eksempel har vanskeligt ved at komme i gang med aktiviteter eller ikke er aktiv ret længe ad gangen, kan andre tolke det som udtryk for dovenskab eller ugidelighed. Hvis du afslår invitationer på grund af manglende overskud, kan andre tolke det som, at du ikke har interesse i fællesskabet. Det er derfor vigtigt at være åben om dine udfordringer – for der er mange, som ikke aner, hvad hjernetræthed er.

Endnu vigtigere er det, at man selv har forståelse for situationen. Ann Charlotte Christophersen afslutter:

- Det handler om at se sine symptomer i det rette lys. Det er en modgift til selvkritik og selvbebrejdelser over ikke bare at kunne tage sig sammen. At forstå, at du – i forhold til hjernetræthed – er oppe imod biologien, kan have stor betydning for, hvordan du håndterer symptomerne, og hvor belastet du føler dig.

Hvordan kan hjernetræthed føles?

• Din mentale energi udtømmes hurtigt, når hjernen skal arbejde
• Ved lavt mentalt energiniveau (udtrætning) påvirkes din kognitive funktion
• Din koncentrationsevne er nedsat og falder yderligere ved længerevarende aktivitet
• Du har et markant behov for restitution efter krævende opgaver
• Dit energiniveau varierer over døgnet - typisk med mest energi om morgenen
• Det kan være svært at komme i gang med aktiviteter 
• Du kan opleve øget irritabilitet, som du ikke tidligere har haft